Berlingske Business
17:42

Syv ud af ti økonomer vil have indslusningsløn

24BUSSabhana-i-Bilka-Hundig.jpg
BMINTERN BMINTERN - Mindst 14.000 flygtninge og familiesammenførte skal finde plads i et integrationsforløb i en virksomhed i 2016. Dansk Supermarked er langt fremme med at få flygtninge i sprogpraktik. Foreløbig har de 300 flygtninge ude primært i Bilka, men også i Føtex og enkelte Nettobutikker. Her ses Sabhana på 29, som har arbejdet i Bilka i Hundige siden november. Hun har boet i Danmark i fire år. Hun bor i Hundige med sin mand og to børn.

Selv om hverken politikere eller arbejdsmarkedets parter er meget for at tale om det, er der kun én vej frem, hvis flygtninge skal i arbejde, mener Berlingskes Business’ Økonompanel, og det er en kontroversiel vej. Nemlig indslusningsløn.

Job i service- eller byggebranchen til en startløn på 60-70 kroner i timen er fremtiden, hvis vi vil have de mange tusinde flygtninge i Danmark i job.

De danske mindstelønninger er ganske enkelt for høje til, at syrere, irakere og andre flygtninge, der kommer til landet uden at kunne sproget og med mangelfulde faglige kvalifikationer, skal have en chance for at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked. Sådan lyder det fra et stort flertal af økonomer, som har medvirket i Berlingske Business Økonompanel.

iss

Ideen med indslusningsløn er, at man i første omgang får et job til en lavere løn, og hvor kravene ikke er så store. Herefter kan man langsomt blive sluset over i job med højere løn, men hvor der også kræves mere af den enkelte medarbejder.

I alt 46 økonomer har medvirket i panelet, og deres svar omkring indslusningsløn er klare. Lidt flere end seks ud af ti mener, at de danske lønninger er en stopklods for at få flygtningene i arbejde. Syv ud af ti mener, at indslusningsløn for flygtningen vil være et samlet plus for den danske økonomi.

lizette

»Det er klart, at folk, som ikke har de helt rigtige kvalifikationer, er nemmere få i arbejde, hvis lønnen er lavere. Arbejdsgivere vil stille større krav, hvis de skal betale 150 kr. i timen, end hvis de kun skal betale 75 kr. Men indslusningsløn til flygtninge kan nemt smitte af på, hvad andre får i løn,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Skruen uden ende

Økonomernes svar om indslusningsløn kommer på trods af, at regeringen i marts i år indgik en trepartsaftale med LO og Dansk Arbejdsgiverforening om integration af flygtninge.

Aftalen indeholder blandt andet oprettelsen af en integrationsgrunduddannelse, IGU, hvor flygtninge bliver ansat i en virksomhed til en særlig elevløn aftalt via overenskomsten. Elevlønnen svarer til den, unge på erhvervsgrunduddannelsen får.

Lønnen varierer alt efter overenskomstområde fra omkring 50 kr. i timen inden for f.eks. det offentlige omsorgsområde over 67 kr. på industriens område og op til en løn på niveau med den ordinære mindsteløn inden for byggeriets område.

Med trepartsaftalen er der ikke meget, der tyder på, at politikerne vil gå ind og presse en egentlig indslusningsløn igennem. Skal der ske mere på den front, vil det være op til arbejdsgivere og lønmodtagere at aftale det ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Dansk Industri, der anses for tonegivende i Dansk Arbejdsgiverforening, mener ikke, at der er grund til at diskutere indslusningsløn, i hvert fald ikke for nærværende.

»Vi synes, der med trepartsforhandlingerne er taget en række fornuftige tiltag, herunder en integrationsgrunduddannelse, som betyder, at virksomheder kan ansætte flygtninge til en lavere løn i to år. Nu skal vi lige have tid til at se, om det virker sammen med de eksisterende ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud, før vi begynder at diskuterer nye tiltag,« siger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.

Heller ikke hos 3F, der organiserer ufaglærte inden for industri, byggeri og service, lader sig overbevise af økonomerne.

»Vi er stadig imod indslusningsløn. Bare kig på Tyskland og deres minijob. Det er skruen uden ende og trækker lønnen ned,« siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Han henviser også til den nye integrationsgrunduddannelse, som ventes vedtaget efter sommerferien.

flygtninge

»Den hælder vi rigtig meget til, fordi den kombinere arbejde med uddannelse, og det er det, der skal til for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Der er et væld af ting, man kan gøre, men at sige, at vi skal have indslusningsløn uden grænser, er at starte et ræs mod bunden,« siger Søren Heisel.

Ingen anden udvej

De 46 økonomer fra universiteter, banker og organisationer, som har medvirket i ­Berlingskes økonompanel, er da også splittede, når spørgsmålet handler om, hvorvidt en indslusningsløn for flygtninge vil påvirke det generelle lønniveau i nedadgående retning. 45 pct. svarer ja, mens 43 pct. siger nej.

I sidste ende handler det om, hvor langt man er villig til at gå politisk for at få flygtningene i arbejde, mener flere økonomer.

»Det er den afvejning, man må lave, og den er politisk. Problemet er, at der er en stor gruppe indvandrere, der mangler de kvalifikationer, som skal bruges på det danske arbejdsmarked. Man kan gøre meget for at give dem flere kvalifikationer, men et af ­elementerne til at få dem i job, er en lavere løn,« siger Las Olsen.

flygtninge

Cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt er meget enig.

»Det vil presse det generelle lønniveau ned med indslusningsløn, og det vil være godt for konkurrenceevnen. Hvis der kommer folk til landet med lavere kompetencer i gennemsnit, så vil det alt andet lige betyde, at vi skal have lønnen ned i gennemsnit. Derfor er det svært at se en anden udvej på de områder, hvor lønnen er meget afgørende,« siger Niels Rønholt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen