Berlingske Business

Femern Bælt får topkarakter af 3F

02BUSmetro.jpg
Metrobyggeriet i København er præget af indædte kampe mellem udenlandske virksomheder og 3F. Det prøver man nu at undgå på det kommende Femern Bælt byggeri.

Det tyder på, at Femern Bælt vil undgå store arbejdskonflikter mellem sine udenlandske virksomheder og fagforeningen 3F, som det er tilfældet på metrobyggeriet i København. Kædeansvar gør dog processen besværlig for entreprenørerne.

Mens fagforeningen 3F og de udenlandske virksomheder på metrobyggeriet ligger i indædt kamp, tyder meget på, at byggeriet af den milliarddyre Femern Bælt-forbindelse bliver langt mere fredsommelig, når det for alvor går i gang i 2015.

Sådan lyder meldingen fra 3F Midtlolland, der allerede har været med til at informere de potentielle virksomheder om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer.

»Vi er blevet inddraget i hele processen og ved, at de udenlandske virksomheder har lyttet til det. Vi vil selvfølgelig stille krav om overenskomst, når de kommer hertil, men vi vil være konstruktive, så de udenlandske leverandører forstår, at vi er her for at hjælpe dem,« siger formand Jørgen Korzak Nielsen, der blandt andet vil foreslå, at 3F sammen med Dansk Byggeri kan leje et kontor inde på den lejr, hvor de godt 3.000 danske og udenlandske håndværkere efter planen skal bo.

Femern A/S har foreløbig kvalificeret en række store virksomheder fra både Danmark og udlandet til at byde på det 41 mia. kr. dyre byggeri. Betingelsen er, at virksomhederne aflønner efter mindstelønnen i 3Fs overenskomst. Samtidig er de økonomiske ansvarlige for, at deres underleverandører gør det samme, fordi Femern-kontrakterne indeholder kædeansvar.

»Vi har stillet krav om en minimumsløn svarende til mindstelønnen i 3Fs overenskomst og krav om pension og feriepenge. Vi kan ikke kræve, at de tegner overenskomst, men vi har gjort meget for at fortælle de udvalgte entreprenører, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, og at fagforeningerne ønsker, at de tegner overenskomst ved for eksempel at melde sig ind i en arbejdsgiverforening. Vi har en rigtig god dialog omkring det, og den vil vi fortsætte med,« siger teknisk direktør Steen Lykke.

Femern A/S har endnu ikke besluttet i detaljer, hvordan de vil kontrollere, at klausulerne bliver overholdt. Men Steen Lykke antager, at byggeriet vil undgå arbejdskonflikter blandt andet på grund af kædeansvaret.

»Vi har nogle meget præcise klausuler om, hvordan vilkårene skal være, og vores klausuler om løn og pension har vi også været i dialog med parterne om. Ud fra det tætte samarbejde kan vi se, at parterne allerede er i god dialog. Derfor har vi også tillid til, at entreprenørerne og 3F vil samarbejde godt,« siger han.

Bøvlet kædeansvar

En af de danske entreprenører, der i samarbejde med blandt andet tyske Hochtief vil byde på opgaven, er MT Højgaard. Virksomheden forventer da heller ingen konflikter med 3F og har gode erfaringer med, at deres udenlandske leverandører overholder overenskomsten.

»Vi har et rigtig godt samarbejde med 3F og har ikke noget imod, at de kommer og kontrollerer byggepladserne,« siger sektionschef i MIT Højgaard, Lars Gredsted.

Han peger dog på, at kædeansvaret er med til at fordyre processen, fordi virksomheden skal bruge kræfter på at kontrollere underleverandørerne.

»Det bliver administrativt tungere, og det skal vi bruge ressourcer på. Vi har aldrig oplevet, at det var nødvendigt at være efter vores leverandører, fordi de har altid har haft styr på deres ting.» siger han.

3F Midtlolland har også informeret transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) om deres tilfredshed med Femern A/S som bygherre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen