Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Danskerne i ny måling: Giv lønstigninger i kroner i stedet for procenter

Aaa
Foto:

Lønstigninger skal gives i kroner og ikke i procenter, siger et flertal af danskerne i ny undersøgelse. FOA jubler, mens sygeplejerskerne afviser ny fordelingsmodel.

Et flertal af danskerne siger i en ny undersøgelse, at de foretrækker at give en lønstigning i kroner frem for i procenter. Det skriver Avisen.dk.

Analysebureauet Epinion har bedt 1.003 danskere om at forholde sig til en konkret situation, hvor 3000 kroner skal fordeles til to medarbejdere, der tjener henholdsvis 20.000 og 40.000 kroner om måneden.

52 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de foretrækker, at de to medarbejdere får 1.500 kroner hver. Det vil sige, at den lavest lønnede står til et lønhop på 7,5 procent, mens den højtlønnede må nøjes med en stigning på 3,75 procent.

Stress

En mindre andel på 30 procent svarer, at de foretrækker, at begge medarbejdere får en lønstigning på fem procent. Det vil give den lavest lønnede 1000 kroner, mens den højestlønnede vil kunne glæde sig til 2000 kroner ekstra om måneden.

Undersøgelsen er udført for fagforbundet FOA og indgår i forbundets aktuelle lønkampagne. Ifølge FOA-formand Dennis Kristensen er det på tide, at lønstigningerne til offentligt ansatte blive fordelt ligeligt i kroner.

En sådan model vil komme sosu-folk, pædagogmedhjælpere og andre FOA-medlemmer til gavn, mens i forvejen højere lønnede grupper - som eksemplet i Epinion-målingen viser - vil få en forholdsmæssig mindre stigning.

17BUSmeeting3-103911.jpg

- Der er brug for at gøre indhug i de store forskelle mellem højt og lavtlønnede og mellem kvinder og mænd. De mål vil vi kunne nå, hvis lønstigninger gives i kroner i stedet for procent, siger Dennis Kristensen til Avisen.dk.

Det er langt fra første gang, at FOA argumenterer for krone-modellen blandt kollegerne og over for arbejdsgiverne i den offentlige sektor. Hver gang er forslaget blevet skudt ned. Nu forsøger FOA forud for de overenskomstforhandlinger, der foregår i om knap et år.

- Vi har ment det her i årevis og konfliktet for det i 2008. Nu er den økonomiske krise slut og tiden dermed inde til, at der sker noget. Men forandringer kommer ikke af sig selv, og derfor er det vigtigt, hvad danskerne siger. At vi har opbakning i befolkningen. Vi vil nu bruge tiden på at få arbejdsgivere og højtlønnede grupper til at erkende, at der er et lønproblem, som der bør rettes op på siger Dennis Kristensen.

18BUSstress-103219.jpg

I Dansk Sygeplejeråd behøver formand Grete Christensen dog ikke mange sekunder til at overveje en ny fordeling af lønkronerne. Hun siger klart nej til FOA's model. Når Grete Christensen ser på sygeplejerskernes midter-placering i den samlede lønstatistik, er der ikke noget at give af, understreger hun.

- Sygeplejerskerne synes ikke, at at der er plads til at give noget til andre. Vi synes tværtimod, at der skal komme flere penge udefra. Vi har rigeligt at hente ind, siger Grete Christensen om grunden til, at hun står fast på de procentvise lønstigninger.

Dilemmaet for FOA er, at overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor er centraliserede. Skal der indføres en ny fordeling af lønkronerne, er det således ikke alene arbejdsgiverne, der skal overbevises, men også alle de andre medarbejdergrupper.

18BUSPix3-Hanne-Blume-09570.jpg

Set i det lys spår professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, derfor ikke FOA-strategien nogen chancer.

- Det er klart, at de lavtlønnede advokerer for lønstigninger i kroner og ører. For når rugbrødet og mælken bliver dyrere, er stigningen lige så stor for topchefen som for den lavtlønnede. Men for årtier siden blev der indgået et kompromis blandt medarbejdergrupperne om den eksisterende lønmodel. Det er med 30-40 års forsinkelse, at FOA nu prøver at stampe en ny diskussion op, og det er for sent, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen