Berlingske Business

Hallo - hvem har set en metalarbejder?

20BUSUdenlandsk-arbejdskraf.jpg
Det er ikke til at skaffe danske metalarbejdere, og der uddannes for få. Arkivfoto: Henning Bagger

Stålkæmpen Bladt har tredoblet sin medarbejderskare på tre år, men direktøren har svært ved at finde nok lokal arbejdskraft. Han vurderer, at i gennemsnit hver femte ansatte i produktionen er udlænding. De tre største »metal-kommuner« bekræfter tendensen: Der er markant mangel på arbejdskraft.

Når direktør i aalborgensiske Bladt Industries Jan Kjærsgaard skal ud at hyre smede, industriteknikere og svejsere til at bygge de enorme stålkonstruktioner, der er selskabets hovedprodukt, er det ikke muligt for ham at finde tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft.

»Vi kan godt finde nok arbejdskraft, men ikke kun dansk,« siger Jan Kjærsgaard. »Vi kunne godt ønske os, at flere søgte de sorte fag, altså ind i håndværksfagene og svejsefagene. Vi kunne godt bruge flere, som er dygtige til vores fag.«

Karsten Dybvad

Hos Bladt Industries kan det svinge op og ned med mængden af ansatte, men Jan Kjærsgaard vurderer, at cirka hver femte medarbejder i dag hos Bladt er udlænding.

»Det varierer meget, hvor mange vi er nødt til at hente fra udlandet. Når vi har flest ordrer, er det et tocifret procenttal. Men i snit er det vel cirka 20 procent af vores folk i Danmark, som er hentet fra udlandet. I en lav periode kan det være lidt lavere, og i en høj periode, kan det være lidt højere.«

pix-Digitalisering

Kommunerne kæmper

Det er ikke bare i produktionshallerne hos Bladt, at man råber på faglært arbejdskraft. Berlingske har været i kontakt med de tre kommuner i Danmark, der har flest arbejdspladser inden for metalindustrien, og her er beskeden enslydende: Det står slemt til med at skaffe arbejdskraft.

»Ja, vi oplever efterhånden markant mangel inden for de sorte fag: Det er mekanikere, industriteknikere, smede og lignende. Det er en vækstbegrænser, hvis ikke vi får afhjulpet problemet,« siger borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup (S). »Vi kan se, at antallet af opslag stiger. Nu her i oktober blev der opslået 62 stillinger, det var 42 i april og 27 i januar. Det kræver, at vi i fællesskab gør noget for at få løftet det her.«

Med 1.980 arbejdspladser inden for metalindustrien er Aalborg Danmarks største »metalkommune« med Herning og Odense lige efter. I den midtjyske kommune har man ikke én eneste ledig industritekniker, mens man i Odense på trods af kommunens ledighedstal ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft til metalindustrien.

RB PLUS Inklusion: Nu lyttes der til børnene

»Jeg kan godt frygte, at det stadig kommer til at se værre ud. Vækst inden for disse brancher vil medføre en større efterspørgsel på arbejdskraft. Omvendt håber jeg, at nogle af de ting, vi sætter i værk, kan være med til at honorere noget af den efterspørgsel,« siger rådmand i Odense Steen Møller (K).

Manglen på arbejdskraft bunder blandt andet i, at det har været svært at få unge mennesker til at søge de sorte uddannelser i en række år. Det skyldes flere ting, men konsekvensen for arbejdsmarkedet har været, at man i høj grad har fyldt hullerne med arbejdskraft fra udlandet.

Nede at vende

»I øjeblikket er der mange fra Polen og Rumænien, men også fra de baltiske lande. Det er alt efter opgaven, men det er kun i den udstrækning, at vi ikke kan finde nok lokale,« siger Jan Kjærsgaard, der tror, at kampen om de lokale hænder bliver hårdere i fremtiden. »Det er svært at se fem-ti år ud i fremtiden. Indtil videre har vi godt kunnet finde lærlinge, så vi har en god fødekæde. Men det er klart, at der ikke kommer flere i fremtiden, så vi skal alle kæmpe mere om dem, der er.«

Adm. direktør i DI Karsten Dybvad vurderer, at man i fremtiden ikke bare skal kæmpe om lærlinge, men også om den udenlandske arbejdskraft, for Polen og Tyskland står med de samme udfordringer som os. Løsningen, fortæller Dybvad, kan være at hente arbejdskraft endnu længere væk.

Hos fagforeningen Dansk Metal er formand Claus Jensen enig i patientens diagnose, men han tror ikke, at DIs kur er realistisk.

Erhverv

»Jeg tror i hvert fald, det bliver svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra Europa, så jeg er enig i den problemstilling,« siger Claus Jensen, der opfordrer til, at man først og fremmest kigger på opkvalificering og mængden af praktikpladser.

»Jeg vil sætte et stort spørgsmåltegn ved, om det er en holdbar løsning at finde arbejdskraft i Asien eller Sydamerika. I Spanien har man længe haft overskud af kvalificeret arbejdskraft, men vi ser ikke mange fra Spanien arbejde i Danmark i dag. Så jeg mener ikke, det er en holdbar løsning.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen