Berlingske Business

Frank Jensen: Alle bør tegne dansk overenskomst

18BUSFrank-jensen.jpg
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) kræver, at alle kommunens leverandører betaler overenskomstens mindsteløn. Det er dog problematisk at forlange, at leverandørerne skal indgå danske overenskomster. Foto: Henning Bagger

Overborgmester Frank Jensen (S) vil gerne stille krav om, at alle kommunens leverandører skal indgå en dansk overenskomst for at sikre, at de betaler det samme i løn. Problematisk, mener forsker og arbejdsgivere.

Det er ikke nok, at kommunernes leverandører skal følge mindstelønnen. De skal også indgå en aftale om overenskomst med fagforeningerne.

Sådan lyder det fra overborgmester i København, Frank Jensen, der mener, Danmark skal arbejde på at få ændret EU-lovgivningen på området, så kommunerne lovligt kan stille kravet. I dag blokerer EU-reglerne for det.

»Det er social dumping, hvis en virksomhed aflønner under hovedoverenskomstens niveauer for mindsteløn og pension. Derfor så jeg gerne, at leverandørerne også skulle være omfattet af den samme overenskomst, men det forhindrer EUs udbudsregler desværre,« siger Frank Jensen.

FrankJ

I dag kræver kommunen blot, at alle leverandører aflønner efter 3Fs mindsteløn, fordi 3F har de mest repræsentative aftaler om fag- og ufaglært arbejde. Derudover skal virksomhederne betale overenskomstens pension, barsel og feriepenge. Ligesom mange andre kommuner bruger København den såkaldte ILO-aftale som juridisk baggrund for at stille kravet.

»Desværre kan vi i dag kun kræve, at leverandørerne aflønner på overenskomstniveau. Det forsøger vi at håndhæve så godt vi kan. Vi skal beskytte de lønvilkår, vi har kæmpet os til de sidste 100 år,« siger overborgmesteren, der understreger, at virksomhederne kun skal overholde mindstelønnen og altså ikke nødvendigvis give en dansk gennemsnitsløn, der ofte er højere. Hvorfor tror du ikke, EU tillader et krav om overenskomst? »Som jeg forstår det, hænger det sammen med, at vi adskiller os fra alle andre europæiske lande ved ikke at have nogen lov om løn.«Så det ville hjælpe, hvis vi fik det?»Nej, jeg har fuld respekt for den danske model, hvor parterne aftaler lønnen i overenskomsten. Det, mener jeg ikke, forhindrer, at kommunerne kræver overenskomst af deres leverandører. Det her handler jo om at undgå lønninger på 40 kroner i timen. Vi skal sikre lige konkurrence. Det kan vi gøre ved at stille krav om, at vores leverandører følger hovedoverenskomsten på området, så der er lige vilkår for alle. Lønninger på 40 kroner i timen er jo ikke sund konkurrence.«Hovedoverenskomsten vil sige overenskomsterne mellem LO og DA?»De mest repræsentative overenskomster, ja.«

Rasmus Jarlov går imod partilinjen om ny mørklægningslov

På Københavns Universitet fastslår arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen dog, at kommunerne er ude i en svær balancegang, når det handler om at stille krav om løn.

»Kommunerne går så langt, som de kan. Men det er et dilemma for kommunalpolitikerne, for på den ene side vil man gerne sikre danske lønvilkår men helst ikke blande sig i, hvordan den danske aftalemodel fungerer. Det kommer man imidlertid let til her,« siger han og peger på, at udtrykket social dumping først og fremmest er et politisk begreb.

Klausuler strider mod EU-lov

Dansk Arbejdsgiverforening mener derfor også, at klausulerne er i strid med EU-retten.

»Kommunerne bryder EUs regler ved at stille krav om et bestemt lønniveau, for det vil aldrig kunne retshåndhæves i praksis over for udenlandske virksomheder. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger jo netop på, at det er fagbevægelsen, der skal sikre, at arbejde bliver overenskomstdækket,« siger underdirektør i DA, Steen Müntzberg.

14BUSalbertslund-Steen-Chri.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen