Berlingske Business

18.100 danskere taber penge ved at gå på arbejde

betalersig_Business
af de 18.100 danskere, der taber penge på at gå på arbejde, gør de 10.900 det alligevel Foto:

Selv om 0,6 procent af de arbejdsdygtige danskere ikke får en økonomisk fordel ud af arbejde i forhold til overførselsindkomst, gør tre ud af fem det alligevel.

For 18.100 danskere kan det ikke betale sig at stå op om morgenen og tage på arbejde. For økonomisk set får de flere penge ud af at være på overførselsindkomst, end de får ved at have et job, viser tal fra Finansministeriet.

Det svarer til 0,6 procent af de arbejdsdygtige danskere.

Analysechef hos Tænketanken Cevea forklarer, at forskellen på job og forsørgelse ifølge Finansministeriet ofte skyldes øgede udgifter til transport.

»Problemet er derfor ikke for høje overførselsindkomster. I stedet for at miskreditere velfærdsstaten, angribe de ledige og blæse problemet i vejret, kunne man overveje at reducere udgifterne til bus- og togbilletter for denne gruppe af danskere - ligesom det er tilfældet for studerende og unge. Det kunne være en måde at understøtte både statskassen og den enkeltes muligheder,« siger analysechef Jens Jonatan Steen.

Pengetabet til trods er tre ud af de fem alligevel i arbejde, og derfor mener Jens Jonatan Steen, at debatten, om hvorvidt det kan betale sig at arbejde, ude af proportioner. Alligevel skal det tages alvorligt, at det fortsat for nogle danskere giver flere penge at være på forsørgelse.

»Det betyder ikke, at vi skal ignorere problemet, eller at de 18.100 ikke i sig selv er for mange. Men problemet ligger ikke i selve antallet, snarere i debattens proportioner,« siger han og understreger, at han finder det faktuelt forkert, når der bliver tegnet et billede af »en velfærdsstat, der overforbruger vores fælles midler til at finansiere dovne danskere på kontanthjælp«.

Han peger på, at af de 18.100 danskere, der taber penge på at gå på arbejde, gør de 10.900 det alligevel, og det »afliver myten om den dovne arbejdsløse«.

»Danskerne vil gerne arbejde, også selv om det økonomisk set ikke giver den store gevinst,« siger Jens Jonatan Steen og fortsætter:

»Det er vigtigt at slå fast, at det ikke alene er økonomiske incitamenter, der driver arbejdende mennesker. Den traditionelle rational choice-teori og forestillingen om ’det økonomiske menneske slår ganske enkelt ikke til,« lyder det.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen