Berlingske Business
07:23OPEC-meldinger og Kirkuk-konflikt driver olieprisen

Dit otium bliver knapt: Danskerne får rekordfå år på pension

05BUSFRANCE-LABOUR-PENSIONS.jpg
Ændringer af pensionsforholdene med korte varsler går ikke lige let i hele Europa. De franske reformer af pensionssystemerne har gang på gang fået ældre borgere på gaden i protest – her en demonstration i Paris i sidste måned. Foto: Philippe Lopez/ AFP.

Som følge af højere pensionsalder vil danskerne fremover leve færre år som pensionister, end det er tilfældet i de fleste andre europæiske lande.

Surt show for unge danskere. Vi sætter pensions­alderen op, og samtidig lever vi ikke længere end i de andre europæiske lande. Det gør, at unge danskere kan se frem til at være det folkefærd i Europa, som kommer til at leve kortest tid på pension.

Det viser en gennemgang af EU-Kommissionens rapport »Ageing Report«, som 3F har foretaget.

Rapporten er lavet for at se, hvor godt de enkelte lande er gearet til at håndtere den udfordring, at deres befolkninger bliver stadig ældre. I rapporten kan man se, at skiftende danske regeringer er gået til stålet, når det gælder om at få lavet reformer, så danskerne i fremtiden bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Helt konkret vil det i 2040 kun være hollandske mænd samt østeuropæere i lande som Bulgarien, Letland, Ungarn, Polen og Estland, der får kortere tid på pension end danskerne.

PFA

Danskere i bund i 2060

EU-Kommissionen har set på, hvornår folk reelt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Der er tale om antal gennemsnitlige år i den tredje alder inklusive ordninger som efterløn og førtidspension. Herudover også personer, der eventuelt selv betaler for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Og udregnet på denne måde vil danskerne i 2060 være den befolkning, der kommer til at spendere færrest år på pension. Blandt andet fordi vi fra 2040 og fremover har den højeste pensionsalder i Europa samtidig med, at vores gennemsnitlige levealder ligger i den lave ende i forhold til de andre europæiske lande.

3F mener derfor, at det vil være helt ved siden af, hvis regeringen i forbindelse med den nye 2025-plan for dansk økonomi sætter vores pensionsalder yderligere op.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Regeringen vil fremlægge planen sidst på sommeren eller i starten af efteråret. Og den skal efterfølgende være udgangspunktet for politiske forhandlinger. Et af de afgørende mål er at sikre, at finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) statsfinanser ikke krøller sammen over de kommende år.

»Man bliver nødt til at sætte tilbagetrækningsalderen i Danmark op mod andre lande. Danskerne står med de nuværende regler til at få en relativt lille andel af deres voksenliv som tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet. Det vil være ekstremt at gå videre i retning af at hæve pensionsalderen. Finanspolitikken herhjemme er holdbar. Efterlønnen er strammet op, og den er reelt afskaffet,« siger cheføkonom Frederik I. Pedersen fra 3F.

Han sender en klar opfordring til Christiansborg omkring efterårets forhandlinger om den nye økonomiske plan:

»Det er bekymrende for os, at vi har medlemmer, der har et langt og opslidende liv på arbejdsmarkedet. Der burde arbejdes med tiltag, som modvirker nedslidning og udstødning på arbejdsmarkedet. Det gælder forebyggelse og bedre arbejdsmiljø, så folk rent faktisk kan holde til at arbejde i så mange år,« siger Frederik I. Pedersen.

I rapporten fra EU-Kommissionen kan man læse, at i 2040 kan de danske mænd i snit forvente at leve 18,7 år på pension, mens kvinderne kan forvente at få 22,4 år på pension. I 2060 ser det lidt bedre ud for begge køn. Mændene kan til den tid forvente at leve 19,7 år som pensionist. Kvinderne kan regne med 22,6 år.

Der er således tale om fremgang, men den er bare endnu større i de andre europæiske lande.

integration

Holder pensionsalderen i de andre lande?

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen peger på, at tallene muligvis ikke kommer til at holde. Forstået på den måde, at nogle af de andre europæiske lande sagtens kan tænkes at sætte deres pensionsalder op. Eksempelvis kan folk i Luxembourg komme til at leve næsten 30 år på pension i 2060. I lande som Frankrig og Belgien vil de kunne tilbringe over 28 år på pension. Spørgsmålet er, om det er holdbart for disse landes økonomier.

Herudover er det nødvendigt, at Danmark ligger i top i Europa, når det gælder pensionsalder, fremhæver Las Olsen.

»Det er rigtigt, at vi arbejder meget i Danmark, hvis man ser det over hele livet. Det hænger sammen med den måde, som vi har indrettet velfærdsstaten på. Det er dyrt i Danmark, når folk ikke er i arbejde, fordi vi har en god indkomstsikring. Det kræver, at vi arbejder meget for at få råd til det,« siger han.

»Der er ingen andre lande med så gode ordninger for folk, der ikke er i arbejde, som herhjemme. Men det betyder, at det stiller store krav til, at der ikke er for mange mennesker på offentlig forsørgelse,« siger Las Olsen.

27busPension-bagside.jpg

Et politisk valg

Han fremhæver, at det er et politisk valg at hæve pensionsalderen yderligere eller ej.

Det giver den fordel for landet, at folk betaler skat i flere år. Omvendt betyder det færre år som pensionist.

»Noget af det, som kan komme i spil, er at de forhøjelser af pensionsalderen, der er vedtaget, kan komme hurtigere. De danskere, som går på pension de næste 10-15 år, kommer til at leve længere tid som pensionist end de efterfølgende generationer. Det kan man ændre på, men problemet er, at det i givet fald vil ske med meget kort varsel for den enkelte,« siger Las Olsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen