Berlingske Business
14:43Novo tilbagekøber aktier for næsten 5 milliarder

Slut med hjerneflugt fra Danmark

Norwin
Fra 2005 frem til 2011 skete der en markant stigning i antallet af højtuddannede arbejdskraftindvandrere. Samtidig faldt antallet af højtuddannede danskere, der rykker teltpælene til udlandet. Her ses den kinesiske ingeniør Linbo Lu, der arbejdet i en lille ingeniør virksomhed i Snoldelev. Foto:

Hjerneflugt fra Danmark er en saga blot. »Brain drain« har siden 2005 været afløst af »brain gain« i form af en nettoindvandring af højtuddannet arbejdskraft, viser en ny analyse fra DEA. Men selv om det er godt nyt, er der stadig mangel på højtkvalificeret arbejdskraft ude i de danske virksomheder.

Når danske virksomheder klager over, at det er svært at skaffe højtkvalificeret arbejdskraft, skyldes det ikke, at de kloge hoveder flygter ud af Danmark. Tværtimod. Brain drain blev i 2005 afløst af brain gain i form af en nettoindvandring af højtuddannet arbejdskraft.

Det viser en ny analyse fra tænketanken DEA.

Frem til og med 2004 kom cirka 1.500 udlændinge med en videregående uddannelse tl Danmark hvert år, mens omkring 2.000 danskere med en videregående uddannelse forlod landet.

Fra 2005 frem til 2011 skete der en markant stigning i antallet af højtuddannede arbejdskraftindvandrere. Samtidig faldt antallet af højtuddannede danskere, der rykker teltpælene til udlandet. I 2011 lå indvandringen af højtuddannede på cirka 3.500 personer, mens udvandringen af højtuddannede lå på omkring 1.500 personer.

Analysen er den første af sin art herhjemme og bygger på samkøring af en række registerdata fra Danmarks Statistik for perioden 2001 til 2011. Tallene er de nyeste tilgængelige på området. Og de seneste tal for opholdstilladelser på erhvervsområdet tyder på, at udviklingen er fortsat fra 2011 til 2015. Fra 2011 til 2015 er antallet af udlændinge, der har fået opholdstilladelser inden for de forskellige ordninger, der skal tiltrække højtuddannede fra tredjelande, således vokset med næsten 50 pct. til godt 6.350 personer, viser Berlingske Business’ beregninger.

04BUSJens-Holm-Nielsen-HR-c.jpg

Claus Astrup Seidelin, der er seniorøkonom i DEA, er overrasket over, at Danmark ser ud til at være på vinderkurs i kampen om den højtuddannede internationale arbejdskraft.

»Tidligere undersøgelser har vist en tendens til, at flere højtuddannede danskere tog til udlandet, fordi de her kunne tjene flere penge. Men vores nye undersøgelse viser, at antallet af danskere, der rejser ud, er faldet og også, at vi ikke er så dårlige endda til at lokke højtuddannet arbejdskraft hertil,« siger Claus Aastrup Seidelin.

En af forklaringerne på, at antallet af højtuddannede udlændinge i Danmark vokser, kan ifølge Claus Aastrup Seidelin være de mange tiltag, som er blevet gennemført i de seneste år for at tiltrække højtkvalificerede udlændinge. En anden forklaring er, at de danske virksomheder er blevet bedre til at rekruttere højtuddannede udlændinge. Endelig kommer stadigt flere internationale studerende til Danmark og får job i Danmark efter endt eksamen. Ifølge DEAs analyse blev 3.042 af de internationale studerende, der kom til landet i perioden 2001 til 2011, i Danmark og arbejdede. I 2011 udgjorde gruppen knap en femtedel af de højtuddannede indvandrere.

Potentiale for flere

Med til historien hører dog, at antallet af udenlandske studerende, der forlod Danmark efter at have afsluttet en videregående uddannelse, er højere end antallet af udlændinge, som bliver – nemlig 3.427 i perioden. Der findes ingen tal for udviklingen siden 2011. Potentialet for, at flere internationale studerende bliver efter end uddannelse, er dog til stede. Fra 2011 til 2015 voksede antallet af udenlandske studerende, som fik opholdstilladelse, med 43 pct. til knap 8.250.

SAS leverer igen overskud

Claus Aastrup Seidelin vurderer da også, at nettotilgangen af højtkvalificerede udlændinge til Danmark er fortsat efter 2011, også fordi Folketinget for halvandet år siden lempede mulighederne for at rekruttere medarbejdere fra tredjelande yderligere.

Betydelige mismatchproblemer

Han advarer dog mod at tro, at billedet er lyserødt i de danske virksomheder i dag, når det gælder rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft, og henviser, at en række analyser viser, at der mangler eller vil komme til at mangle højt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er der betydelige mismatchproblemer i systemet.

F.eks. står Danmark ifølge en helt ny analyse fra Axcelfuture til at mangle mere end 90.000 faglærte, mens der vil være 50.000 akademikere i overskud. Tallene blev omtalt i en kronik af Carsten Koch, formand for Axcelfutures advisory board, og direktør i Axcelfuture, Joachim Sperling, i Berlingske 2. april i år.

»Spørgsmålet, som vores analyse rejser, er selvfølgelig stadig, om vi tiltrækker nok højtkvalificeret arbejdskraft, og om vi tiltrækker de kompetencer, som efterspørges mest ude i virksomheder,« siger Claus Aastrup Seidelin.

dd

Samme bekymring deler Dansk Industri.

»Det er glædeligt med dem, der kommer. Men kigger vi fremad, vil behovet for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft stige. Der er udsigt til en alvorlig potentiel mangel på blandt andet ingeniører, ligesom der er udsigt til mangel på ufaglærte. Der er tale om så mange, at vi ikke vil kunne nå at uddanne dem alle selv. Derfor er der brug for at kunne tiltrække endnu flere højtuddannede udlændinge,« siger Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

mm

Ifølge Charlotte Rønhof er der allerede politisk gjort meget i form af ordninger, der skal gøre det lettere at rekruttere højt kvalificerede udlændinge. Næste skridt er at forsøge at placere Danmark bedre på verdenskortet blandt højtuddannede på de områder, hvor danske virksomheder efterspørger kompetencer.

»Selv om vi kan se, at flere højtuddannede udlændinge kommer til Danmark, så skal der en ekstra indsats til, hvis Danmark og danske virksomheder skal klare sig i konkurrencen om den internationale talentmasse. Udfordringen er jo, at landene omkring os står i samme situation. Derfor er konkurrencen stor, og Danmark er bare ikke så kendt som et stort land som f.eks. Tyskland,« siger Charlotte Rønhof.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen