Berlingske Business

EU vil have ændret danske ferieregler

campingferie
Foto:

Danske lønmodtagere skal have mulighed for betalt ferie i samme år, som ferien optjenes, mener EU-Kommissionen. Minister vil se på sagen.

Danske lønmodtagere skal have ret til løn under ferie i det første arbejdsår.

Det er budskabet til Danmark fra EU-Kommissionen, der forlanger, at Danmark respekterer EUs arbejdstidsdirektiv, der modsat de danske regler giver ret til betalt ferie i samme år, som den optjenes.

»For bestemte arbejdere, som dem der lige er kommet ind på det danske arbejdsmarked og dem med tidsbestemte ansættelser, betyder det, at de ikke kan tage nogen årlig ferie i første ansættelsesår eller i det hele taget under ansættelsen,« skriver EU-Kommissionen, der henviser til EU-Domstolen, der angiveligt har fastslået, at de gode effekter af ferie bedst kan opnås, hvis ferien tages i det år, den optjenes.

Tilbage i september 2014 skrev EU-Kommissionen første gang til Danmark og gjorde opmærksom på, at de danske ferieregler kolliderede med EUs. Danmark svarede på henvendelsen i november, men EU-Kommissionen mener stadig, at Danmark ikke opfylder EU-lovgivningen. Hvis ikke Danmark inden for to måneder svarer på, hvilke ændringer der vil blive lavet for at rette ind, kan EU-Kommissionen beslutte at bringe Danmark for EU-Domstolen.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) oplyser i en skriftlig udtalelse, at Danmark har modtaget henvendelsen fra EU, og at han vil afvente sine embedsmænds vurdering af sagen.

»Hvad der kommer ud af den sag her, kan jeg ikke svare begavet på endnu. Det er noget juristeri, vi først skal til bunds i,« siger han til TV 2 News.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen