Berlingske Business

Derfor driller arbejdsløsheden

Unge skal uddannes og glemme kontanthjælp
Sidste år dykkede det danske bruttonationalprodukt således med tæt ved en halv procent, og i år er der i bedste fald kun udsigt til en vækst lige over nul Foto:

Ledigheden falder, mens den økonomiske aktivitet er svag. Det hænger ikke logisk sammen, så der sker underlige ting på det danske arbejdsmarked lige nu. Læs her fire bud på, hvorfor ledigheden driller.

Arbejdsløsheden falder for tiden svagt herhjemme. Den faldt således med 900 personer til 153.000 bruttoledige i juni og er dermed 10.000 lavere end ved udgangen af 2012 og 12.000 under niveauet for ét år siden, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dette dyk sker samtidig med, at produktionen falder eller står stille. Sidste år dykkede det danske bruttonationalprodukt således med tæt ved en halv procent, og i år er der i bedste fald kun udsigt til en vækst lige over nul. Det er pænt mindre end den vækst på mindst 1,5 procent, der normalt skal til, før beskæftigelsen begynder at stige. Af samme grund har det i nogen tid givet anledning til stor undren, at arbejdsløsheden falder. Men der er en række mulige forklaringer på den lidt underlige udvikling, nemlig:

For det første

• At mange ryger ud af dagpengesystemet. Modtagere af kontanthjælp, der er klar til at tage et arbejde, tælles også med som ledige. Men hovedparten af dem, som for tiden mister retten til dagpenge, har formentlig en formue eller en ægtefælle, som tjener for meget, hvorfor de ikke kan modtage kontanthjælp. Det sker allerede, hvis man har en formue på mere end 10.000 kr. som enlig og 20.000 kr. som ægtepar, at retten til kontanthjælp ryger. Også bolig, bil og båd tælles med i formuen. Derfor er der formentlig en del lige nu, der forlader dagpengesystemet, som ikke kan få kontanthjælp og derfor må klare sig på egen hånd.

For det andet

• En anden årsag til den faldende ledighed kan være, at antallet af ikke jobklare modtagere af kontanthjælp er steget i en længere periode. Her er der kommet tæt ved 20.000 flere, og tælles det med i statistikken over ledige, er der faktisk flere i dag end for to år siden, som står uden job. Der er givet også en del, som forlader arbejdsmarkedet helt og går på pension eller starter en uddannelse.

For det tredje

• En tredje mulighed er, at den igen er helt gal med den vigtige danske produktivitet, som måske falder. Når flere ansatte således fremstiller det samme eller mindre end før, er det jo tegn på, at produktiviteten falder.

Normalt stiger produktiviteten ellers under en lavkonjunktur, fordi de dårligste og mindst effektive medarbejdere fyres. Der er dog også en tendens til, at virksomhederne er tilbageholdende med at fyre medarbejdere, hvis de tror, at bedre tider er lige om hjørnet. Så beholder de deres medarbejdere og lader dem arbejde lidt mindre effektivt, indtil salget igen begynder at stige. Men hvis det er denne sidste tendens, som gør sig gældende, så betyder det også, at det vil tage lang tid, før beskæftigelsen begynder at stige, når der igen kommer gang i hjulene.

For det fjerde

• En fjerde mulighed til den noget underlige udvikling i ledigheden kan være, at væksten i store dele af dansk økonomi slet ikke er så svag, som de officielle tal viser. Produktionen af olie og gas i Nordsøen falder meget hastigt i disse år og med så meget som 15 milliarder kroner. Det trækker den samlede og gennemsnitlige vækst ned. Men i andre dele af økonomien – eksempelvis industrien, byggebranchen, transportsektoren og en del servicefag – er der måske en vækst, som er stor nok til at forklare den faldende ledighed.

Sandsynligvis er det ikke én af disse fire ting, som får ledigheden til at drille, men dem alle i kombination med hinanden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen