Berlingske Business
13:46

Karriereplanlægning under parasollen

Billede
Vibeke Skytte: »Det er en god idé at bruge sommerferien på at planlægge sin fremtidige karriere « Foto:

Det er en god idé at bruge sommerferien på at planlægge sin fremtidige karriere og hvilke efteruddannelsesaktiviteter, det vil være relevant at kaste sig over efter ferien.

Som jeg tidligere har beskæftiget mig med på denne plads, er der en stigende tendens til, at ledere ind­imellem løser arbejdsopgaver i sommerferien – men lige så interessant er det, at ferien faktisk også bruges på noget andet job- og karriererelateret: For mens man ligger på stranden, vandrer i bjergene eller hælder mælk på en portion nyplukkede, postkasserøde jordbær, kan man jo lige så godt tænke over, hvad der skal ske med karrieren efter sommerferien!

Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne, foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov og baseret på svar fra 2.014 ledere, forventer næsten hver sjette leder, 15 procent, at bruge tid i sommerferien i år på at undersøge mulighederne for at skifte job efter ferien. Og blandt ledere under 35 år er andelen helt oppe på 25 procent.

Tilsvarende planlægger 13 procent af lederne ifølge samme undersøgelse at bruge tid i sommerferien på at undersøge, hvilke efteruddannelsesaktiviteter de gerne vil deltage i efter ferien. Også her er der en markant tendens til, at især ledere under 35 år gerne vil bruge ferieperioden til at surfe rundt på uddannelsessites eller kigge i efteruddannelseskataloger.

Billede

Jeg må sige, at tendensen glæder mig. Jeg har ofte talt med lederkolleger om, at de i en travl hverdag, hvor den ene dag tager den anden, har endog meget svært ved at finde tid til andet og mere end de specifikke arbejdsopgaver samt familielivet med alt, hvad det ofte indbefatter. Tid til at tænke langsigtet over karrieren eller til at undersøge, hvilke kompetencer det kunne være nyttigt at få pudset af eller tilføjet, er en udpræget mangelvare, når arbejdsdagen er fyldt med møder, indbakken er fyldt med ubesvarede mails og fritiden er fyldt med skole-hjem-samtaler, madpakker og græsslåning.

Derfor kan det være en rigtigt god idé at bruge tid i sin ferie på at fordybe sig i både sine karrieremæssige overvejelser og uddannelsesbehov. Og så er der det store plus i sommerferieperioden, at ægtefælle, kæreste, gode venner og netværk typisk har ferie på samme tidspunkt og dermed tid og overskud til at agere sparringspartnere for den karrieregrublende leder.

Jeg kender mange eksempler på både ledere og medarbejdere, som har lagt glimrende karriereplaner for sig selv, mens de holdt sommerferie, og eksempelvis via netværk har fået åbnet nogle døre til muligheder i løbet af efteråret, som har forvandlet ønsker til virkelighed.

Tilsvarende har jeg også gennem årene ofte lige efter sommerferien talt med ledere og medarbejdere, som har præsenteret mig for uddannelsesønsker og -tanker formuleret under ferien.

22BUSBUSINESS-122102.jpg

God tid til fordybelse og grundig research er en god forudsætning for at finde ud af, hvilke kompetencer man mangler, men også, hvordan man rent praktisk kan få kombineret det travle arbejdsliv med tid til at komme på skolebænken. Og så handler ønsker til kompetenceudvikling jo også i høj grad om en mere langsigtet planlægning af, i hvilken retning man ønsker karrieren skal gå.

Det kan lyde meget seriøst og målrettet – og for nogen måske mere tidskrævende, end man nødvendigvis ønsker for en afslappende sommerferie. Men der er heldigvis ingen grund til at fortvivle, hvis ferien ikke munder ud i konkrete planer for jobskifte eller en detaljeret liste over kurser og uddannelser, man gerne vil i gang med. Alene det at bruge lidt ferietid på at påbegynde processen – eller få sået et enkelt frø hos en person fra netværket – kan være en god begyndelse eller måske grundstenen til noget, som på et senere tidspunkt bærer karrieremæssig frugt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen