Berlingske Business

Lærere med skæve arbejdstider må håbe på ny arbejdstidsaftale

Åretsbilleder2013 Lockout-besparelser runder en milliard kroner
Arkiv: Demonstration torsdag d. 11. april 2013 på Christiansborg Slotsplads. Foto:

Forringede hviletidsregler får o.k. i Højesteret. Det understreger behov for ny arbejdstidsaftale, lyder det.

Efter en dom i Højesteret, der blåstempler et lovindgreb med forringelser af læreres hviletidsregler, har lærerne endnu en grund til at håbe på en ny arbejdstidsaftale ved de næste overenskomstforhandlinger om tre år.

Ifølge formanden for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, vil hviletidsregler blive taget op ved forhandlingsbordet. Indtil da ærgrer han sig på lærernes vegne over dommen.

»Vi kan ikke gøre mere rent juridisk. Men jeg synes ikke, at det er retfærdigt,« siger han.

Med et lovindgreb i 2013 fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før indgrebet kun kunne ske 12 gange på et år.

Reglen slår fast, at medarbejdere har ret til at få 11 timers sammenhængende hvile i døgnet. Ligeledes skal medarbejdere have ret til mindst et hviledøgn om ugen.

Lærernes fagforening har ellers fremført, at hviletidsreglerne kun kan ændres med en aftale mellem parterne. Men ifølge Højesteret kan et lovindgreb sidestilles med en aftale.

For lærere kan det være nødvendigt at fravige hviletidsreglerne for eksempel i forbindelse med lejrskoler eller forældremøder.

I Danmarks Lærerforening har man ikke overblik over, hvor ofte det sker for lærerne. Men ifølge Gordon Ørskov Madsen er arbejdsmiljøet under pres.

»Når vi laver undersøgelser om arbejdsmiljø blandt lærere, er høj arbejdsbelastning og skæve arbejdstider noget af det, der slår allermest ud som et problem, og det skal vi have på rette spor,« siger han.

Striden om lærernes arbejdstidsregler bunder i, at læreres og underviseres arbejdstid i dag er reguleret af en lov fra 2013.

Hverken ved overenskomstforhandlingerne i 2015 eller senest i foråret 2018 har parterne kunnet blive enige om en arbejdstidsaftale.

Det selv om lærerne og resten af fagbevægelsen længe stod fast på et hovedkrav om, at lærerne skulle have en ny arbejdstidsaftale.

Det endte i stedet med en aftale om at nedsætte en kommission. Den skal se nærmere på lærernes vilkår frem mod næste gang forhandlinger om offentlige overenskomster, der finder sted i 2021.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen