Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Ved du hvad robotics og kunstig intelligens er? Få svaret her

Topbillede
PR-foto: Thomas Bolander, lektor og ph.d ved DTU.

Blandt tidens vigtigste teknologier kan man ikke komme uden om kunstig intelligens og robotics. Men hvad dækker begreberne over? Og hvor nye er de nye teknologier egentlig?

Af Simone Okkels

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Robotics og Kunstig Intelligens'. Se alle artikler her

Det er efterhånden længe siden, at robotter kun var forbeholdt sci-fi film og tung industri. De er blevet lettere, mere fleksible og de er blevet mere intelligente. Robotics og kunstig intelligens ligger i dag under meget af den teknologi, der tegner dansk erhvervsliv. Det er i vores støvsugere, som selv tøffer rundt på gulvet, det er i førerløse biler og chatsupporten, når vi handler på nettet, det flyver over os som droner og taler med os i vores smartphones.

Men når teknologier kan dække over så vidt forskellige ting, hvad definerer så egentlig de nye teknologier, robotics og AI, på dansk robotteknologi og kunstig intelligens? Ser man på ordbogsforklaringen, er robotics “en teknologi der bruges til at designe, bygge og styre robotter,” og AI er “teorien og udviklingen af computersystemer, som kan udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens som visuel perception, stemmegenkendelse, beslutningstagnig og oversættelse.”

Robotter, automatisering og robotics
Der er altså tale om software. Og selvom de to teknologier ofte spiller sammen i dag, er der ikke som sådan overlap. Det fortæller Kasper Støy, professor på ITU og stifter af de to robotvirksomheder, Universal Robots og Flow Robotics.

“De fleste systemer har en form for styring eller kunstig intelligens. Men kunstig intelligens og robotter overlapper ikke nødvendigvis. Robotter handler også om kameratyper, batterier, byggemåder og -materialer og sensorer; ting som kun er relevant for robotter og ikke kunstig intelligens,” siger han.

Man må dog skelne mellem robotter og robotteknologi. Robotter har længe været anvendt i produktionsvirksomheder og er det fysiske system, som flytter sig rundt ude i verden, hvor robotteknologi eller robotics kan defineres som alle de teknologier, der kan indgå i en robot eksempelvis software.

“De første industrirobotter kom ind hos Fords bilfabrikker i 1961. Men de var svære at styre og programmere og kostede en masse penge. Det kunne kun betale sig for bilfabrikkerne, fordi det var tungt arbejde, og det var den samme proces hver gang,” fortæller Kasper Støy.

Sådan kørte det i omkring 40 år. Så begyndte der at ske noget. Det blev lettere og billigere at arbejde med robotter og som teknologien udviklede sig, begyndte man også at kunne bruge den i samspil med mennesker.

“Der sker der virkelig noget nu. Især priserne og brugervenligheden gør det muligt at lave en arbejdsfordeling mellem de tunge, ensformige opgaver og det, der kræver mere fingersnilde,” siger Kasper Støy.

Robotteknologi fungerer bedst i samspillet med mennesker
Kasper Støy peger på selvkørende biler, som en af de mest interessante typer robotics lige nu.

“Alle de store bilfabrikker har noget på vej. Det er en teknologi, som rigtig er kommet op at stå den seneste tid, og den er specielt vigtig, fordi den har nogle perspektiver for almindelige mennesker. Det er noget, man forventer meget af. Om det lykkes har så noget at gøre med samarbejdet med menneskene. Robotteknologi fungerer bedst, når det er i samspil med mennesker,” siger han.

Og netop når han berører selvkørende biler og denne type intelligente robotter, så er det, at den kunstige intelligens bliver sat i spil sammen med robotteknologien.

“Deep learning og AI er meget spændende lige nu. Jo mere intelligent en robot kan blive, jo større potentiale er der. Men man underkender skridtet, der skal tages, fra fine algoritmer i en computer til systemer, der skal virke ude i virkeligheden og genkende vejskilte. Sker der fejl her, har det store konsekvenser,” siger Kasper Støy.

Drømmene om kunstig intelligens brast
Ligesom med robotteknologi så har den tidligste version af kunstig intelligens også mange år på bagen. Forskningen går helt tilbage til de første computere i 1940erne, og begrebet kunstig intelligens blev første gang brugt i 1955 af matematikeren John McCarthy. I 1969 blev det første laboratorium for kunstig intelligens så grundlagt på Carnegie-Mellon Universitetet.

“Drømmene var store. Så i 80’erne fik AI et dårligt navn, da drømmene ikke blev indfriet. Men de seneste år har man oplevet en dramatisk vækst i computerkraft og mængden af data, så nu har AI inden for visse afgrænsede områder nået et niveau som er tæt på – eller over – menneskeligt,” fortæller Thomas Bolander, lektor og ph.d ved DTU og fortsætter:

“Nogle af de gamle teknikker som neurale netværk kan vildere ting nu end tidligere eksempelvis med billedgenkendelse, og ser man på specifikke typer af objekter, kan de faktisk overgå den menneskelige kunnen. Supercomputeren Watson kan genkende hudkræft bedre end menneskelige eksperter. Der er kommet nogle gennembrud, som har fået folks øjne op for kunstig intelligens.”

Han forsker i selv i kunstig intelligens, og ligesom med robotics, er det med at holde tungen lige i munden. For begreber som AI, machine learning, neurale netværk og ai-lignende teknikker bliver kastet rundt.

Kort forklaret er kunstig intelligens algoritmer udviklet til at opføre sig intelligent, hvor machine learning er det delområde af kunstig intelligens, som handler om at lave maskiner, der selvstændigt kan lære af erfaring. Systemer til billedgenkendelse er baseret på machine learning, mens sådan noget som en skakcomputer eller chatbot normalt ikke er.

“Det, der forener dem alle er, at de gør maskiner intelligente. Men det kræver forskellige teknikker at genkende ansigter, handle med aktier eller bygge chatbots. Kunstig intelligens er det brede begreb, der også dækker over machine learning, neurale netværk og deep learning,” forklarer Thomas Bolander.

Når kunstig intelligens løser et meget specifikt problem som fx et spil skak overgår de den menneskelige intelligens.

Thomas Bolander, lektor og ph.d ved DTU
DEL CITAT

Men selvom robotter nu kan arbejde sammen med mennesker, og nogle af dem kan blive intelligente med AI i systemet, er der endnu lang vej til, at man kan tale om kunstig intelligens som værende menneskelig.

“Når kunstig intelligens løser et meget specifikt problem som fx et spil skak overgår de den menneskelige intelligens. Computerne har altid været os overlegne, når der er specifikke opgaver. Men det er forskellige programmer og teknikker, som løser forskellige ting, så det er ikke sådan at man kan lære sin kunstige intelligens først at spille skak, så genkende ansigter og så have en dialog med den. Når det kommer til social intelligens, kreativitet og evnen til at sætte sig i andres sted, er vi stadig robotterne overlegne,” siger Thomas Bolander.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Robotics og Kunstig Intelligens'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen