Berlingske Business

Bondo før ny forhandling: Vi håber på at lande det hele

OK forhandlingerne
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte foran Forligsinstitutionen i forbindelse med OK forhandlingerne onsdag d. 28. marts 2018. Foto:

Topforhandleren for arbejdstagerne håber, at man lørdag kommer tættere på en aftale om en ny overenskomst.

Det er en optimistisk topforhandler for de ansatte i kommunerne, der lørdag igen er at finde i Forligsinstitutionen til forhandlinger om en ny overenskomst.

- Vi håber på at lande det hele, siger Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening.

- Selvfølgelig vil der være en række detaljer, som vi ikke lige kan klare i dag, men vi har nogle hovedkrav, som vi står sammen om. Fagbevægelsen er ikke gået til disse forhandlinger med fuldstændigt vanvittige, ublu krav, siger han.

Lørdag skal parterne på det kommunale område mødes ved forhandlingsbordet. Men alle topforhandlerne fra fagbevægelsen er samlet foran Forligsinstitutionen i et forsøg på at komme tættere på en aftale.

Netop det store fremmøde giver Anders Bondo Christensen gode forhåbninger.

- Fra fagbevægelsens side er vi klar til at tage fat i de ting, der ligger som de store knaster på alle områder.

- Forligsmanden kan indkalde de parter, hun vil, men fagbevægelsen er parat, vi er her alle sammen i dag, siger han.

Ifølge Bondo er de afgørende knaster, hvor meget lønnen skal stige, lærernes arbejdstid og sikring af betalt frokostpause.

Hos arbejdsgiverne er topforhandler Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup og formand for Løn- og Personaleudvalget i KL. Han var før forhandlingerne lørdag også optimistisk.

- Jeg forventer og håber, at vi kommer et godt stykke videre, men jeg forventer ikke, at vi bliver færdige i dag, siger Michael Ziegler.

Han vil af hensyn til sin tavshedspligt ikke sige noget om, hvor parterne kan nærme sig hinanden.

- Men jeg kan garantere, at jeg kommer med en meget stor vilje til at nå i mål, fordi vi ser sådan på det, at knasterne simpelthen ikke er store nok til at berettige en konflikt, siger han.

Anders Bondo Christensen og de andre topforhandlere fra fagbevægelsen bliver bakket op af mange fremmødte med bannere, slagsange og klapsalver foran Forligsinstitutionen.

- Vi vil have mere i løn, lyder det blandt andet fra mængden, der ifølge de fremviste bannere blandt andet tæller pædagoger, sygeplejersker, Djøf'ere, jordemødre, HK'ere og 3F'ere.

Forhandlingerne om nye overenskomster skulle egentlig have været helt på plads inden 1. april, men brød sammen i slutningen af februar.

Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med varsel om lockout.

Forligsmand Mette Christensen besluttede onsdag at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked i to uger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen