Berlingske Business
10:33Carlsberg snupper Burger King fra konkurrent

Banken vinder altid når kunden klager

banken.jpg
Foto:

Banken kan få en bøde, men kunden får sjældent en krone i erstatning, når der er sager om dårlig bankrådgivning. Det er loven, den er helt gal med, konstaterer to juraprofessorer.

Kunderne taber ofte, fordi det er dem selv, der skal bevise at banken har begået en fejl under rådgivningen.

»Hvis der er politisk vilje, kunne man vende bevisbyrden om i nogle typer af sager,« siger Nina Legind.

Professor Lennart Lynge Andersen ved CBS, handelshøjskolen i København er slet ikke i tvivl om, hvad der skal til for at forbedre kundernes forhold:

»Den eneste måde, man kan komme videre her, er ved at sige, nu lægger vi kompetencen der, hvor den tidligere har hørt hjemme, nemlig hos Forbrugerombudsmanden. Der er ingen grund til at tro, at det her bliver ordentligt, før man fjerner området fra Finanstilsynet,« siger han.

Lov om rådgivning

Med Bankpakke II har Forbrugerombudsmanden allerede fået styrket sine beføjelser i forhold til klager over dårlig bankrådgivning. Lennart Lynge Andersen anfører dog, at politikerne er nødt til at gå meget længere, hvis de vil give kunderne en reel chance i systemet.

»Det kræver, at vi får en lov om rådgivning. Der står flere gode ting i god skik-reglerne, men kunderne kan ikke bruge det til noget, når det kommer til stykket,« siger Lennart Lynge Andersen.

Bankerne skal, når de rådgiver en privat kunde, følge reglerne om god skik, og det er Finanstilsynet, som skal holde øje med, at de gør det. Tilsynet kan straffe banken generelt, men det må ikke gå ind i kundernes enkeltsager. Kunderne føler sig derfor uretfærdigt behandlet når banken får sin straf, men kundernes penge stadig er tabt.

»Jeg synes ikke, forbrugerbeskyttelsesniveauet er i orden. Når ministeren (Lene Espersen (K), for eksempel siger, at nu vil hun have ind i reglerne for god skik, at bankerne ikke må sælge visse produkter alene ved telefonisk henvendelse, så kommer kunderne ikke nødvendigvis til at stå bedre,« siger Nina Legind.

I Sverige er der allerede en særlig lov om bankrådgivning, og der er ifølge professorerne intet til hindring for, at Danmark også kan gå uden om EU og lave sine egne regler på området.

»Så vil man som forbruger stå væsentligt stærkere, for så bliver man nødt til at tage fat i bevisbyrden, og man bliver nødt til i nogle tilfælde at vende den om,« siger Lennart Lynge Andersen.

Han tilføjer, at det ikke vil være urimeligt at vende bevisbyrden om, hvis en bank har solgt kunden komplicerede strukturerede produkter, mens det ikke giver mening, hvis kunden blot vil klage over at have tabt på et ganske almindeligt aktiekøb.

Kundens håb om erstatning ligger i en klage til Pengeinstitutankenævnet, men der er ingen garanti for, at nævnet skeler til tilsynets god skik-afgørelser, tvært imod.

»Kunden får ikke noget som helst ud af Finanstilsynets afgørelser, med mindre man tager dem med som et afsæt til Pengeinstitutankenævnet. Det har dog vist sig, at det ikke rigtig nytter. I sin tid stod der i lovforarbejdet, at det var muligt, at afgørelserne kunne få en afsmittende virkning, men det har de altså ikke fået,« siger Lennart Lynge Andersen.

I Pengeinstitutankenævnet sidder repræsentanter fra Finansrådet og Forbrugerrådet samt nævnets formand, højesteretsdommer Peter Blok. Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation, oplyser, at ankenævnet er et uafhængigt organ, som forbeholder sig ret til at træffe sine egne afgørelser uden hensyn til tidligere afgørelser fra Finanstilsynet. Det har ikke været muligt at få en kommentar ankenævnets formand.

Bevisbyrden skal vendes

Dårlig bankrådgivning, tabte penge og ikke en krone i erstatning. Naturligvis kan bankkunden have været både dum og naiv, men det er sjældent forklaringen på, at han taber sin sag i Pengeinstitutankenævnet.

Ifølge juridiske eksperter er forklaringen derimod dårligt politisk håndværk og et regelsæt, som ikke virker efter hensigten.

»Når banken ikke efterlever reglerne, kan den enkelte kunde kun henholde sig til den almindelige erstatningsret og den almindelige aftaleret, og så kan det være svært at få ret ved Pengeinstitutankenævnet. Det er derfor, der er så mange kunder, som taber deres sager om rådgivning i ankenævnet. Det er et politisk valg,« siger juraprofessor ved Syddansk Universitet, Nina Legind.

Et blik på afgørelserne fra Pengeinstitutankenævnet bekræfter, at kunderne taber deres sager på stribe.

»Det er vores erfaring, at det er meget svært at få medhold i sager om dårlig rådgivning,« siger afdelingschef i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen