Berlingske Business

LO-forbund kæmper imod de unges medlemsflugt

pix-lizetteHvid1
Overskrift
HK-elev Lizette Hvis er i svære overvejelser om, hvorvidt hun som snart færdiguddannet kontorassistent har lyst til at betale 900 kr. i fagforeningskontingent.
pix-lizetteHvid2
Overskrift
Lizette Hvid

Flere LO-forbund har de senere år fået unge ind i folden med tilbud om billig fagforening og sjove aktiviteter. Men ofte bliver solidariteten med tiden ofret på privatforbrugets alter. Bekymrende, siger arbejdsgiverne.

Det er sjældent svært at samle folk omkring sig, når man inviterer til fest og drinksene er billige.

Det er det til gengæld, når man dagen efter står alene med oprydningen og bankende tømmermænd. Den udfordring kender de også godt i de store fagforbund – i overført betydning, naturligvis.

For her kniber det med at fastholde de unge, som melder sig ind under studierne. De senere år har flere LO-forbund ellers lagt en stor indsats i at få lokket dem ind i butikken. Lokkemaden har blandt andet bestået af lavere kontingent kombineret med tilbud om rabat på eksempelvis studiebøger, konkurrencer, fester og meget andet. Det har også været en succes langt hen ad vejen. Men nogle år efter, at de træder ind på arbejdsmarkedet og betaler fuld kontingent, må indbetalingerne til fællesskabet ofte se sig slået af ønsket om et højere privatforbrug. Når de unge kommer i starten af 30erne, vælger for mange generelt at spare på fagforeningskontingentet, oplyser de to store LO-forbund 3F og HK, der dog ikke kan sætte præcise tal på. Årsagen? Mange har svært at se, hvad de får for de godt 1.000 kroner om måneden, de skal punge ud med for både fagforening og a-kasse.

»Jeg hører fra de unge, at de synes kontingentet er for højt, og at de overvejer, om det nu også er dét værd. De er ikke klar over, hvad de får,« siger Jamil Mehdi.

Den glemte arbejdskamp

Han er ungdomskonsulent i HK, som på ti år har mistet næsten 100.000 medlemmer. Det er blandt andet det, han er ansat til at ændre på. Ét af de seneste initiativer går ud på at invitere alle elever i hovedstaden til fest, når de har fået deres eksamen. I år var det en succes, og næste gang bliver der plads til endnu flere. Men der skal mere til, mener han.

»De unge forstår ikke, at gode vilkår på deres arbejdsplads er noget, de selv skal være med til at skabe. Forleden besøgte jeg Lyngby Storcenter, hvor nogle af vores unge medlemmer brokkede sig over, at de pludselig skulle arbejde om søndagen. De var utilfredse med, at HK ikke havde forhindret det. Så måtte jeg jo forklare dem, at HK ikke kan tvinge arbejdsgiverne til noget. Det kan de kun selv ved kollektivt at sige stop. En fagforening er jo kun så stærk, som medlemmerne gør den til,« forklarer Jamil Mehdi.

Og netop dén forståelse har mange unge glemt. I hvert fald hvis man spørger den 24-årige HK-elev Lizette Hvid, der inden længe bliver færdig som kontorassistent. Men med den nye titel følger også et girokort på små 900 kroner om måneden før skat fra fagforeningen. Et girokort, som i dag lyder på under 100 kroner. Det har fået hende til at overveje en ekstra gang, om hun skal tjekke ud nu.

»Jeg meldte mig ind, fordi min mor sagde, at det gjorde man som elev. Det var ikke, fordi jeg mente, jeg skulle bidrage til et højere formål,» siger hun.

Når hun alligvel er kommet i tvivl, skyldes det, at hun har været frivillig i HKs ungdomsafdeling det sidste halve år og lært fagforeningen bedre at kende. Et job, hun tog for at styrke sit eget CV.

»Det har gjort mig i tvivl, om jeg vil betale de ekstra penge, for nu kan jeg se, at HK kan hjælpe, når jeg kommer i tvivl om reglerne på jobbet og giver mig indflydelse på min løn og arbejdsvilkår. Men ellers ville jeg nøjes med a-kassen,« siger hun.På samme måde har den største LO-fagforening 3F en udfordring. Siden starten af 2005 er lidt over 40.000 medlemmer forsvundet, og for godt fire år siden søsatte forbundet så kampagnen »Enkroneomdagen« for at få fat i de unge. Men når de er færdiguddannede, er kun omkring 74 procent af dem tilbage. Omkring 30-årsalderen forsvinder flere, siger 3Fs næstformand, Jane Korczak.

»Det er her, vi skal være bedre. Hele organisationen skal vænne sig til, at vi skal have mere fokus på organisering og forklare, at vi er vigtige for medlemmernes job. Det arbejder vi hårdt på,« forklarer hun.

Og det er ikke bare hendes håb, men også arbejdsgivernes. For selv om parterne er uenige om mange ting, er de begge bekymrede over den langsomt dalende organisering blandt lønmodtagerne.

»De overenskomster, vi forhandler, skulle jo gerne have opbakning ude på arbejdspladserne. Heldigvis er der ingen grund til panik endnu, for LO-forbundene er stadig dominerende. Men ligesom vi hele tiden udvikler vores service over for vores medlemmer, så bliver fagforeningerne også nødt til at gøre noget, når kunderne forsvinder,« siger Laurits Rønn, der er topforhandler for Dansk Erhverv, som hvert andet år lægger arm med HK om nye overenskomster.

Forbund: Medlemspleje frem for alt

Og netop dét er de begyndt på med succes i det mindre LO-forbund NNF, som repræsenterer en mere snæver gruppe på arbejdsmarkedet. Selv om de unge hos NNF går fra 30 kroner til næsten 800 kroner om måneden, forsvinder et fåtal i løbet af det første år.

»Det er egentlig ret banalt. Vi ringer dem op før og efter uddannelsen. Nogle gange kan brevene jo være lidt kryptiske at forstå. Det handler bare om at pleje sine medlemmer hele tiden,« siger Tage Arentoft, næstformand i Fødevareforbundet NNF. Den løsning kunne de andre forbund lære af, lyder det fra fagbevægelsens »enfant terrible« Michael Valentin. For 11 år siden skabte han røre med bogen »Bare det holder min tid ud«, hvori han forudså fagbevægelsens snarlige død, medmindre den »skærer alt det overflødige fedt væk«. Af samme grund er han ikke overrasket over, at forbundene ikke formår at fastholde alle de unge, de får ind.

»Mange føler nok stadig, at interne magtkampe er vigtigere for fagforeningerne end god service og faglig udvikling. Hvis man bliver behandlet pænt og føler, at fagforeningen er vigtig for ens job, så vender man jo tilbage. Brug kræfter på det i stedet for reklamekampagner,« siger den tidligere tømrer, som nu er direktør i Akademikernes A-kasse.

Det har han ret i, lyder det fra Lizette Hvid, som også anbefaler fagforeningerne at vise deres værdi i højere grad.

»Min mor har meldt sig ind i en gul fagforening. HK sagde, at de er direkte skadelige, men forklarede aldrig hvordan. Jeg har heller ikke fået hende til at skifte mening,« siger hun.

Den tabte indflydelse

Michael Valentin ser dog tegn på, at de blødende sår har fået mange forbund til at udvikle sig, og han anerkender, at deres problemer også skyldes færre faglærte i Danmark. Eksempelvis hans egen a-kasse har det lettere, fordi flere bliver akademikere.

»Men derfor arbejder vi på at forbedre os. Vi vil ikke lave den fejl, LO-forbundene begik i 1980erne, hvor de havde det lettere på grund af strukturerne på arbejdsmarkedet. De glemte at tage sig ordentligt af medlemmerne,« siger Michael Valentin og peger på, at uden medlemsopbakning bliver det også sværere at få politisk indflydelse. Ser man på de seneste års politiske målinger, er det tydeligt, at fagforeningsformændenes indflydelse dykker. Eksempelvis var der ikke én fagforeningsformand på Berlingskes magtanalyse i juni. Samtidig synes arbejdsgiverne med DI i spidsen at have fået klart mere politisk indflydelse under SRSF-regeringen.

»Trepartsforhandlingerne var jo et eksempel på, at forbundene ikke kunne blive enige. LO har som organisation mistet meget legitimitet, fordi deres interesser er for forskellige. Så lytter man heller ikke som politiker,« siger Michael Valentin.

Selv om han på grund af sin årelange kritik ikke ligefrem er bedste venner med LO, har han måske ikke talt helt for døve øren. I hvert fald står medlemsfastholdelse øverst på dagsordenen, når både 3F og HK holder kongresser til efteråret. Netop 3F vil fremover gøre mere ud af at brande sig som ekspert på medlemmernes fag, uanset om det er tømrer-, murerfaget eller noget trejde.

»Vi skal være organisationen, der sikrer stærk faglighed. Vi tror, at hvis man associerer os med sin egen faglige udvikling, bliver man også hos os,« understreger næstformand i 3F, Jane Korczak.

Efteråret bliver også afgørende for forholdet mellem Lizette Hvid og HK. Får hun job i det offentlige, forsætter hun formentlig. Men havner hun i det private, ryger medlemskabet med stor sandsynlighed i skraldespanden, med mindre HK er stærkt repræsenteret på arbejdspladsen.

»For ellers kan jeg ligeså godt selv sikre mine vilkår,« siger hun beslutsomt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen