Berlingske Business

Nyt forslag stiller udlandsdanskere i svær situation: Sælg din bolig eller pung ud med fuld skat

1
»Hvis vi ikke gør noget, så understøtter vi, at folk bor i lande, hvor der ikke betales skat og samtiidg opholder sig meget i Danmark. Det er simpelthen ikke rimeligt,« siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Børsen Foto:

VLAK-regeringen vil med ændringer af skattereglerne for udlandsdanskere have et opgør med skattesnydere. Forslaget møder dog kritik, da det stiller udlandsdanskere i et dilemma: Sælg din bolig eller betal fuld skat her i landet.

Forestil dig, at du har dit livs jobtilbud ved hånden. Det gibber i dig, og du har svært ved at sige nej, omend arbejdspladsen ligger i Hong Kong - langt væk fra familie og venner.

Da du vælger at acceptere jobbet, aftaler du med din veninde, at du kan bo på hendes gæsteværelse, når du er i Danmark. Din gamle campingvogn lader du også stå i tilfælde af, at det blev nødvendigt at sove der. For det er trods alt meget bekvemt at have et hjemligt sted at opholde sig, når du besøger hjemlandet.

Men med sådan en løsning kan du få fingrene i klemme, hvis det står til et forslag, som VLAK-regeringen har præsenteret. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil med forslaget gribe ind over for de udlandsdanskere, som ofte besøger Danmark, men ikke betaler fuld skat i landet. Og det gøres gennem en udvidelse af »rådighed over bolig,« så det fremover kommer til at omfatte et sommerhus, venners bolig, langtidslejet hotelværelse.

Råder udlandsdanskeren over en ejerbolig - hvilket omfatter hus, lejlighed, båd og sågar en campingvogn - vil de blive ramt af endagsreglen, som betyder, at de bliver fuldt skattepligtige fra første dag, de sætter deres ben på dansk jord. Det betyder altså, at det stiller udlandsdanskerne i et dilemma, hvis forslaget vedtages: Sælg din bolig eller betal fuld skat i Danmark.

Det skriver Børsen.

282697931.jpg

»Hvis vi ikke gør noget, så understøtter vi, at folk bor i lande, hvor der ikke betales skat og samtiidg opholder sig meget i Danmark. Det er simpelthen ikke rimeligt,« siger skatteministeren til Børsen.

Men forslaget modtager kritik fra flere fronter. Bl.a. anklager Thomas Andersen, formand for det danske handelskammer i Hong Kong, forslaget for at »berøve vores mulighed for tilknytning til Danmark.« Samtidig lyder kritikken på, at forslaget modarbejder danske virksomheder, som måtte have medarbejdere udstationeret i andre lande.

Ændringer vil tydeligst kunne mærkes hos danskere, der bor i cirka 70 lav- eller nulskatslande, hvilket for eksempel kunne være Hong Kong eller Dubai. Men det kan vil også kunne mærkes hos danskere, som ikke bor i sådanne lande. For med forslaget vil regeringen ligeledes halvere antallet af opholdsdage i Danmark, før man bliver fuldt skattepligtig, fra 180 til 90. Kritikken i høringsfasen har smittet af på Karsten Lauritzen (V), som medgiver, at de 90 dage er »for stramt.« Således lyder det fra ministeren, at det bliver mellem 90 og 179 dage. Samtdidig anerkender regeringen, at én dag i Danmark er for lidt for folk i lavskatlande.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen