Ansatte lokkes til provinsen med bonus og hjemmearbejdsdage

Fagforeningen Djøf tror på en bedre udflytningsproces denne gang. Men det er formentlig kun få, der flytter.

Ritzau

Det er primært privatlivet, der står i vejen for, at offentligt ansatte rykker med, når deres arbejdsplads bliver flyttet til den anden ende af landet.

Sådan var det i hvert fald, da regeringen gennemførte den første bølge af udflytninger af statslige arbejdspladser. Blandt fagforeningen Djøf's medlemmer er det kun cirka fem procent, der er flyttet med deres job.

FAKTA: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster

Over de kommende måneder skal der forhandles nye aftaler om løn og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte.

745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i løbet af de kommende måneder.

Fagforeningerne har dog indgået en slags musketered om, at de ikke vil indlede forhandlinger på deres områder, før lærere og undervisere har udsigt til en ny arbejdstidsaftale.

Læs om overenskomster og forhandlinger her:

En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.
Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.
I 2017 er overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.
I 2018 er det de ansatte i det offentlige, der skal have nye aftaler på plads, inden de gamle udløber 1. april.
Forhandlingerne er begyndt i løbet af efteråret, hvor de faglige organisationer formulerer og prioriterer krav på vegne af medlemmerne.
Herefter koordineres fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.
Forhandlingerne går for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udveksler krav.
Forhandlingerne er planlagt til at være afsluttet med udgangen af februar.
Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.
Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.
I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen må blande sig og løse konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, Ritzau.

Og formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, forventer ikke, at det vil være meget anderledes i den forestående runde af udflytninger, der bliver præsenteret af regeringen onsdag klokken 13.

LÆS MERE : Regeringen sender flere statslige job til provinsen

»Jeg tror ikke, at mange flere flytter med rent fysisk, altså flytter deres familie til den anden ende af landet,« siger hun.

»Men det kan godt være, at man vil lykkes med at få flere til at pendle i en periode. Og det har også stor betydning, netop for at opbygge erfaring og overføre viden til de nye medarbejdere. Så jeg håber, at det lykkes.«

LÆS MERE : Virksomheder har behov for et andet menneskesyn

Sara Vergo hører fra sine medlemmer, at meget erfaring er gået tabt i den første runde af udflytninger, fordi så mange medarbejdere er skiftet ud. Men fagforeningen oplever, at der denne gang bliver gjort mere for at holde på de ansatte.

»Man har sat mere fokus på at skabe vilkår, der gør det mere attraktivt flytte med. Kan man få lov at pendle, kan man få lov at arbejde i toget, kan man give en fastholdelesesbonus - alle sådan nogle ting, der kan være et signal til medarbejderne om, at man gerne vil have dem med.«

LÆS MERE : Kvinde, mand dig op og bliv iværksætter

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Seneste nyt