Berlingske Business

Arbejdsløse smede dumper virksomhedspraktik

Martin
I undersøgelsen siger kun 25 ud af 93 metalarbejdere, at virksomhedspraktik har bragt dem tættere på et nyt arbejde. Undersøgelsen er udført af Dansk Metal blandt smede, mekanikere og andre metalarbejdere. Foto:

Jobcentrene sender ofte ledige i praktik i virksomheder. Men arbejdsløse smede og andre metalarbejdere giver i en ny undersøgelse bundkarakter til virksomhedspraktik.

Tusinder af ledige står hver dag tidligt op for at komme i praktik på en virksomhed. Deres håb er, at praktikken giver dem bedre kort på hånden. Men sådan går det langt fra altid. Kun hver fjerde angiver i en ny undersøgelse, at praktikken bringer dem tættere på at komme i arbejde. Alligevel fyrer regeringen nu yderligere op under ordningen med virksomhedspraktik.

Det skriver Ugebrevet A4.

I undersøgelsen siger kun 25 ud af 93 metalarbejdere, at virksomhedspraktik har bragt dem tættere på et nyt arbejde. Undersøgelsen er udført af Dansk Metal blandt smede, mekanikere og andre metalarbejdere.

Henrik Bach Mortensen

En af dem, der med egne ord »absolut ikke fik noget ud af virksomhedspraktik«, er Flemming B. Madsen. Han er klejnsmed og var i praktik nogle uger hos en forhandler af campingvogne i Randers.

»Jeg lavede pedelarbejde og vaskede campingvogne. Det var noget, jeg godt kunne i forvejen, så det lærte jeg ikke noget nyt af. Da det mest af alt var sæsonarbejde, var der ingen udsigt til arbejde efter praktikken,« fortæller Flemming B. Madsen til Ugebrevet A4.

Praktik

Der er flere årsager til, at tommelfingeren vender nedad hos mange af de metalarbejdere, der har været i praktik i en virksomhed. Det vurderer Torben Poulsen, som er leder af Dansk Metals a-kasse. Han peger på især tre forhold, nemlig at indholdet af praktikken er for dårlig, at jobcentrene har for travlt med at få ledige aktiveret på den billigste facon, og at virksomhedspraktik oprindeligt var tiltænkt ledige, der havde svært ved for eksempel at komme op om morgenen og indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. Men det har alle Dansk Metals medlemmer erfaring med, så praktikken gør ingen forskel for dem.

Håndværkerfradraget virker: Mindre sort arbejde

I undersøgelsen siger kun 35 ud af 93 metalarbejdere, at de fik relevant joberfaring ud af praktikken, som typisk varer cirka en måned.

»En relativt stor del af vores medlemmer udfører arbejdsopgaver, som de i forvejen har kvalifikationerne til. Så er det klart, de ikke synes, de lærer noget i praktik,« forklarer Torben Poulsen til Ugebrevet A4.

05ranBødkerLærling 02

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen