Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Virtuel ledelse – kan du stå distancen?

Topbillede
Lars Pedersen. PR-foto

Distanceledelse er at lede team eller projekter mellem flere arbejdssteder. Som distanceleder kan du opnå en særlig sammenhængskraft og effektivitet i et virtuelt samarbejde, hvis du er i stand til at balancere mellem, hvornår du skaber mest værdi ved tilstedeværelse eller tilgængelighed. Endvidere er det afgørende, at du samtidig finder balancen mellem management (opgaver, nøgletal, planlægning, rapportering) og leadership (meningsfuldhed, engagement, fællesskab, selvledelse).

Sponseret af Pitstop Management

Af Lars Pedersen

Er du til stede eller tilgængelig?
Tilstedeværelse på medarbejdernes lokation er afgørende, når du skal have nye medarbejdere om bord, sikre en dybere forståelse for en ny strategi, for nødvendige forandringer eller afklaring af uoverensstemmelser. Enkelt sagt: Når du skal gøre den oplevede afstand mellem jer kortere og øge jeres gensidige tillid og engagement.

Når nogen på en anden adresse har brug for at få kontakt til dig på et tidspunkt, hvor du ikke er tilgængelig, vil deres opmærksomhed og søgen efter svar automatisk dreje sig mod nogen i deres fysiske nærhed. Den dialog, der så opstår, kan hjælpe medarbejderen videre og på rette måde. Men du kan også risikere, at du ikke får tilført præcis det perspektiv, som er vigtigt for dig som leder ud fra et overordnet/globalt perspektiv. Uden din tilgængelighed kan situationer lokalt betyde tab af fokus, manglende retning og tab af engagement og tid. Ressourcer, som I måske ikke har for mange af i forvejen, risikerer at blive spildt. Derfor er din tilgængelig vigtig.

Dette betyder ikke, at du skal være til rådighed døgnet og året rundt. Du må skabe tydelige strukturer for din kommunikation, som du arbejder efter, og som er så tydelige, at den enkelte medarbejder kan sætte kurs efter dig – også på afstande.

Styrer du eller leder du?
Når medarbejdere eller projektdeltagere ledes fra på distancen, har den enkelte plads, råde- og beslutningsrum. Det kan jo være både befriende og udfordrende!

Når du ikke er til stede, må du tro og håbe på, at den beslutning, din medarbejder tager i situationen, er i overensstemmelse med, hvad du overordnet set finder rigtigst. Det er derfor afgørende, at du indgående har samarbejdet med medarbejderen om jeres mission og vision, og at I har defineret et fælles værdigrundlag som jeres fælles afsæt for distancesamarbejdet.

Når en lokalt placeret distancemedarbejder har besluttet og handlet, så både lokale og globale (overordnede) hensyn er balanceret, så er du nemlig lykkedes med ét af kerneområderne i distanceledelsen: at du gennem dit lederskab udvikler medarbejdernes kompetence til selvledelse. Forfalder du derimod til øget styring, fejler du som distanceleder og skaber ineffektivitet. Flere nøgletal, dokumentation og rapportering flytter fokus hos medarbejderen væk fra kerneopgaven på arbejdsstedet, og det går ud over jeres værdiskabelse for kunder eller borgere.

I virksomheder, der lever med distance som et vilkår, er det vigtigt, at ledelse bliver en størrelse, som konstant er til stede. Ledelse må være en kompetence, der kan trækkes på af samtlige medarbejdere hen mod at løse de daglige opgaver i overensstemmelse med virksomhedens overordnede mål og værdier. Det er din nøgleopgave som distanceleder at du designer jeres ledelses- og samarbejdsprocesser på en sådan måde, at der altid er (selv)ledelse til stede på arbejdsstedet. Der er jo ikke er en leder til stede.

Fem gode råd til dig, der leder på distancen:

1. Fremhæv hvad kerneopgaven er overordnet og lokalt – det sikrer meningsfuldhed

2. Formaliserér den uformelle kommunikation – det sikrer social opmærksomhed og tillid

3. Identificér jeres gensidige afhængighed – det sikrer det tværgående samarbejde

4. Lev med og udnyt mangfoldighed mellem lokationerne – det sikrer kvalitet og resultater

5. Forbind de medarbejdere på tværs af lokationer i opgaveløsninger – det sikrer fællesskab

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen