Berlingske Business
12:10Ny milliardbøde fra Vestager til Apple-partner

KL vil have flere førtidspensionister skal i job

KL
Kommunernes Landsforenings hovedkvarter på Islands Brygge, København Foto:

KL vil undersøge, om 27.000 borgere, som for længst har fået tilkendt førtidspension, alligevel kan komme i job. Det er urealistisk, og det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, mener forsker.

Danskere, der har fået tildelt førtidspension for over ti år siden, skal ikke længere være fredet fra arbejdsmarkedet. Hvis man kan arbejde – hvor lidt det end måtte være – har man også en pligt til at stå til rådighed.

Med den læresætning som vejviser spiller Kommunernes Landsforening (KL) nu ud med en række forslag, der skal »øge arbejdskraftsudbuddet« blandt borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, skriver Berlingske.

Blandt KLs forslag er, at 27.000 danskere under 50 år, som er tilkendt førtidspension før 2003, skal have »genvurderet« arbejdsevnen for at teste, om de nu kan arbejde lidt.

KL

»Det er nu engang overenskomsten i vores samfund, at dem, som kan, også skal. Ens arbejdsevne afhænger ikke kun af motivationen for at bruge den,« siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KLs arbejdsmarkedsudvalg.

Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening supplerer næsten ti procent af landets førtidspensionister allerede pensionen med lønnet arbejde. Derudover viser kommunernes erfaringer, at nogle af »de gamle« førtidspensionister gennem årene får det bedre. KL skønner, at forslaget vil kunne øge arbejdsudbuddet med op til 5.000 personer.

Vismandsrapport

Det skøn er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Iben Nørup aldeles skeptisk over for.

»Der vil selvfølgelig altid være nogle stykker, som er i stand til at arbejde nogle timer i støttet beskæftigelse. Men forventningen om, at man har en stor arbejdskraftreserve blandt førtidspensionister, er fuldstændig urealistisk,« siger hun.

Se bare på erfaringerne fra de såkaldte ressourceforløb, som kommuner de seneste år har tilbudt borgere som en »sidste arbejdsprøvning«:

»Det koster en masse penge for samfundet og holder sagsbehandlerne i beskæftigelse. Men effekterne i forhold til at få borgerne i arbejde har været praktisk talt elendige,« siger hun.

Danske penge. Pengesedler og mønter.

Dertil kommer det retssikkerhedsmæssige problematiske i at ændre på vilkårene for borgere, der allerede har fået tildelt en livslang pension, påpeger forskeren.

Carl-Erik Nielsen er formand for landsforeningen for førtidspensionister. Han siger, at »man risikerer at gøre en masse mennesker endnu mere syge.«

Formanden mener, at tvungen genvurdering vil være helt urimeligt for de borgere, som lovgivningen fra før 2003 har fredet.

»Og til gavn for hvad, egentlig? Så længe man ikke har jobbene, som man mener, førtidspensionisterne skal tage, skulle man lade være med at skabe endnu mere usikkerhed.«

USA NOBEL ECONOMICS

De seneste år er der gennemført dagpengereformer, tilbagetrækningsreformer, kontanthjælpsreformer, fleksjobreformer, førtidspensionsreformer. Alt sammen for at øge udbuddet ar arbejdskraft. Alligevel er der stadig godt en halv million danskere uden for arbejdsstyrken, som modtager kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge eller lignende ydelser.

På Christiansborg trækker de store partier alligevel stregen ved KLs seneste forslag.

»Der er ingen grund til at rive op i det, vi én gang har vedtaget« siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, der opfordrer kommunerne til at gå længere ad frivillighedens vej, hvis de vil have flere førtidspensionister i job.

Money

Samme budskab lyder fra Venstre:

»Kommunerne burde i stedet bruge energien på at få de mange ledige på dagpenge og kontanthjælp i arbejde frem for at fokusere på dem, der er endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,« siger beskæftigelsesordfører fra Venstre, Hans Andersen:

»Dét er i sig selv en kæmpe opgave, som burde optage al deres tid.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen