Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Kloge hoveder fra udlandet i rekordkurs

Til BM Business
Fransk-marrokanske Khadija Schwach-Abdellaoui sidder i en forskerstilling hos Novozymes med lederansvar for 13 ansatte og er en af de højtuddannede udlændinge, som de danske politikere og erhvervsliv igennem flere år har efterlyst på dansk grund. Foto:

Rekordmange virksomheder regner med at ansætte udenlandsk arbejdskraft i løbet af det næste halve år. Og det er specielt udlændinge med videregående uddannelser, som virksomhederne går efter, viser ny undersøgelse fra Lederne.

Godt nyt til tyske, engelske og andre udenlandske ingeniører. De danske virksomheder regner i det kommende år med at ansætte rekordmange udlændinge, og det er specielt de kloge hoveder med en videre­gående uddannelse, virksomhederne jagter.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har lavet for Lederne. I alt 1.619 ledere medvirker, og 21 pct. af dem svarer ja til, at de forventer, at virksomheden vil rekruttere arbejdskraft fra udlandet i løbet af det næste halve år.

20BUSPix-Byggeplads1-Foto--.jpg

Det er det hidtil højeste antal virksomheder, som svarer ja til det spørgsmål. I 2013 var det kun 11 pct., som regnede med det samme. Samtidig svarer 55 pct., at det er medarbejdere med videregående uddannelser, som de gerne vil hente inden i folden. Henholdsvis 32 pct. og 30 pct. satser på at få faglærte og ledere fra udlandet.

Når virksomhederne vender blikket mod udlandet skyldes det først og fremmest, at de ikke kan finde den ønskede arbejdskraft her i landet. Herudover har udlændingene nogle kvalifikationer og kompetencer, som de ikke kan finde hos danskerne.

ufaglært

Formanden for Lederne, Svend Askær, er ikke overrasket over udviklingen, fordi arbejdsmarkedet bliver stadig mere globalt. Men det bør også være en opvågning til de unge, når de vælger uddannelse, mener Svend Askær.

»De flere udlændinge skyldes, at virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, som de efterspørger. Der er mangel på personer med en længerevarende uddannelse i det private, og så er det naturligt, at de vender sig mod udlandet,« siger Svend Askær.

»Jeg tror helt klart, at det er på de tekniske og naturvidenskabelige områder, der mangler medarbejdere. Det her er et vink med en vognstang om, at vi skal have flere med akademisk uddannelse, der er målrettet den private sektor og ikke det offentlige. Det er et signal til de unge om, at karrieremulig­hederne er særdeles gode, hvis de sørger for at tilegne sig de uddannelsesmæssige ­kompetencer, som erhvervslivet efterspørger,« siger Svend Askær.

Tvunget til det

Som beskrevet i Berlingske i fredags vinder udenlandsk arbejdskraft i stigende grad kampen om de nye danske job. En undersøgelse fra Nykredit viser, at syv ud af ti nye job herhjemme i de seneste tre år er gået til udlændinge. Primært til rumænere og polakkere. Undersøgelsen viste ikke hvilken uddannelse, de pågældende personer har.

Analysen fra Nykredit dækker hele arbejdsmarkedet, mens undersøgelsen fra Lederne har udgangspunkt i en mindre del af markedet, hvor der er knap så meget fokus på de ufaglærte. Men lysten til at hente arbejdskraft fra udlandet er bestemt ikke mindre her.

I undersøgelsen fra Lederne kan man se, at virksomhederne regner med at hente den udenlandske arbejdskraft i primært Vesteuropa og Østeuropa. Og i lidt mindre grad i Norden.

04BUSJens-Holm-Nielsen-HR-c.jpg

I Ingeniørforeningen, IDA, kan man sagtens genkende billedet. Ledigheden blandt foreningens medlemmer er nede på to pct. og en stadig større del af medlemmerne har udenlandske kolleger. Formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen, mener, at virksomhederne simpelt hen er tvunget til at vende næsen mod udlandet, når de skal hente nye ingeniører, og det bebrejder han politikerne på Christiansborg.

»Vi forventer, at der vil komme mange flere udlændinge fremover. Det her stopper ikke uden videre. Selv hvis vi satte alle sejl til, vil der ikke være en bedring i manglen på ingeniører før om fem år. Der er nogen, som har sovet i timen, og det tager tid at vågne op af tornerosesøvnen,« siger Morten Thiessen.

»I 15 år har vi kunnet se, at der vil opstå mangel på ingeniører. Alligevel har samtlige reformer af folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser peget i den forkerte retning,« siger Morten Thiessen, der fremhæver, at hvis virksomhederne mangler personer i udviklingsafdelingerne, og det hæmmer produktionen, går det også ud over de ufaglærte, fordi der på den måde bliver færre job til dem.

SAS leverer igen overskud

Kamp om de unge

Underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, er meget enig med Morten Thiessen.

»Man kan godt rive sig lidt i håret, når vi så længe har vidst, at der vil komme mangel på ingeniører. Men det er ikke kun ingeniører, som virksomhederne rekrutterer fra udlandet. Jeg savner politisk forståelse for, at vi er nødt til at hente medarbejdere fra udlandet for at få fat i de dygtigste. Nogen gange har virksomhederne brug for en specialviden, der ikke findes herhjemme. Vi er et lille land, og vi kan ikke uddanne til alle typer job,« siger Charlotte Rønhof.

dd

Hun mener, at vejen frem er, at vi som land skal være så åbne som muligt i forhold til at kunne ansætte udenlandsk arbejdskraft. Når det gælder ingeniørerne, skal vi være bedre til at holde på de udlændinge, som studerer i Danmark. Og sidst men ikke mindst skal vi have de unge til at interessere sig mere for matematik og naturfag.

»Vi skal huske, at dem, som interesser sig for naturfag, bruger vi ikke bare som ingeniører. De bliver også brugt inden for eksempelvis medicin og en række andre områder. Der er hård konkurrence om de unge, der er interesserer sig for naturfag,« siger Charlotte Rønhof.

I 15 år har vi kunnet se, at der vil opstå mangel på ingeniører. Alligevel har samtlige reformer af folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser peget i den forkerte retning.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA
DEL CITAT

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen