Berlingske Business

Vi finder købsinspiration på nettet

Topbillede
Foto: Scanpix

Nettet er ikke en konkurrent, men en vigtig del af forretningen for de danske detailbutikker. De fleste køb begynder nemlig med, at kunder finder inspiration online, hvorefter de enten køber i en netbutik eller fortsætter købsrejsen i en fysisk butik.

Af Henrik Theil, FDIH

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

I første halvår af 2017 klikkede de danske forbrugere 85 mio. gange på købsknappen på nettet, og de brugte næsten 57 mia. kr. Det er en stigning på 13 % sammenlignet med samme halvår i 2016.

Væksten er dermed markant større end i fysiske butikker, og det har fået flere til at beskylde netbutikkerne for at tage livet af de fysiske og lokale butikker. Det er dog ikke alene en urimelig anklage, den kan også svække dansk detailhandel, mener Niels Ralund, direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH.

”Tallenene er store, og det kan få nogle detailhandlere til at se e-handel som en trussel. Det er dog en misforståelse. Tallene viser nemlig bare, at kunderne er på nettet, og derfor skal detailhandlen selvfølgelig også være det. Vi kan ikke tvinge kunderne tilbage på strøget, og jo før butikkerne indser det, jo bedre kan de blive til at udnytte de muligheder, som nettet giver.”

Institut for Center Planlægning, ICP, har i en rapport om fremtidens detailhandel sat tal på ændringerne i danskernes købsadfærd fra 2011 til 2016. Tallene viser, at i 2016 hentede over halvdelen af forbrugerne (55%) inspiration på nettet inden køb, mens det kun var 45%, der hentede inspirationen i de fysiske butikker. I 2011 var det omvendt.

Inddrager vi også tjenester og serviceydelser som fx rejser og telefoni, så viser FDIHs tal, at 6 ud af 10 handler starter på nettet. De fleste køb sker dog fortsat i de fysiske butikker.

”Nettet giver kunderne mulighed for lynhurtigt at finde butikker og varer, og derfor nytter det ikke noget, at butikkerne ikke er til at finde på nettet. Hvis kunderne ikke kan finde dig, så vil de heller ikke handle hos dig,” forklarer Niels Ralund.

Hvordan er fordelingen online og offline?
Der er store forskelle i, hvor vi køber vores varer, så inden for nogle varegrupper er det mere end halvdelen af salget, der sker online.

Fordeling af danskernes køb online og offline
”Noget af det første, der blev handlet på nettet, var IT og elektronik, og det er vokset, så over halvdelen af handlerne sker online. Det samme gælder rejser og køb af billetter til koncerter og anden underholdning. Vi køber langt den største del af vores dagligvarer i fysiske butikker, men her stiger e-handlen hurtigt, og vi hører da også, at de store kæder nu tager bestik af udviklingen og opruster deres e-handel,” siger FDIHs direktør.

Butikkerne er godt med
Kunderne rykker hurtigt, og det udfordrer butikkerne, uanset om det er i den fysiske handel eller på nettet. Der skal tages bestik af den teknologiske udvikling, konkurrenternes nye forretningsmodeller og kundernes adfærd. Heldigvis har flere og flere butikker fået øjnene op for, at e-handel og fysisk handel ikke er konkurrenter.

”Vi sidder ofte med snuden nede i mobilen eller ser på en skærm, inden vi skal købe noget, uanset om det er en take-away pizza eller en ny vaskemaskine. Den adfærd har mange butikker afkodet, og derfor viser ICP-rapporten også, at 71 % af butikskæderne har webshops – det var 55% i 2011,” siger Niels Ralund.

Ifølge direktøren er det helt centralt, at butikkerne ikke tænker, at driver en fysisk butik og en netbutik.

”Kunderne ser ikke længere e-handel og fysisk handel som noget forskelligt. De ser blot én butik, som de kan besøge på flere måder. Det skal butikkerne tage højde for, og de skal sørge for at give kunden en god oplevelse. Butikkerne skal holde fokus på kundeservice og udvikle den med de nye teknologiske muligheder. Det vil styrke dansk detailhandel generelt,” fortæller Niels Ralund.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen