Berlingske Business
13:46

Det vælter frem med nye job på Vestegnen

07BUSGroenttorvet-181905.jpg
Copenhagen Markets i Høje Taastrup (tidligere Københavns Grønttorv) er en af de virksomheder, der har flyttet mange job til Høje-Taastrup. Foto: Asger Ladefoged

Vestegnskommunen Høje-Taastrup har tilsyneladende fundet formlen for, hvordan man skaber vækst i form af arbejdspladser.

De fleste, der har prøvet kræfter med teknisk forvaltning i en kommune, vil nok tænke, at det er løgn: En borgmester, der griber telefonen og ringer til direktøren for en større virksomhed for at høre, hvornår virksomheden skal have sin byggetilladelse, og om de ikke snart går i gang.

Ikke desto mindre havde Jens Faarup, der er adm. direktør for Copenhagen Markets, det tidligere Grønttorvet, Høje-Taastrups konservative borgmester, Michael Ziegler, i røret flere gange, efter at Copenhagen Markets besluttede at flytte til Høje-Taastrup. Pladsen var blevet for trang i Valby for Nordeuropas største engrosmarked for frugt, grønt og blomster.

Copenhagen Markets, der omfatter 67.000 kvm markedsplads under tag, og hvis grossister beskæftiger omkring 1.500 medarbejdere, åbnede 4. april i år og er den seneste af en række virksomheder, der flokkes om Høje-Taastrup.

Høje-Taastrup har omkring 50.000 indbyggere. Kommunen, der får de fleste til at tænke IKEA, motorvejsflet og togstation, er den sidste vestegnskommune på vejen, inden hovedstaden bliver til Region Sjælland.

Ledighed

På blot fem år er det lykkedes Høje-Taastrup Kommune at placere sig centralt på landkortet, når store virksomheder skal finde ny placering eller får brug for at udvide.

Siden 2010 er antallet af arbejdspladser ifølge kommunens egne beregninger vokset med 8.200 til 37.600. Det svarer til en vækst på 28 pct. og placerer kommunen som den kommune i landet, der har haft størst vækst i antallet af nye arbejdspladser i perioden 2010 til 2015, hvis man opgør udviklingen i antal job og ikke i fuldtidsbeskæftigelse.

Fælles for de virksomheder, der enten har valgt at flytte til Høje-Taastrup eller at udvide deres aktiviteter i kommunen, er, at både borgmester og nøglepersoner i kommunens forvaltning er kendte ansigter.

Nyt Nordea-center

»Kommunen har været enormt aktiv og meget praktisk orienteret. Udgangspunktet har været, »hvad kan vi hjælpe med«. De har været meget proaktive og opsøgende i forhold til eventuelle problemer, for eksempel når det gælder hjælp til at få udenlandsk arbejdskraft til Nordea,« siger Trine Thorn, chef for Workplace Management hos Nordea.

Nordea har haft et større back office-center i Høje-Taastrup i en årrække og har inden for de senere år valgt at samle store dele af sine danske support- og call center-funktioner i Høje-Taastrup.

jeppe

Nordea har i en årrække holdt til i »Hermes Hus«, et 31.000 kvm stort bygningskompleks, som blev moderniseret fra 2013 og frem. Moderniseringen har blandt andet betydet, at Nordea har kunnet flytte omkring 500 medarbejdere fra Christianshavn og Vesterbro i København ud til Høje-Taastrup.

Flere andre finansvirksomheder, heriblandt Danske Bank og forsikringselskabet Alka, har også store afdelinger i kommunen.

Blandt andre større virksomheder i kommunen finder man transportvirksomheden DSV, som har flyttet sit hovedkvarter fra Brøndby til Høje-Taastrup, industrivirksomheden DISA, som flyttede sin virksomhed fra Ballerup i forbindelse med en udvidelse og datavirksomheden Global Connect, der sammen med Atea er medvirkende til, at Høje-Taastrup i dag må betegnes som et digitalt knudepunkt, hvor omkring halvdelen af al datatrafik i Danmark går igennem.

»Det er en ekstremt erhvervsvenlig kommune, og det har været et kæmpeplus. Det har været medvirkende til, at vi valgte kommunen frem for Køge Kommune, som var den eneste kommune ud over Høje-Taastrup, hvor vi kunne finde en grund, der var stor nok,« fortæller Jens Faarup fra Copenhagen Markets.

Som et eksempel på, at Høje-Taastrup er mere erhvervsvenlig end de fleste, nævner han et samarbejde om fjernkøling af de store kølehuse, som er nødvendig for at få grønttorvet til at fungere. Med kommunens mellemkomst har Høje-Taastrup Fjernvarme og Copenhagen Markets indgået en aftale om at bruge overskudsvarmen fra køleprocessen i fjernvarmesystemet til køling på grønttorvet. Det er en gevinst for både Copenhagen Markets, Høje-Taastrup Fjernvarme og kommunen og er det første samarbejde af sin art herhjemme.

»Miljømæssigt er det meget bedre, og også prismæssigt er det en fordel. Vores lejere sparer 20 pct. af energiregningen ved fjernkøling. Det er kun kommet i stand, fordi der er en vilje til at prøve nyt og samarbejde i kommunen,« siger Jens Faarup.

På Høje-Taastrups kommunekontor sidder Michael Ziegler. Han blev valgt som borgmester i 2006. I 2012 vedtog kommunen en ny erhvervsstrategi, som ifølge ham er forklaringen på successen.

Ekstremt tæt dialog

Strategien handler ikke kun om at stille grunde til rådighed og have en politik om hurtig sagsbehandling af byggetilladelser.

»Vi har som mål at have en tæt dialog med virksomhederne. Vi dyrker det næsten ud i det ekstreme. Ud over Høje-Taastrup Erhvervsråd, som er for de små og mellemstore virksomheder, har vi også etableret et vækstråd for de helt store virksomheder, og så prioriterer jeg erhvervsudviklingen ved, at jeg selv tager på besøg hos virksomhederne. Det er vigtigt for os, at vi får dialogen med virksomhederne, allerede inden de sætter streger på papiret,« fortæller Michael Ziegler.

Samtidig har borgmesteren og kommunens ledelse arbejdet hårdt på at skabe en egentlig servicekultur på tværs blandt alle medarbejdere, der har kontakt til erhvervslivet, uanset om de sidder i Jobcentret, Erhvervscentret eller Byggecentret.

»Der har været tale om en kulturændring. Det skal der til, hvis man som kommune vil fremstå som ægte erhvervsvenlig. Så skal servicekulturen over for virksomhederne sidde på rygraden,« siger Michael Ziegler, der indrømmer, at Høje-Taastrup også har nogle fordele, som andre kommuner i hovedstadsområdet ikke kan hamle op med, nemlig nok af store, ledige byggegrunde og en god infrastruktur, selv om sidstnævnte stadig kan blive bedre.

Kommuner vælger discountbyggeri

En af de konkrete ting, der inden længe kommer ud af dialogen med virksomhederne, er en vestvendt rampe på motorvejstilkørslen til Høje-Taastrup. Da motorvejen i sin tid blev anlagt, mente de økonomisk bevidste planlæggere ikke, at trafikken mod Høje-Taastrup ude fra Sjælland ville blive så stor, at det retfærdiggjorde en vestvendt til- og frakørsel.

Men med både IKEA, DSV, Copenhagen Markets, der får leveret grønt i store lastbiler fra vest, og store virksomheder som Nordea, der gerne vil rekruttere arbejdskraft fra hele Sjælland, har virkeligheden ændret sig. Derfor har kommunen fået penge fra staten til at bygge en ny rampe, så pendlere og andet godtfolk fra vest, ikke skal køre en omvej. Kommunen stiller sammen med virksomhederne i Høje-Taastrup med en del af finansieringen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen