Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Virksomhedsordning giver store investor-fordele

billede

Der er stramme regler for investering af penge opsparet i virksomheds-skatteordningen. Men reglerne giver samtidigt mulighed for store gevinster.

Mange erhvervsdrivende med midler opsparet i virksomhedsskatteordningen (VSO) går glip af store potentielle gevinster ved ikke at have disse midler investeret. Det skyldes, at de ikke er opmærksomme på de muligheder, der er for at investere midlerne og de står derfor kontant på en konto til en nul-rente eller negativ rente.
Den nuværende lovgivningen på området er det ikke  tilladt at investere i enkeltaktier, men lovgivningen giver rig mulighed for at investere i obligationer og såkaldte akkumulerende investeringsforeninger. Akkumulerende afdelinger, hvilket betyder, at der ikke løbende bliver betalt udbytte. Renteindtægter og aktieudbytter geninvesteres automatisk.
”Mange erhvervsdrivende er ikke opmærksomme på, hvilke muligheder der rent faktisk er i forhold til at investere deres midler i VSO’en. Hvis man sætter sig ind i reglerne er der faktisk rigtigt gode muligheder for at sprede sine investeringer og optimere forholdet mellem afkast og risiko,” siger formuerådgiver hos Formuepleje Gitte Brøgger Led.
Hun peger på at reglerne omkring investering via VSO vil være aktuelle for selvstændigt erhvervsdrivende – som læger, revisorer, håndværkere samt landmænd og lignende. Er der  overskud i virksomheden vil der være store fordele, at hente ved at investere pengene frem for at hæve dem ud. Ikke mindst, hvis investor i forvejen betaler topskat af sin indkomst, og har en langsigtet plan med sin investering.

Udskyd skatten
Hvis den erhvervsdrivende eller dennes revisor og eller finansielle rådgiver ikke har sat sig ordentlig ind i reglerne kan det koste den erhvervsdrivende dyrt.
”Har man investeret sine VSO-midler i enkeltaktier eller realisationsbeskattede investeringsforeninger bliver det betragtet som en privat hævning– dermed bliver det investerede beløb betragtet som personlig indkomst og beskattes herefter, det er derfor vigtigt man sætter sig ind, hvad man skal investere i ” forklarer Gitte Brøgger.
Vælger man derimod at investere virksomhedens midler via en såkaldt akkumulerende afdelinger, kan man investere i både aktier og obligationer.
”Her er det i forhold til skatten væsentligt at bemærke, at jo længere man kan udskyde sine hævninger, jo mere fordelagtigt er det, da topskattegrænsen øges hvert år,” siger Gitte Brøgger og uddyber, at skattefordelen høstes ved, at opsparede midler i VSO beskattes med en foreløbig acontoskat, (22 pct i 2016).
Ved at man på opsparingstidspunktet kun skal betale en acontoskat af det overskud, som ikke hæves, opnår man en likviditetsbesparelse i forhold til, hvis hele beløbet skulle beskattes som personlig indkomst,” siger hun.
Det betyder, at hvis en erhvervsdrivende i 2016 tjener 600.000 kroner kan vedkommende lade kr. 133.000 kroner blive stående i virksomheden og så trække dem ud det efterfølende år, hvor vedkommende eksempelvis kun tjener 200.000 kroner. På denne måde har man undgået at betale topskat (15 pct.) af 133.000 kroner, hvilket ville beløbe sig til 19.950 kroner.
”Det betyder, at man kan planlægge sig ud af at betale topskat. Så hvis man kan lade være med at bruge pengene privat. Så kan de blive stående i virksomheden til lav skat,” siger Gitte Brøgger og fortsætter:
”Investering af midler i VSO er velegnet for den langsigtede investor, der ønsker, at opsparingen i virksomhedsordningen skal investeres helt eller delvist i aktier og obligationer via akkumulerende afdelinger, som eksempelvis Formuepleje Safe og under alle omstændigheder kan det ofte være en rigtig god forretning at undersøge sine muligheder,” siger Gitte Brøgger.

Fokus på risiko og afkast
Ikke kun aktier og obligationer er interessante for personer med penge I VSO. Ejendomsselskabet Crescendo er således et af de selskaber, der giver mulighed for at investere midler opsparet i VSO i ejendomsprojekter eller alternative energiprojekter. Her oplever direktør Bo Helligsøe stigende interesse for muligheden.
“Der er for mange, der har midler stående i VSO, og som ikke tidligere har været opmærksomme på fordelene ved at investere de penge, og der tiltrækker muligheden for høje afkast mange,” siger han.
Samtidigt fremhæver Gitte Brøgger, at investering i aktier og obligationer kan være et godt supplement til for eksempel ejendomsinvestering.
”En investering i aktier kan være medvirkende til at sikre, at den samlede balance har det optimale afkast-risiko-forhold, og når det kommer til formueoptimering er det altid målet,” siger hun.

 

FAKTA: Investering af midler i VSO
Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 kan de midler, som er omfattet af virksomhedsordningen (VSO) kun placeres i aktier, når det sker gennem en investering i skattefrie investeringsselskaber.

Midler opsparet gennem virksomhedsordningen kan således investeres i udvalgte fonde.

Disse afdelinger er såkaldte akkumulerende fonde, hvor udbyttet ikke udbetales løbende. Udbyttet bliver i stedet automatisk geninvesteret.

Kilde: Formuepleje

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen