Berlingske Business

Byggeriet tager hul på svære OK-forhandlinger

Overenskomst på bygge- og anlægsområdet starter
Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri og Kim Lind Larsen, formand for BAT-kartellet Foto:

Dansk Byggeri og 3F skal de næste måneder lægge arm om blandt andet udenlandsk arbejdskraft og lønstigninger. Og der er lagt op til hård kamp.

"Vi anerkender, at medarbejderne har udvist løntilbageholdenhed i mange år nu, men vores situation er desværre ikke bedre end for to år siden." 

Bekymringen for lønmodtagernes krav om lønstigninger var ikke til at tage fejl af, da Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen for få timer siden indledte overenskomstforhandlingerne med 3Fs byggegruppe. Han understregede flere gange, at økonomien i branchen stadig er skrøbelig og at blandt andet beskæftigelsen stort set er stagneret. 
Men krisebevidstheden er svær at finde hos hans modpart, den ny formand for 3Fs byggegruppe Kim Lind Larsen, som skal forhandle for første gang.  

"Vi ser store tegn på bedring i branchen, og det skyldes ikke mindst, at vi har mange store offentlige projekter de kommende år. Alene i København skal der bygges for flere milliarder inden for de kommende år," sagde han og henviste blandt andet til det såkaldte Leo Larsen-udvalg som tidligere i år kortlagde beskæftigelsen i de store offentlige projekter som Femern Bælt og supersygehusene.

Også på spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft er parterne rygende uenige før forhandlingerne er gået i gang. Som Berlingske kunne fortælle i dag, har baglandet i 3F store forventninger til, at arbejdsgiverne tager et større ansvar for at sikre, at udlændinge arbejder på dansk overenskomst. Blandt andet ønsker de et såkaldt kædeansvar, så arbejdgiverne kan straffes økonomisk, hvis deres underleverandører bryder overenskomsten. De vil også have arbejdsgiverne til at hæve mindstelønnen, fordi mange udlændinge i dag kan nøjes med den, mens deres danske kollegaer skal have omkring 50 kroner mere i timen. 
Begge krav har parterne tidligere opgivet at opnå enighed om, og for to år siden havde det nær ført til et sammenbrud i forhandlingerne. 
 
"Kædeansvar hører ikke hjemme i en retsstat. Her har vi ikke ændret opfattelse," sagde Lars Storr-Hansen, der ikke lægger skjul på at han mener problemet med social dumping er stærkt overdrevet.

Parterne mødes igen i starten af januar og forventer at være færdige, så snart industrioverenskomsten er faldet på plads til februar.  

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen