Berlingske Business
17:16

Ledige blev ulovligt undersøgt af læge i jobcenter

Ansatte på jobcenter modtog trusler i telefonen
Foto:

På et jobcenter i København er borgere blevet indkaldt til møde med læger, som har undersøgt dem i baglokalet. Lægerne er hyret af kommunen - men praksis er ulovlig.

Jobcentrets fornemmeste opgave er at få arbejdsløse borgere tilbage i arbejde.

Hidtil har midler som praktik, kurser i cv-skrivning og andre tiltag forsøgt at hjælpe borgerne tilbage til arbejdsmarkedet.

Men på jobcentret på Lærkevej i Københavns Nordvestkvarter har kommunen taget drastiske metoder i brug for at få borgerne i arbejde.

Her er borgerne blevet tilbudt en samtale med en læge og efterfølgende undersøgelse for at fastlægge i hvilket omfang borgeren kan arbejde.
Det fremgår af en orientering til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fra 24. november, som TV 2 Lorry er i besiddelse af.

Her står der, at Borgerrådgiveren allerede i slutningen af oktober advarede kommunen om forholdet på baggrund af en kommentar på netmediet avisen.dk, hvor der blandt andet står, at "borgerne risikerer at blive underlagt lægeundersøgelse i et baglokale på samme matrikel."

Regeringen vil tvinge ledige til at søge i hele landet

I samme orientering fremgår det, at Københavns Kommune hyrede en privat lægevirksomhed i forbindelse med implementeringen af en politisk aftale om "en særlig indsats til førtidspension og fleksjob".

Ved flere lejligheder har læge-firmaet "foretaget fysiske lægeundersøgelser i jobcentret", skriver forvaltningen.
Men en sådan praksis er ikke lovlig - og slet ikke kommunens opgave.

Så klar er meldingen fra Ulrik Kohl, der sidder i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.

»Angiveligt er der installeret en form for lægeklinik i baglokalet, hvor man i strid med alle regler hiver syge og handicappede borgere, der møder op på jobcentret, ud til en form for tvangsmæssig undersøgelse,« siger Ulrik Kohl, Enhedsl., der er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, til TV 2 Lorry og tilføjer:

»Det lyder nærmest som plottet til en gyserfilm. Du møder op til en samtale, men i stedet for at få hjælp, så bliver du hevet ud i et baglokale for at blive undersøgt.«

13BUSPix-Flygt-model-163035.jpg

Politikeren stiller sig stærkt tvivlende overfor motivet bag de lægelige undersøgelser, som han frygter handler om at spare penge på sagsbehandling i kommunen.

»Hvis det er det, der foregår, så er det endnu mere galt, end hvis det bare er det, at der er en ulovlig lægeklinik, som er blevet installeret på jobcentret,« siger han.

På baggrund af henvendelsen fra borgerrådgiveren har Ulrik Kohl sammen med borgerrepræsentanter fra Konservative og Socialdemokratiet valgt at rette direkte henvendelse til borgmesteren på området i København.

»Vi har rettet direkte henvendelse til Beskæftigelsesborgmesteren i København om at tage den her sag ekstremt alvorligt.«

Den nye Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Mia Nyegaard, Rad.V., er bekendt med sagen, og allerede nu har hun taget affære.

»Det er under al kritik, og det har hele udvalget også udtrykt, efter vi blev opmærksomme på det,« siger Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Mia Nygaard, Rad.V., til TV 2 Lorry.

29BUS20170824-162442-2-1922.jpg

Borgmesteren undskylder desuden overfor de borgere, der har været berørt af den ulovlige praksis.

»Det er især beklageligt overfor de enkelte borgere, der er blevet berørt af det. Det er vi rigtig kede af,« siger Mia Nygaard til TV 2 Lorry.

Hvad er din reaktion på, at der kommer en borger med gigt og bliver undersøgt af en læge, der har nyresygdomme som speciale?

»Det første, der skete, da jeg blev opmærksom på det i fredags, var, at jeg bad forvaltningen om at komme med reglerne for, hvad man må og ikke må. Der fik jeg konstateret, at det er dybt ulovligt,« siger borgmesteren og tilføjer:

»Og min reaktion er, at det er dybt beklageligt for den enkelte borger og hele udvalget vil gerne beklage overfor de borgere, der har været involveret i det her. For det er ulovligt.«

I orienteringen til udvalget fremgår det, at konsekvensen for den ulovlige praksis er, at "oplysninger, som måtte være tilvejebragt som følge af en eventuel fysisk lægeundersøgelse, ikke må indgå i sagsbehandlingen."

Det skønnes, at cirka 100 personer er visiteret til forløbet, men kommunen ved endnu ikke, hvor mange der er blevet lægeundersøgt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen