Berlingske Business
12:25Kvinderne shopper mest på Black Friday 

Danske unge spores for dårligt ind på fremtidens arbejdspladser

Students in the library

Robotterne kommer, arbejdspladserne forandrer sig, men danske unge er ikke klar. Nyt internationalt studie sender unge danskere langt ned på ranglisten over lande med de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Danmark »har et problem«, siger forsker.

Danske unge bliver efterladt på perronen i den globale kamp om arbejdspladser, hvis de ikke hurtigt får udviklet kompetencer, der gør dem attraktive på fremtidens arbejdsmarked.

For den såkald fjerde industrielle revolution er på vej med robotter, nye produk­tionsformer og arbejdsopgaver, som danske unge ikke i tilstrækkelig grad er sporet ind på.

Sådan lyder den overraskende konklusion fra World Economic Forum, WEF, der i rapporten »The Human Capital« har undersøgt, hvordan 130 af verdens lande er rustet til de nye udfordringer.

Resultaterne er den internationale organisation bl.a. kommet frem til ved at opdele befolkningen i aldersgrupper, og det er hér, det bliver skræmmende læsning for Danmark.

De danske 15-24 årige ligger ganske vist på en pæn 8.-plads på verdensranglisten, men det skyldes, at de scorer højt på basale parametre som at gennemføre folkeskolen og at lære at læse og skrive.

Billede

Problemet opstår, når forskerne specifikt kigger på sammensætningen af de unges færdigheder og sammenligner dem med de kompetencer, som det fremtidige arbejdsmarked kræver.

Dette parameter skal tages meget alvorligt, siger en af forskerne og projektleder ved World Economic Forum Till Leopold:

»Danmark klarer sig godt samlet set, men netop kompetencerne er vigtige for det kommende arbejdsmarked«.

Her sender WEF de danske unge ned på plads nummer 40, fordi de uddannes for snævert.

På det punkt overhales vi af de andre nordiske lande, men faktisk også af lande som Kenya og Tadsjikistan. De får ikke nødvendigvis alle igennem grundskolen, men de sikrer, at landets unge er fordelt på flere uddannelsesområder og har en bredere palette af kompetencer.

»Danmark har været god til at uddanne den ældre befolkning, men nu er I ved at halte bagefter med uddannelsen af den yngre befolkning,« siger Till Leopold.

»Den ældre befolkning ligger generelt pænt på listen i forhold til de rette færdigheder, som det nuværende arbejdsmarked kræver af dem, men den yngre befolkning tager et kæmpe spring ned.«

Den lave placering skyldes, at det kommende arbejdsmarked både kræver bredere kompetencer af den enkelte og af arbejdsstyrken som helhed. Det betyder, at de unge skal have »bløde« færdigheder som en kritisk og kreativ tankegang, analyseredskaber og tekniske færdigheder som IT-kundskaber og matematik. Samtidig skal de specialisere sig i forskellige retninger, siger Till Leopold.

»Erhvervslivet i Danmark vurderer ikke landets uddannelsessystem særligt højt, og det er formodentlig, fordi de unge ikke har den rette palet af grundkompetencer. Desuden viser data, at I ikke formår at uddanne de unge inden for et bredt spektrum af uddannelser sammenlignet med bl.a. de andre nordiske lande,« siger han.

Rapporten har kigget på UNESCOs opgørelse over antal kandidater fra alle uddannelsesområder, virksomheders vurderinger, et samarbejde med LinkedIn og undersøgelser som bl.a. PISA.

Kigger man alene på UNESCOs liste, klumper danske kandidater sig sammen på områder som bl.a. samfundsvidenskab og business, mens Finland formår at flytte en større andel af den gruppe over i ingeniør­videnskab.

11BUSNiras-1-142019.jpg

Således er Norge nummer fem, Finland nummer ni og Sverige nummer 28 på listen over mangfoldighed i arbejdsstyrken.

»Rapporten kan tyde på, at I falder endnu længere ned næste gang, hvis I ikke gør noget,« siger Till Leopold.

Han vurderer, at årsagen formodentlig er, at uddannelsessystemet stadig forbereder til job, man ser lige nu, men ikke til de job, der kommer.

Rapporten viser, at selv om man har været et toppræsterende land hidtil, kan man ifølge Till Leopold aldrig slappe af:

»Så falder man bagefter, som Danmark gør nu. Man skal hele tiden sikre, at kvaliteten af uddannelsessystemet bevares og uddanner de rette kompetencer,« siger han.

Vælger studieretning for tidligt

Konklusionen overrasker ikke arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der bl.a. har undersøgt, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil se ud.

»Du kan ikke køre fremad med 100 km/t og så styre efter bakspejlet,« siger han.

Unge bliver tidligt sporet ind på et bestemt område, når de vælger studieretning. Det var, hvad arbejdsmarkedet krævede førhen, men i fremtiden skal man varetage flere arbejdsopgaver og have flere færdigheder, siger han:

»De unge burde ikke vælge studieretning allerede på ungdomsuddannelsen. De bør introduceres for en lang række områder, så de har flere grundkompetencer. Hvis de uddanner sig bredere, får vi en mere mangfoldig arbejdskraft.«

Københavns Universitet fyrer forskere og undervisere RB Plus Hv

Administrerende direktør for Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, forklarer Danmarks lave placering med, at de unge i Danmark har ønsket at uddanne sig til et foranderligt arbejdsmarked. Derfor har de valgt brede generalistuddannelser som samfundsfag og business, samtidig med at de ikke er blevet introduceret for flere vigtige kompetencer såsom IT:

»Vi har ikke været gode nok til at forklare, at man kan mange forskellige ting med f.eks. ingeniøruddannelsen. Det har man øjensynligt været bedre til i Sverige og Norge. Her har man også haft flere store industri- og erhvervsvirksomheder, som viser det gode eksempel. I Danmark må vi sørge for at eksponere de unge for en bred palet af kompetencer allerede i folkeskolen, så vi åbner de unges øjne for flere muligheder.«

Der skal mere IT til

Rapporten lægger op til, at arbejdsmarkedet i de enkelte lande skal tage ansvar for at uddanne den rette arbejdskraft og ikke blot tage imod den. Det er det danske erhvervsliv enig i.

»Men det kræver en indsats fra uddannelsessystemet,« siger uddannelsespolitisk chef ved Dansk Erhverv, Mette Fjord og peger specifikt på et større fokus på IT:

»Det er en færdighed, du skal bruge i alle typer job. Det mangler i uddannelsessystemet. Vi har før efterspurgt, at IT i højere grad blev introduceret i folkeskolen. Det er stadig en mærkesag for os.«

Allerede i april beskrev Berlingske, hvordan der ifølge erhvervslivet var mangel på IT i folkeskolen. For selv om det er en del af pensum, bliver det ikke implementeret i praksis. Samtidig har mange andre lande sat fokus på IT ved at oprette det som et selvstændigt fag.

Det er en skam, at der ikke er samme fokus i Danmark, mener underdirektør i DI, Charlotte Rønhof. Hun påpeger, at manglen på arbejdskraft med en bred vifte af færdigheder kan få store konsekvenser for hele samfundet:

»Når virksomheder i Danmark ikke kan finde den rette arbejdskraft, risikerer vi at tabe mange job i Danmark og gå glip af vækstpotentiale,« siger hun.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen