Berlingske Business

Minister strækker hånd ud mod offentligt ansatte

Forhandlinger i Forligsinstitu
Innovationsminister Sophie Løhde (V) ankommer til Forligsinstitutionen onsdag den 28. marts 2018. Minister for offentligt innovation Sophie Løhde (V) er mødt op til forhandling om en overenskomst på det statslige område med en udstrakt hånd, siger hun til TV2 News. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har taget en »udstrakt hånd« med til onsdagens forhandlinger.

Onsdag skal repræsentanter for de ansatte i staten mødes med minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der møder op på vegne af arbejdsgiverne.

Ifølge ministeren vil de ansattes repræsentanter blive mødt af en "udstrakt hånd" med penge i. Det siger hun til TV2 News forud for parternes møde.

»Jeg er her for at lande en aftale. Jeg kommer med en udstrakt hånd, og jeg vil strække hånden rigtig langt,« siger hun til tv-stationen.

Adspurgt om den hånd også har penge i sig, svarede ministeren ja, omend hun ikke ønsker at oplyse hvor mange. Det burde ifølge ministeren bringe parterne tættere på en aftale.

Parterne har blandt andet været uenige om, hvor stor en lønstigning de offentligt ansatte skal have.

»Vi forhandler om mange emner rundt om bordet. Løn er klart et af de dominerende områder,« siger Sophie Løhde.

»Jeg kan godt forstå, at mange medarbejdere er optaget af løn. Det er her, jeg kommer med en udstrakt hånd.«

Ólafur Steinar Gestsson - 2018

Onsdag bliver den tredje dag i streg med forhandlinger mellem arbejdsgivere og medarbejderne i det offentlige.

Mandag mødtes kommunernes med repræsentanter for deres ansatte. Tirsdag var det i regionernes regi, der blev forhandlet.

Ifølge Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsansatte, er der ikke lagt planer for eventuelle møder efter onsdag, før parterne sætter sig sammen.

Tidligere har fagforeningerne krævet en lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Moderniseringsstyrelsen vil kun give dem 6,7.

Ifølge Moderniseringsstyrelsen er de privatansattes lønstigninger på 6,9 procent.

FOA-formand Dennis Kristensen har foreslået, at de offentligt ansatte måske vil give sig på lønkravet, hvis en reguleringsordning i stedet blev forbedret.

I dag er der en ordning for regulering, så lønnen i det offentlige følger det private op og ned. Hvis lønnen i det private stiger mere i det offentlige, bliver 80 procent af forskellen udlignet som følge af ordningen.

Dennis Kristensen har offentligt luftet tanken, at hvis andelen kom op i nærheden af 100 procent, kunne arbejdstagerne slække på kravene til lønstigninger ved denne forhandling.

Danske Regioner varsler lockout af 70.000 ansatte

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen