Berlingske Business
15:34Wall Street åbner med små plusser

Bankerne har snablen i velhavende kunders kasse: Usynlig pris for at pleje formuen

peter møller
Peter Møller jagtes af bankerne, som gerne vil forvalte hans formue. Peter Møller i hans virksomhed, der laver akustiske løsninger. Foto:

Traditionelle bankers forvaltning af de mest velhavende kunders formuer kritiseres for at indeholde højere omkostninger, end kunderne umiddelbart kan se. Velhavere får ofte forvaltet deres penge i flere lag af fonde.

Bankernes tilbud til de mest velhavende kunder er under hård beskydning for at have høje og ikke særligt synlige omkostninger under overfladen. Netop ved forvaltning af de største formuer på eksempelvis ti millioner kroner udgør en forskel i omkostningerne på selv en halv procent isoleret set en forskel på over 50.000 kr. hvert år.

Forvaltning af de rige kunders formuer sker ofte ved at lægge flere lag fonde oven på hinanden. For eksempel kan private banking-produktet i Nordea hedde PBPM 70/30 for kunder med ti millioner kroner investeret.

05BUSforside-121017.jpg

Under den overskrift ligger der en række af Nordeas egne fonde, som igen investerer i en række af Nordeas egne fonde. Dermed hober de interne omkostninger i fondene sig op i flere lag, og de fremgår ikke af den officielle ÅOP, årlige omkostninger i procent, siger kapitalforvalter Rune Wagenitz, Miranova, som har analyseret private banking-eksemplerfra de to største banker, Nordea og Danske Bank.

Vinduespudser

Som kapitalforvalter er Miranova i konkurrence med bankerne, men Rune Wagenitz’ kritik bakkes op af både Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker i analysevirksomheden Morningstar og uafhængig rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

»Det understreger, at der er behov for mere gennemsigtighed omkring omkostningerne,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Betaling for det samme to gange

Kim Valentin bekræfter også overordnet set, at omkostningerne er højere, end det fremgår af ÅOP i private banking. Han peger især på, at private banking-kunder efter hans mening ofte betaler flere gange for det samme – først for at få en aktiv forvaltning, som derefter består i at købe aktivt forvaltede investeringsforeninger, der koster mere end passive foreninger, der blot følger et marked.

»De betaler som regel cirka to procent i omkostninger afhængigt af, hvor mange aktier og obligationer de investerer i. En del af de aktive forvaltere bruger fund-of-funds. Vi kan som regel foreslå noget til 0,5 procent ved brug af passive foreninger og balancerede fonde. Vi tror ikke på, at aktiv forvaltning betaler sig, men vi er ikke religiøse omkring det, og man kan være tvunget til at købe en aktiv forening, hvis man ikke kan få en passiv. 90 procent af vores porteføljer er passive eller balancerede fonde med en lang horisont,« siger Valentin.

Billede

Miranova er i Nordas tilfælde kommet frem til, at en oplyst ÅOP på 1,8 reelt er på 2,2 procent. Men det afvises blankt af Hans Henrik Klestrup, direktør for Nordea Private Banking i Danmark:

»Alle omkostningerne er indeholdt i ÅOP, og som Investeringsfondsbranchen for nylig har påpeget i en grundig gennemgang, bygger Miranovas analyse af omkostningerne i danske investeringsfonde på en række forkerte præmisser,« siger Hans Henrik Klestrup.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Fonde i Luxembourg

Miranovas analyse er, at bl.a. kursspænd på valuta og værdipapirer bruges til at tjene ekstra, uden at det fremgår af ÅOP. Og så er ÅOP udregnet ud fra en ejertid på syv år, hvilket Miranova og bl.a. Morningstar også siger er for meget. Problemet er, at kursspændene ikke oplyses, og Investeringsfondsbranchen mener, at Miranova har skudt over målet i forudsætningerne i analysen.

I Danske Banks tilfælde benytter private banking-afdelingen fonde i Luxembourg, hvor oplysninger ikke er så tilgængelige som i Danmark. På baggrund af de tilgængelige oplysninger mener Miranova, at den oplyste ÅOP i eksempelvis Dansk Porteføljepleje Funds Extra er 1,9 frem for de oplyste 1,25 som vægtet gennemsnit. Men John Poulsen, investeringschef i Danske Bank, afviser også Miranovas analyse på grund af forkerte forudsætninger.

»Vi er uenige i den analyse, Berlingske har sendt. Forudsætningerne er simpelthen forkerte,« hedder det i et skriftligt svar.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen