Berlingske Business

Ny dom gør det lettere for stressramte at beholde jobbet

stress _dom_Business
Overskrift
En ny dom kan betyde, at arbejdsgivere fremover er tvunget til at lade stresssygemeldte medarbejdere, som har en lægeerklæring, vende tilbage på nedsat tid, før de fyrer dem. Foto:
 

Fremover skal arbejdsgivere lade stress-sygemeldte ansatte med en lægeerklæring vende tilbage på nedsat tid, før de fyrer dem. Det vurderer fagfolk efter principiel dom.

Østre Landsret har netop dømt en arbejdsgiver til at betale kompensation til en tidligere medarbejder for at have fyret ham i stedet for at lade ham vende tilbage på nedsat tid efter sin sygemelding, der skyldtes stress og depression - hvilket medarbejderen havde en lægeerklæring på. Det skriver Politiken.

- Det er på tide, at man presser arbejdsgiverne til at vise velvilje på det her område. Det er et signal om, at man tager de stressramte alvorligt. Det er principielt og vigtigt, siger direktør ved Center for Stress, Jeanett Bonnichsen, til avisen.

I dommen blev der særligt lagt vægt på medarbejderens lægeerklæring, der sagde, at manden kunne vende tilbage til sit arbejde to måneder senere. Dog på nedsat tid i de første uger.

Ifølge husadvokat for fagforbundet DJØF, Jan Gam, der har ført sagen, kan dommen betyde, at arbejdsgivere fremover er tvunget til at lade stresssygemeldte medarbejdere, som har en lægeerklæring, vende tilbage på nedsat tid, før de fyrer dem.

- Vi kan bruge denne dom igen og igen og igen, siger han til Politiken.

Jan Gam bakkes op af Thomas Milsted, generalsekretær i Stresstænketanken.

- Det er en meget vigtig, principiel beslutning. Der bliver fjernet en meget væsentlig stressfaktor, som består i den økonomiske usikkerhed, som ofte rammer medarbejdere, der er sygemeldte med stress. Nu ved de, at de har noget at komme tilbage til, siger han.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) læser man dog ikke dommen som principiel, men snarere som et spørgsmål om, at den pågældende arbejdsgiver har været utålmodig og »af gode grunde hverken kan tage en vikar ind fra gaden eller køre resten af personalet ned«, siger advokat i DA Linda Rudolph Greisen til Politiken.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen