Berlingske Business

Danske mænd siver i stor stil ud af arbejdsmarkedet

26BUSSocialdemokraterne-V-p.jpg
Kun 80,6 procent af mændene i den erhvervsaktive alder står til rådighed for arbejdsmarkedet, viser undersøgelse. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

I 2003 havde danske mænd den fjerdehøjeste erhvervsfrekvens blandt OECD-landene. I dag har ti lande overhalet Danmark. »Vi er verdensmestre i at producere mennesker, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet,« siger forsker.

De danske mænd mellem 15 og 64 år forsvinder i stigende grad ud af arbejdsstyrken.

I dag står kun 80,6 procent af mændene i den erhvervsaktive alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er et fald på 3,2 procentpoint siden 2003, viser en undersøgelse foretaget af DAs nyhedsbrev Agenda.

Mens erhvervsfrekvensen er faldet herhjemme, er den fra 2003 til 2013 steget i flere af Danmarks nabolande, heriblandt Sverige (2,2 procentpoint) og Tyskland (4,4 procentpoint). Danske mænd er således gået fra i 2003 at have den fjerdehøjeste erhvervsfrekvens blandt OECDs medlemslande til i 2013 at være raslet ned ad listen til en placering som nummer 14.

RB PLUS DA i frontalopgør med sociale ydelser

Arbejdsstyrken består både af beskæftigede og ledige. Uden for står altså 19,4 procent af de 15-64-årige mænd, som er under uddannelse, på førtidspension eller på anden måde ikke i stand til at arbejde.

Generelt bør man være bekymret, når erhvervsfrekvensen falder, påpeger Nikolaj Harmon, der er økonom ved Københavns Universitet.

»En høj erhvervsfrekvens betyder, at der er flere til rådighed til at producere det, vi skal leve af i Danmark, herunder flere til at betale skat og finansiere det offentlige budget.«

På trods af at lidt mere end seks procent af arbejdsstyrken allerede mangler et arbejde, vil en stigning i arbejdsstyrken være positiv for økonomien, fortæller økonomen.

»På kort sigt vil det ikke give en effekt, hvis arbejdsstyrken pludselig bliver større, men et arbejdsmarked vil typisk over tid tilpasse sig et øget arbejdsudbud.«

Blandt danske kvinder ligger erhvervsfrekvensen på 75,5 procent og er stort set uændret over de seneste ti år.

Faldet kan ligge på uddannelserne

Svaret på, hvorfor færre danske mænd trækker i arbejdstøjet, skal formentlig findes på landets uddannelsesinstitutioner. Det er først og fremmest de yngre mænd, som forsvinder fra arbejdsmarkedet, og samtidig er optaget på de danske uddannelser steget, fortæller Nikolaj Harmon, der har haft mulighed for at nærstudere tallene.

Det er sandsynligvis finanskrisen, der har fået flere til at vælge SU frem for at søge et arbejde.

»Når konjunkturudsving forringer job­mulighederne, bliver det relativt mere attraktivt at tage mere uddannelse frem for at prøve at få et job.«

Hvis hele faldet i erhvervsfrekvensen skyldes, at mændene uddanner sig mere, er det mindre bekymrende, mener Nikolaj Harmon.

»Man må forvente, at de træder tilbage på arbejdsmarkedet efter uddannelsen.«

Vælger de unge mænd at bruge tid på uddannelse frem for at træde ind på arbejdsmarkedet, er det helt afgørende, hvordan de bruger deres skoleår.

Det siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef for Rockwool Fondens Forskningsenhed og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen.

»Mange unge tager en gymnasial uddannelse, som de isoleret set ikke kan bruge til noget, og derfor tager de en erhvervsuddannelse bagefter. Så spilder de nogle gode produktive år på dobbeltuddannelse,« siger Jan Rose Skaksen.

Derudover frygter han, at for mange tager universitetsuddannelser, de ender med ikke at kunne bruge.

»Vi har mange, der tager humanistisk orienterede uddannelser i forhold til mange andre lande. Samtidig kan jeg godt frygte, at vi kommer til at mangle faglærte, hvis vi vil opretholde den produktion, vi har i dag,« siger forskningschefen.

RB Plus: Bagland går imod Thorning i dagpenge-debat

Hårdt arbejdsmarked i Danmark

Tallene kommer i efterdønningerne på en folketingsvalgkamp, hvor et af de store diskussionspunkter netop var, hvordan Danmark skal fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Den diskussion er værd at fortsætte, siger Helle Holt, som er seniorforsker fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Vi er verdensmestre i at producere mennesker, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Hun anerkender, at faldet primært skyldes uddannelse, men hæfter sig også ved, at mange ender på førtidspension, sygedagpenge eller andre overførselsindkomster og forlader arbejdsmarkedet permanent.

»Det danske arbejdsmarked er meget intensivt. Der stilles meget høje krav til produktivitet, effektivitet og kvalitet. Der er ikke tilfældigt, at så mange bliver slidt fysisk eller psykisk ned.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen