Berlingske Business

Højtlønnede øger afstanden til lavtlønnede

Seks ud af ti får lavere løn i år_business
Foto:

Uligheden i Danmark er steget de senere år og vil vokse sig endnu større, forudser professor.

Der bliver større og større forskel mellem højt- og lavtlønnede i Danmark. I Sverige går det stik modsat, og her stiger lønningerne for de lavtlønnede hurtigere end for de højtlønnede. Men uligheden i Danmark bliver endnu større fremover, vurderer professor.

Fra 2006 til 2010 er de lavtlønnede sakket agterud i årsløn i forhold til de højtlønnede, skriver Ugebrevet A4. Dermed er Danmark tæt på at slå europæisk rekord som det land, hvor uligheden mellem de højstlønnede og lavestlønnede stiger hurtigst. Kun Malta, Tyskland og Tjekkiet bliver trukket mere skævt lønmæssigt.

I 17 europæiske lande, blandt andet Sverige, er årslønnen mellem top og bund til gengæld blevet mere lige fra 2006 til 2010. Det viser tal fra Eurostat, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Globaliseringen er med til at presse lønnen ned for de lavestlønnede i bestemte brancher, vurderer Peter Nedergaard, professor på Københavns Universitet og forsker i international økonomi og beskæftigelsespolitik.

- Danmark kan ikke gøre sig fri af de internationale tendenser. Lønnens størrelse er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Der er uhyre mange folk uden uddannelse i verden, som tilbyder deres arbejdskraft, og det presser lønnen ned for ufaglærte. Til gengæld er der større international efterspørgsel på specialiseret og højviden arbejdskraft. Derfor stiger lønnen for den gruppe, siger professoren til Ugebrevet A4.

Han vurderer, at forskellen i årsløn for top og bund bliver endnu større fremover.

- Danmark er ikke en landsby, men en del af det internationale marked. Derfor kan vi ikke have en helt skæv lønstruktur i forhold til andre lande. Vi kan offensivt forsøge at tackle lønpresset ved at forbedre folks kvalifikationer, siger han.

I 3F peger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på, at krisen skaber ulighed.

- Det er de lavtlønnede med de korteste uddannelser, der betaler den største pris for krisen. Både i form af høj arbejdsløshed, lavere lønstigninger og alvorlige forringelser af den sociale velfærd. Senest den dramatiske beskæring af efterlønnen og de voldsomme forringelser af dagpengeordningen. Det betyder, at mange er usikre på fremtiden og nervøse for deres families økonomi, siger Poul Erik Skov Christensen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen