Berlingske Business

Er indslusningsløn et ræs mod bunden?

iss
Foto:

I Tyskland står godt syv millioner mennesker hver dag op til et mini-job til på 3.350 kr. om måneden. Det skal sluse dem ind på arbejdsmarkedet. Men seks ud af ti har arbejdet til den lave løn i tre år eller mere.

Er et job med indslusningsløn første skridt på vejen til at få nogle bedre og mere velbetalte job? Eller vil man med indslusningsløn blot blive fastholdt i et job til måske 70 kr. i timen resten af livet? Der findes inden entydige svar på det spørgsmål, men erfaringer fra Tyskland tyder på, at job til lav løn bliver permanent.

Det viser en undersøgelse om lavtløns­jobbene syd for grænsen, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet. Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen mener ikke, at svaret er så entydigt.

Hele spørgsmålet om indslusningsløn er blevet meget hedt i flygtningekrisen. Rigtige mange af flygtningene kommer til landet uden de kompetencer og den uddannelse, som skal til for at klare sig på det danske arbejdsmarked. Problemet er derfor, om man langsomt kan lempe flygtningene ind på arbejdsmarkedet via job med en lavere løn. Men AE tror ikke på, at indslusningslønnen komme til at virke efter hensigten. Den vil fastholde flygtningene i job med lav løn, mener AE.

AE set på, hvordan det er gået med de såkaldte minijob i Tyskland. Det er job, hvor månedslønnen ikke overstiger 450 euro, hvilket svarer til godt 3.350 kr.

09BUSFlygtninge-175451.jpg

Ifølge AE var der i 2004 6,2 mio. tyskere i et minijob. Det var i 2012 steget til 7,2 mio. Men 61 pct. af demmed et minijob som deres primære indtægtskilde har haft det i tre år eller mere. Og derfor mener AE, at indslusningsløn blot vil skabe et arbejdsmarked for lavtlønnede i Danmark.

»Ideen er, at flygtninge på indslusningsløn gradvist stiger i løn i takt med, at de bliver mere produktive, således at de i løbet af en kortere årrække kan deltage på det ordinære arbejdsmarked. Erfaringer fra Tyskland med minijob peger dog på, at introduktionen af lavtlønsjob permanent skaber et nyt lavtlønsarbejdsmarked,« lyder det fra direktør i AE Lars Andersen i forbindelse med analysen.

lizette

»Det vigtigste for at øge integrationen er, at vi får øget jobskabelsen, så der er job at få samtidig med, at vi får løftet uddannelsesniveau. Det er den bedste vej til bedre integration på det danske arbejdsmarked,« siger Lars Andersen.

AE referer, at tyske undersøgelser peger på, at mini-jobene i nogen grad erstatter almindelige job til en højere løn. Specielt i små og mellemstore virksomheder samt inden for servicefag som hotel- og restaurationsbranchen og i detailhandelen.

Las Olsen kender ikke direkte undersøgelsen fra Tyskland. Men hvis man ser på eksempelvis USA konklusionen ikke så entydig, mener han.

»Det generelle billede er, at lavtlønsjob får en del mennesker ind på arbejdsmarkedet og videre til en højere løn. Men for nogen er det også bare et job til en lav løn,« siger Las Olsen.

flygtninge

Han fremhæver, at man i både Storbritannien og USA er gået den modsatte vej og via loven har været i gang med at sætte mindstelønnen op. Det er dog hellere ikke uden problemer.

»Det er et klassisk dilemma inden for økonomi. Hvis du gerne vil have højere mindstelønninger, så skubber du nogle ud af arbejdsmarkedet. Der vil være nogle, som slet ikke får et job. Men herhjemme har vi løn via overenskomster og samtidig har vi offentlige ydelser, der gør, at folk ikke er nødt til at tage et job til 50 kr. i timen. Det gør, at vi nok skal diskutere det her på en anden måde i Danmark end i de andre lande,« siger Las Olsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen