Berlingske Business

Virksomheder henter mere arbejdskraft i udlandet

Udenlandsk arbejdskraft

Arbejdsløse danske akademikere skal tage sig i agt, vurderer Ledernes formand. I 2014 vil rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft stige markant, lyder meldingen fra danske virksomhedsledere.

Danske virksomheders interesse for at hente arbejdskraft uden for landets grænser er stigende. I sidste halvdel af 2013 regnede 11 procent af lederne med at hente nye medarbejdere fra udlandet, men ifølge en ny konjunkturundersøgelse foretaget af foreningen Lederne er tallet nu er steget til 18 procent.

Det udfordrer de nyuddannede danske akademikere, der står uden job, mener Ledernes formand Svend Askær.»Undersøgelsen afspejler, at arbejdsmarkedet bliver mere og mere specialiseret, men den er samtidig et vink med en vognstang til de unge under uddannelse om, at hvis de ikke sørger for at tilegne sig relevante kompetencer, risikerer de at blive overhalet indenom af udenlandske jobkandidater,« siger formanden til foreningens eget fagblad.

Han finder det tankevækkende, at der på trods af den historisk høje ledighed blandt nyuddannede akademikere i Danmark er et behov for at hente den udenlandske arbejdskraft.

Ifølge Ledernes undersøgelse, der er udarbejdet sammen med analyseinstituttet YouGov blandt 1.012 ledere i den private sektor, er det særligt i Øst- og Vesteuropa, at lederne forventer at kunne hente nye medarbejdere. Flere ledere regner dog også med at kunne arbejdskraft fra nogle af de andre nordiske lande og Fjernøsten.

Af de medarbejdere, som de danske virksomheder forventer at hente i udlandet, er mere end halvdelen menige medarbejdere med videregående uddannelser, mens der ifølge Lederne også forventes at blive inviteret både udenlandske ledere og faglærte til jobsamtaler i Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen