Berlingske Business
17:42

Regeringen i kovending: Ufaglærte kan stadig gå i voksenlære

murer
Foto:

Først skulle voksenlære droppes for ufaglærte, der har et job. Men nu er regeringen kommet på andre tanker og bevarer ordningen.

Først skulle voksenlære droppes for ufaglærte, der har et job. Men nu er regeringen kommet på andre tanker og bevarer ordningen. Det skriver Avisen.dk.

At ordningen overlever, fremgår af et Folketingssvar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Her skriver ministeren, at forslaget, der stod i 2025-planen, ikke bliver gennemført i første omgang:

"Det konkrete forslag om at målrette ordningen indgik i en større helhedsløsning, der ikke blev gennemført, og derfor består voksenlærlingeordningen uændret," skriver Troels Lund Poulsen.

Det er det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye, der har spurgt ministeren til voksenlærlingene. Han kalder minister-svaret for en "dejlig kovending."

- Vi har brug for faglærte, siger den murer-uddannede Tesfaye til Avisen.dk.

Det er ikke kun socialdemokraten, der glæder sig over, at regeringen har droppet planerne. Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) siger chefkonsulent i DA Jørgen Bang Petersen til Avisen.dk:

- Det er en ordning, som bidrager til at opkvalificere ansatte til et faglært niveau. På den måde er den med til at dække behovet for faglært arbejdskraft. Derfor kan vi ikke se, at der er nogen grund til at afskaffe den ordning, når vi står i en situation, hvor der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Ordningen med voksenlære henvender sig til ufaglærte over 25 år, der gerne vil have en erhvervsuddannelse.

Som voksenlærling får man løn under både praktik og skoleperioder. Lønnen svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget, og arbejdsgiveren får et tilskud.

Ordningen fungerer både for ledige, der kan gå i gennem jobcentret og erhvervsskolerne, og beskæftigede, der kan tale med deres arbejdsgiver om at blive faglært under deres ansættelse.

Voksenlærlinge har generelt været en succes. En evaluering fra Deloitte viser, at det får flere i arbejde og giver bedre løn for dem, der bliver faglærte gennem ordningen.

I evalueringen står der dog også, at ordningen har en negativ påvirkning på beskæftigelsen og lønnen hos de lærlinge, der kommer fra et arbejde.

I regeringens 2025-plan bruger Lars Løkke og Co. evalueringen som grund til at skrotte voksenlære for folk i arbejde.

"Voksenlærlingeordningen har gode effekter for ledige, men ikke for beskæftigede. Derfor foreslog Venstre-regeringen med Helhedsplanen at ændre ordningen, så virksomhederne alene kan få et tilskud, når de ansætter ledige som voksenlærlinge," forklarer Troels Lund Poulsen i sit skriftlige svar og tilføjer:

"Dét ræsonnement, at vi skal bruge pengene der, hvor de gør mest nytte, er der ikke ændret ved i forbindelse med regeringsudvidelsen."

Avisen.dk har spurgt Troels Lund Poulsen, hvorfor regeringen ikke vil skrotte voksenlære for folk i arbejde, når man stadig synes, det er en dårlig ide.

Han henviser til Folketingssvaret og ønsker på nuværende tidspunkt ikke at uddybe nærmere.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen