Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Akademikerne vinder kampen om de nye job

25BUSMartin-161542.jpg
6.000 akademikere fik sidste år job i den private sektor. Blandt dem er cand. merc. Martin Kamp Lærke Madsen, der som byggeleder er den første akademiker i tømrervirksomheden Raunstrup A/S. Foto: Mikkel Berg Pedersen Foto: Mikkel Berg Pedersen

De kloge hoveder er de største vindere i jobopsvinget. Martin Kamp Lærke Madsen er cand.merc. og ansat i tømrervirksomheden Raunstrup. Han er en af de nye vindere i jobopsvinget, mens de ufaglærte har det svært, viser to ny analyser.

Martin Kamp Lærke Madsen har sat sig godt til rette i stolen som afdelingsleder for ­Bygningsservicecentret i tømrervirksom­heden Raunstrup A/S, der har lidt over 300 ansatte. Han er uddannet cand.merc. i finansiering og international handel fra Aarhus Universitet, og han er den første akademiker i Raunstrup.

Martin Kamp er gået nye veje og er en af vinderne i det danske jobopsving siden finanskrisen. Nye tal viser, at akademikerne for alvor er begyndt at indtage arbejds­markedet. Sidste år blev en tredjedel af alle nye job besat af en af de kloge hoveder med en lang videregående uddannelse. Det til trods for at den gruppe kun udgør 12 pct. af arbejdsstyrken. Det viser en undersøgelse fra Akademikerne, som er a-kasse for personer med en lang videregående uddannelse. ­Lignende tal ses i en analyse fra Arbejder­bevægelsens Erhvervsråd, AE.

Unge kvinder flygter til storbyerne

Martin Kamp lægger ikke skjul på, at han gik målrettet efter at komme ud i en mindre virksomhed, da han var færdig med sin uddannelse.

»Min motivation var, at jeg gerne vil ind i en virksomhed og have berøring med hele beslutningskæden. Mange af mine studiekammerater kommer ind hos Novo Nordisk og nogle af de andre store virksomheder i finansafdelingen. Men jeg vil gerne ind og sidde tættere på direktionen i virksomheden og have berøring med de strategiske beslutninger,« siger Martin Kamp, der har haft to job i Raunstrup.

Nøgleperson

Han kom ind i virksomheden på et tidspunkt, hvor den ikke kunne vækste mere på den manuelle måde. Der var nødt til at komme helt andre boller på suppen, og her har Martin Kamp været en af nøglepersonerne.

Han har haft flere roller i virksomheden, og nu sidder han i Bygningsservicecentret.

»Jeg har absolut ikke fortrudt mit valg. Drivkraften er, at vi gør noget, som ingen andre har gjort. Hvis der kommer en kunde ind uanset hvor i landet, får vedkommende en strømlinet proces samt service og faktura fra samme sted,« siger Martin Kamp.

»Byggerbranchen har tidligere været præget meget at mistro mellem kunderne og virksomhederne. Stridspunktet var ofte, om det var det rigtige materialeforbrug og timeforbrug, der blev opgjort. Nu har vi skabt en åbenhed over for vores kunder med fuld gennemsigtighed. Vi laver noget, som ingen andre i branchen gør,« siger Martin Kamp.

Ufaglærte ramt hårdt

I analysen fra både AE og Akademikerne kan man se, at Martin Kamps eksempel absolut ikke er det eneste. AE har set på udviklingen i beskæftigelsen siden begyndelsen af 2013, da det efter finanskrisen igen begyndte at gå fremad på det danske arbejdsmarked. Tallene viser, at beskæftigelsen for personer med videregående uddannelser er steget med 33.000 personer i de seneste tre et halvt år, mens de tilsvarende tal for de faglærte og ufaglærte viser dyk på henholdsvis 2.000 personer og 21.000 personer.

Akademikerne har set på tallene for kun 2015. I den analyse kan man se, at der sidste år kom 10.000 flere akademikere i arbejde ­– personer med en bachelorgrad. For de faglærte samt personer, der har grund­skolen som uddannelse, faldt beskæftigelsen. Personer med grundskolen som uddannelse bliver i analyserne betegnet som de ufaglærte.

Billede

I begge analyser er der kun set på danskere. Der er en stor gruppe udlændinge og indvandrere, som er kommet i beskæftigelse, men her kan man ikke se, hvilken uddannelse de pågældende personer har.

Alligevel mener analytiker fra AE Emilie Agner Damm, at resultaterne er klare.

»I virkeligheden er det nærmest alle, som vinder, bortset fra de ufaglærte. Da krisen kom, ramte det de ufaglærte rigtigt hårdt. Siden begyndelsen af 2013 er beskæftigelsen steget, men de ufaglærte følger bare ikke med. De er ikke kommet i beskæftigelse i samme grad. Det skyldes, at arbejds­markedet har ændret sig. Der bliver efterspurgt mere af den kvalificerede arbejdskraft,« siger Emilie Agner Damm.

Regeringen vil tvinge ledige til at søge i hele landet

Mere uddannelse er nøglen

Fagforeningen 3F har de ufaglærte som medlemmer, og her er man ikke i tvivl om, at ufaglærte bliver fortrængt mange steder på arbejdsmarkedet. Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen påpeger, at det i øjeblikket går frem for de ufaglærte i nogle brancher som eksempelvis transport, bygge og anlæg. Omvendt går det tilbage i andre. Blandt andet i den offentlige sektor.

»Det afspejler, at med stigende globalisering kommer der mere pres på de manuelle job. Jeg synes, at historien viser, at der skal rigtigt meget gang i arbejdsmarkedet, før der kommer mere gang i de ufaglærte job. Det så vi sidste gang i nullerne, men dengang var der også virkelig tryk på arbejdsmarkedet,« siger Frederik I. Pedersen.

BELGIUM EU CANCER CAUSING CHEMICALS

Han mener derfor, at når regeringen til efteråret går i gang med forhandlinger om en ny 2025-plan for dansk økonomi, er det altafgørende at se på opkvalificering og efteruddannelse.

»Det bliver hovedudfordringen. Der bliver hænder nok at tage af på fremtidens arbejdsmarked, men det skal være de rigtige. Med det uddannelsesmønster, vi har i dag, vil vi ikke kunne imødekomme de behov, som virksomhederne har i fremtiden. Vi risikerer at stå med et ordentligt velfærdstab, hvis vi ikke får gjort noget ved uddannelsen af arbejdskraften,« siger Frederik I. Pedersen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen