Berlingske Business

S vil ændre regler for udlændinges arbejdstilladelse

Trine Bramsen
Trine Bramsen (S) kalder de nye oplysninger om adressesnyd en »alvorlig sag«, som der skal gøres noget ved med det samme. Foto:

Greencard-ordningen, der giver højtuddannede udlændinge opholds- og arbejdstilladelse, skal laves om, så færre udlændinge kan komme til Danmark, mener Socialdemokraterne.

Det er nødvendigt med en evaluering og en efterfølgende reform af den danske greencard-ordning, der giver opholds- og arbejdstilladelse til højtuddannede udlændinge i Danmark. Det mener Socialdemokraterne, efter at det er kommet frem, at mange udlændinge med greencard køber sig til falske adresser for at få et CPR-nummer.

»Dengang da greencard-ordningen blev til, var der mangel på arbejdskraft, som der slet ikke er i dag. Derfor er det nødvendigt at se på, om ordningen opfylder det formål, som den blev sat i verden for at udfylde,« siger formand for Folketingets Integrationsudvalg, Trine Bramsen (S).

Ifølge Jyllands-Posten registrerer mange udlændinge sig på fiktive adresser, fordi de i virkeligheden bor ulovligt i lejligheder eller erhvervslokaler, der ikke må udlejes til private personer. Trine Bramsen kalder de nye oplysninger om adressesnyd en »alvorlig sag«, som der skal gøres noget ved med det samme.

»Der er to ting i den her sag. På den ene side er der nogen, der snyder sig til falske adresser og derved får tildelt et cpr-nummer. Det er en sag, som politiet skal tage sig af. Den anden ting er, at dem, der kommer ind på greencard-ordningen, er højtuddannede, der bør varetage højtuddannedes arbejde. Men det er ikke tilfældet. En ny ordning skal sikre, at vi kun godkender dem, vi har brug for,« siger hun.

En evaluering af greencard-ordningen fra 2010 fortaget af Rambøll for det daværende Integrationsministerium viser, at tæt på halvdelen af alle udlændinge med et greencard arbejder ufaglært. I Dansk Folkeparti vil man på baggrund af de seneste eksempler med adressesnyd og de tidligere evalueringer helt afskaffe den eksisterende ordning.

Men det vil være at gå for vidt, mener Socialdemokraterne.

»Vi skal passe på ikke at slå alle over en kam. Vi har brug for højtuddannede udlændinge. Ordningen skal laves om, men det er ikke klogt at afskaffe den,« siger Trine Bramsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen