Berlingske Business

Håndværkere og SOSUer slider sig syge på jobbet

Blå blok vil forlænge håndværkerfradraget til bm f Murer læ
ARKIVFOTO. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2014) Foto:

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for at komme på sygedagpenge, viser ny analyse. Tallene overrasker Dansk Byggeri.

Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt så stor, hvis man har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og det rammer særligt dem med de korteste uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Alvorlige og skræmmende tal, lyder det fra både 3F og byggeriets arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri.

Det skriver Ugebrevet A4.

Analysen viser, at et hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for at komme på sygedagpenge, samt at dem med det laveste uddannelsesniveau er mest udsatte. Eksempelvis er lønmodtagere, der arbejder indenfor bygge og anlæg fire gange mere udsatte for at komme på sygedagpenge end mennesker, der arbejder med ledelse og vidensintensivt arbejde i et almindeligt fysisk arbejdsmiljø.

Det er inden for byggeriet og social- og sundhedsområdet, at sammenhængen mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og sygedagpenge er tydeligst.

»Tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger igennem flere år nedslider mange og sender dem på sygedagpenge,« siger Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Ugebrevet A4.

Tallene kommer bag på Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef i byggeriets arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri.

»Det er høje og skræmmende tal, som vi ikke kan lukke øjnene for,« siger hun til Ugebrevet A4.

30BUSPix-Christopher.jpg

Arbejdsgiverne og fagforeningerne har allerede et stort fokus på arbejdsmiljøet inden for byggeriet, understreger hun. Her har fokus særligt været på at undgå ulykker på byggepladserne.

»Det arbejde vil vi selvfølgelig fortsætte, men vi skal også til at kigge på, hvordan vi kan planlægge os til et bedre arbejdsmiljø og bruge tekniske hjælpemidler,« siger Mette Møller Nielsen.

Fagforbundet 3F mener, at der er behov for en effektiv kontrol i forhold til det belastende fysiske arbejdsmiljø, og at regeringens bebudede besparelser i Arbejdstilsynet er uacceptable. Det er særligt tilsyn med udenlandske firmaer, der er brug for, hvis der skal styr på det fysiske arbejdsmiljø i byggebranchen, mener arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen.

»Der er mange useriøse entreprenører, der overhovedet ikke har fokus på det forebyggende arbejde,« siger hun til Ugebrevet A4.

08busAltan Peter Knudsen.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen