Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Danmark misser stort potentiale i udlandsdanskere

Businessman  looking in city
Foto:

De omkring 200.000 danskere, der arbejder i udlandet, har en stor viden, Danmark ikke får udnyttet. Her kan vi lære noget af Irland, mener ekspert.

Danskere, der bor og arbejder i udlandet, udgør et stort uudnyttet potentiale i forhold til at fremme forståelsen for Danmark i udlandet. Det kan have store fordele for dansk erhvervsliv, kultur og turisme at sætte politisk fokus på de godt 200.000 udlandsdanskere. Det viser en undersøgelse, som Danes Worldwide, der varetager interesser for danskere i udlandet, og Copenhagen Goodwill Ambassadors, der er et netværk af frivillige ambassadører for København og Danmark, har foretaget blandt sine medlemmer.

Men det kræver, at udlandsdanskerne understøttes og ikke modarbejdes i deres ønsker om at bevare tilknytningen til Danmark.

Business traveler pulling suitcase

»Der er danske udsendte, udvandrere og efterkommere overalt på kloden, der hver dag fremmer danske interesser. Men i stedet for at understøtte det potentiale, oplever mange, at deres ønske om at bevare deres danskhed og tilknytning til Danmark modarbejdes af for eksempel mistet stemmeret efter kun to år i udlandet og familiesammenføringsregler i Danmark,« siger Anne Marie Dalgaard, generalsekretær for Danes Worldwide.

Af de respondenter, der er med i undersøgelsen, svarer mere end 80 pct., at de har et ønske om at give noget igen til deres fædreland. Men kun fire pct. mener, at Danmark er dygtig til at benytte sig af sine borgere og deres efterkommere i udlandet som ressource. Undersøgelsen bygger på 1.024 udlandsdanskere fra mere end 61 lande.

Tirsdag - Robert

Skik følge eller land fly

Næsten 60 pct. er ikke interesseret i at vende tilbage til det rød-hvide land med stegt flæsk og persillesovs som nationalret. Men hvorfor ikke?

En stor del af respondenternes kommentarer handler om den danske familiesammenføringslovgivning, som mange ser som en hindring for at vende tilbage til Danmark. Undersøgelsen viser desuden, at kun ca. halvdelen af de udspurgte forventer at bosætte sig i Danmark igen. Dog opfattes den nylige ændring af dobbelt statsborgerskab positivt. Lovændringen betyder, at danskere, der rejser ud i verden og bosætter sig i et andet land, har mulighed for at vælge at beholde deres danske statsborgerskab, selv om de vælger at blive statsborgere i det nye land, de er flyttet til. 98 pct. af de adspurgte i undersøgelsen har dansk statsborgerskab, og kun 12 pct. af disse har dobbelt statsborgerskab. Men Danes Worldwide forventer, at det tal vil stige i fremtiden – organisationen har selv bidraget til lovændringen.

Men hvem er udlandsdanskeren egentlig? 75 pct. er i aldersgruppen 30 til 59 år. Det vil sige erhvervsaktive danskere, der enten er lønmodtagere, selvstændige eller ledere.

»Man skal huske på, at vi taler om ganske attraktive ambassadører. I forhold til den danske hjemlige befolkning ser vi en signifikant højere andel af selvstændige og ledere blandt udlandsdanskerne,« siger Henrik Fogh Rasmussen, der er Goodwill Ambassador og bosiddende i USA.

22 pct. er selvstændige, og 17 pct. har en ledertitel – mange af udlandsdanskerne udgør altså et attraktivt potentiale for Danmark.

Til BM Business

Skt. Patricks Day verden over

Et skoleeksempel på, hvordan man som land skal gøre brug af sine borgere i udlandet, er Irland. Det mener ekspert i international marketing Martin Roll, der bor i Singapore.

»Irland gør det systematisk. De har organiseret og aktiveret deres såkaldte diasporas – gruppen af irere, der bor uden for Irland – som et uhyre effektivt netværks- og markedsføringsværktøj,« siger Martin Roll.

I Irland har man skabt et netværk, hvor irere i udlandet bliver betalt for at være bindeled mellem deres hjemland og udenlandsk arbejdskraft. Irere i udlandet, der skaffer arbejdskraft hjem til Irland, bliver betalt 1.500 euro pr. besat arbejdsplads i Irland. Dog er der et maksimum på 100 arbejdspladser, man kan blive betalt for. Det var et tiltag, Irland brugte til at bringe sig selv ud af krisen: De skulle have aktiveret de, ifølge rapporten Global Irish, op imod 70 millioner mennesker på verdensplan, der har irske rødder. Ifølge Martin Roll har udlandsirere skaffet 3.000 arbejdspladser i Irland via programmet, og det kan Danmark lære af.

»Danskere i udlandet elsker i reglen Danmark og promoverer danske ideer, virksomheder, kultur og turisme, når de kan. Det er hundreder af millioner af kroner i reklameværdi, Danmark ikke får samlet op, og som med stor fordel kunne udnyttes til at placere Danmark langt bedre globalt. Der kan gøres meget mere for at understøtte deres incitamenter til at gøre det,« siger han.

En anden ting, han fremhæver ved Irland, er den årlige Skt. Patricks Day, som er en irsk helligdag, der efterhånden fejres verden over.

»Denne dag er med til at minde irerne om deres ophav. Jeg foreslår ikke, at vi skal gøre det samme med en specifik dag i Danmark, men man kunne da overveje, om man kunne gøre mere også kulturelt for danskere uden for Danmark. Herudover mener jeg, at Udenrigsministeriet bør oprette et kontor, der skal drive initiativet,« siger Martin Roll.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen