Berlingske Business
07:23Det skal investorerne holde øje med

IT-branchen hungrer efter kvinder, men de kommer ikke af sig selv

695770828.jpg
Foto: Iris.

Der er 24 procent kvinder i IT-branchen og endnu færre, når man skærer HR og administration væk. Det er et stort problem og giver fattigere produkter, mener IT-Branchen og fremtrædende kvindelige programmører.

Hvis du besøger en it-virksomhed eller har forvildet dig ind til en it-konference skal du ikke være der i ret lang tid for at konstatere, at du befinder dig i en boyzone.

Ifølge IT Branchen er der omkring 24 procent kvinder i den danske it-branche, men det er inklusivt de mindre tekniske funktioner. Skærer man dem væk, ser billedet helt anderledes ud, siger Mette Lundberg fra IT Branchen til IDAs teknologipodcast, Techtopia.

"Vi ved af erfaring, når vi kommer ud i virksomhederne, at det ikke er i udviklingsafdelingerne og i de teknisk tunge stillinger, at vi finder de kvinder, der nu er. De sidder typisk i nogle andre funktioner, fx i HR og i det mere administrative," siger Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation hos IT-Branchen.

24BUSopinion-113115.jpg

Alle talenter skal i spil

Mette Lundberg kalder det et kæmpe problem. Billedet er det samme på it-uddannelserne, der siden 2010 har ligget på en andel af kvindelige studerende på omkring 27-28 procent. Det på trods af, at kvinder generelt er overrepræsenteret på videregående uddannelser.

"Det er et problem, fordi vi i it-branchen akut mangler arbejdskraft. Det er sådan, at hver tredje af vores medlemsvirksomheder helt må opgive at besætte stillinger. I 2030 viser regeringens fremskrivning, at vi kommer til at mangle 19.000 it-folk. Det er specialisterne, men dertil kommer alle de avancerede brugere. Det betyder, at vi har brug for at få bragt alle talenter i spil," siger Mette Lundberg til Techtopia.

Hun påpeger, at en større diversitet i it-branchen også vil være godt for arbejdsmiljøet. Og så har diversitet blandt medarbejdere også direkte indflydelse på det produkt og de tjenester, som bliver skabt i virksomhederne, hvis de ikke altid er skabt af hvide mænd i 20'erne i Californien.

ceo

Ingen kvinder, dårligere produkt

En af de kvinder på verdensplan, der har taget problematikken omkring de manglende kvinder i it-branchen op, er amerikanske Tracy Chou, der har rødder i Taiwan. Hun har en fortid som programmør hos den populære sociale billeddelingsside Pinterest, hvor hun hurtigt fik syn for sagn.

"Jeg opdagede hurtigt, hvor gennemtrængende de her problemer med strukturel skævvridning er, og hvordan det rent faktisk skader teknologiindustrien, at vi ikke har mere diversitet i vores teams. Det kan jeg se som softwareingeniør, når vi bygger produkter. Manglen på diversitet influerer negativt på vores produkter, eftersom vi ikke kender menneskerne, som vi bygger til, og ved hvordan vi bedst tjener dem," siger Tracy Chou til Techtopia.

05BUSerhvervsstyrelsen-Be#2.jpg

Som alle andre i techbranchen var hun optaget af at lave løsninger baseret på store datamængder, men det fandtes der slet ikke om kvinder i it-branchen. Derfor lancerede hun en side på det store vidensdelingssite for programmører, Github, til at indsamle data. Siden blev en kæmpe succes og var med til at gøre de store virksomheder opmærksomme på problemet.

Hun har efterfølgende lavet en håndbog til virksomheder for at skabe større diversitet i branchen ikke kun hvad køn angår, men også race, seksuel orientering, handikap og socioøkonomiske forhold.

Varm modtagelse

Herhjemme i Danmark har den autodidakte programmør Nynne Christoffersen fulgt Tracy Chous kamp med begejstring. Hun mener, at amerikaneren har været med til at skabe en enorm opmærksomhed omkring manglen på kvinder i hendes branche og ligefrem gjort det til en vindersag.

"Som jeg oplever det, er der et meget stort fokus i industrien, hvor rigtig mange virksomheder siger 'åh gid vi kunne få nogle flere kvinder, hvor er de henne?' Så det, jeg oplever rent personligt, er, at blive meget varmt modtaget," siger Nynne Christoffersen, der til daglig er eneste kvinde i sin afdeling hos Karnov.

Ved siden af sit job hos Karnov er hun aktiv i flere organisationer, herunder Rails Girls, der lærer kvinder at programmere og Hackyourfuture, hvor det er flygtninge, der undervises.

global

Alle skal kunne programmere

Selv har hun gået en lang og snoet vej med en baggrund i kunsthistorie og mange års arbejde i museumsbranchen, inden hun endte som programmør.

"I dag er jeg jo glad for, at jeg har en baggrund med alle de her forskellige kompetencer, som jeg kan bruge, men en del af mig ville også ønske, at jeg havde opdaget lidt tidligere, at det her er vildt sjovt," siger den autodidakte programmør og giver et råd til dem, der måtte have en lille programmør gemt i maven:

"Du tror, at det handler om at sidde nede i en kælder alene og drikke cola. Det kan være, at det gør det for nogen. I min erfaring, handler det om at være sammen med andre mennesker. Det at lære at programmere er sindssygt socialt," siger hun og peger på, at det er de færreste, der har tålmodigheden til at sidde alene og lære at programmere bare ved hjælp af Youtube-tutorials.

Hos IT-Branchen har man et klart ønske, der skal sikre, at vi ikke går glip af it-talenter som Nynne Christoffersen. De vil have, at et nyt kreativt it-fag bliver obligatorisk i folkeskolen.

"Vi mener faktisk, at det er en vigtig del af en basisforståelse for unge mennesker i dag. Det er fremtidens sprog at have grundforståelse for kodning. At kunne tænke problemløsning, men også at tænke i brugergrænseflader, design og innovation i forhold til teknologi. Der er ikke noget innovation i dag, der er banebrydende uden, at it er et element af det," siger Mette Lundberg fra IT-Branchen.

Du kan høre hele udsendelsen på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret hos IDA Universe.

11BUS631271732-130242.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen