Berlingske Business
17:42

Mød IT-manden der arbejder på dansk greencard

29BUSSaifullah-150526.jpg
Saifullah Bin Mujib fra Bangladesh er IT-ingeniør i en dansk virksomhed. Nu frygter hans arbejdsgiver, at han bliver sendt ud af landet. Foto: Thomas Lekfeldt

Et flertal i Folketinget vil afskaffe den såkaldte greencard-ordning, der giver folk uden for EU mulighed for at arbejde og bo i Danmark. Bliver forslaget til lov, må den 31-årige IT-programmør Saifullah Bin Mujib pakke tasken og forlade Danmark til sin arbejdsgivers store fortrydelse.

31-årige Saifullah Bin Mujib er oprindeligt fra Bangladesh. Men med sin uddannelse fra Sverige og sin stilling i den danske startup-virksomhed Washa er han et lysende eksempel på, at arbejdsmarkedet i takt med den stigende globalisering ikke længere kender landegrænser.

Saifullah Bin Mujib sidder på Washas kontor i Kastrup, hvor han arbejder som IT-programmør. Virksomheden er, hvad man kan kalde et moderne møntvaskeri. Konceptet er, at kunderne placerer deres ordre på Washas hjemmeside eller app, hvorefter vasketøjet afhentes på et aftalt tidspunkt, inden det bliver vasket og leveret tilbage til kundens dør.

Forsker

Bag virksomheden står tre unge iværksættere, der på få år har banket en million­omsætning på benene og i dag har 22 ansatte. Men for virksomheder som Washa er det ikke let at finde kvalificeret arbejdskraft forklarer CEO Karim Ben M’Barek. Ifølge Dansk Industri mangler der 3.000 IT-folk i dansk erhvervsliv, så virksomhederne hungrer efter folk som Saifullah Bin Mujib, der kan programmere.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF, der foreslår at afskaffe greencard-ordningen, slår på, at mange, der er kommet til Danmark gennem ordningen, er endt i lavindkomstjob stik imod ordningens hensigt.

Netop på baggrund af det argument blev greencard-ordningen revideret i 2014 for at målrette den mod højtuddannede udlændinge med høje indkomster. Konsekvenserne af den ændring er stadig ikke evalueret, og derfor er ønsket om at sløjfe ordningen forhastet, mener kritikerne.

Blandt de kritiske røster er Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og CEPOS. Organisationerne ønsker at afvente konsekvenserne af den reviderede greencard-ordning, før der atter handles politisk. Organisationerne frygter også, at en afskaffelse af greencard-ordningen vil skade den i forvejen spæde danske vækst og fratage virksomhederne muligheden for at rekruttere kompetent arbejdskraft fra udlandet.

26BUSLars-Rebien-Soerense#2.jpg

Fra Bangladesh til Kastrup ...

Den opfattelse deler Karim Ben M’Barek, der havde svært ved at finde kvalificerede danske ansøgere, da han opslog stillingen som IT-programmør for godt et år siden.

»Da Saifullah mødte op til vores jobsamtale, havde han allerede lavet forskellige slags ordrer på vores hjemmeside, som egentlig ikke burde være mulige at lave. Han gik ind og fandt alle hullerne i vores system, og dem tog han så med til jobsamtalen. Ved at lave benarbejdet på forhånd havde Saifullah allerede imponeret os rimeligt meget,« siger Karim Ben M’Barek.

Saifullah Bin Mujib blev ansat som den femte mand i Washa. I dag tæller virksomheden 22 ansatte, men antallet vil fortsætte med at stige – blandt andet takket være frisk kapital, der er på vej fra en investor.

Mange af dem (kompetente udlændinge, red.) er meget skarpere end nogle af de mennesker, som er født og opvokset i Danmark.

Karim Ben M'Barek, administrerende direktør i Washa
DEL CITAT

»Jeg tog min master i computer science i Sverige. Da jeg var færdig med uddannelsen, fandt jeg ud af, at der var mulighed for at bo og arbejde i Danmark gennem greencard-ordningen. Det ville jeg rigtig gerne prøve, for jeg havde hørt godt om det danske arbejdsmarked og velfærdssystem, og det er også den oplevelse, jeg har haft. Folk er varme og byder internationale mennesker velkommen. Dem, jeg har mødt, har været imødekommende fra første dag, og det gør det nemmere at blive integreret,« siger Saifullah Bin Mujib.

Frank Jensemn

Saifullah Bin Mujibs arbejde er sammen med CTO Max Børglum Stripp at udvikle og vedligeholde IT-systemerne i Washa, og hans arbejde er med til at optimere forretningen.

For et år siden sad Karim Ben M’Barek og kollegerne hver dag og lavede ruteplaner til næste dag. Det foregår i dag automatisk. Samtidig har kunderne fået mulighed for at betale på nettet. Det foregik før manuelt.

»Hver dag prøver vi at forbedre os og finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre, så vores brugere får en bedre oplevelse. Vi har også et par andre udviklere, og virksomheden vokser hurtigt, så vi får brug for endnu flere,« siger Saifullah Bin Mujib, der i øjeblikket arbejder på at lære dansk.

SAS leverer igen overskud

… og måske retur til Bangladesh

Hvis greencard-ordningen bliver afskaffet, og Saifullah Bin Mujib må forlade Danmark, vil det ærgre Karim Ben M’Barek meget.

»Det vil selvfølgelig være superærgerligt, hvis det ender med, at greencard-ordningen bliver afskaffet. Folk som Saifullah med høje videregående uddannelser skal have mulighed for at komme til Danmark og arbejde. Det ville især være ærgerligt, fordi Danmark jo godt kan bruge flere af hans slags. Der er rigtigt mange kompetente udlændinge, som rent faktisk gør en kæmpe forskel i Danmark. Mange af dem er meget skarpere end nogle af de mennesker, som er født og opvokset i Danmark,« siger Karim Ben M’Barek.

Bliver greencard-ordningen som ventet afskaffet, skal Saifullah Bin Mujib dog ikke frygte, at han bliver arbejdsløs, men måske må han så udføre sit arbejde for Washa et andet sted end i Danmark.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen