Berlingske Business

Uddannelse løser fremtidens chaufførmangel

Topbillede
Der vil være et stort behov for chauffører både nu og i fremtiden, og det betyder at der skal uddannes folk til at dække et behov der absolut ikke bliver mindre. PR-foto

Industri 4.0 er over os, men trods mange positive effekter på transportbranchen, så vil den ikke løse chaufførmanglen. Det vil kun uddannelse og samarbejder klare.

Sponseret af DEKRA

Den stigende digitalisering får en stor effekt på transportsektoren, men den kommer ikke umiddelbart til at løse det problem som branchen står over for i øjeblikket, nemlig en akut mangel på chauffører.

”Derimod kommer Industri 4.0, som vi også betegner digitaliseringen, til at betyde rigtig meget for chaufførernes sikkerhed og ikke mindst på medtrafikanternes sikkerhed,” forklarer Peter Laursen, koncerndirektør i DEKRA.

Hos DEKRA er der ingen tvivl om, at Industri 4.0 primært kommer til at fokusere på sikkerhed når det kommer til transportbranchen. Biler, lastbiler og busser bliver forbundet, og det kommer til at give nogle sikkerhedsmæssige store fordele.

”Køretøjerne kommer til at kommunikere sammen og dermed også advare hinanden f.eks. ved opbremsninger. Det kommer til at reducere antallet af ulykker markant. I dag er det op mod 90% af alle ulykker der skyldes menneskelige fejl, og det kan nedbringes betragteligt. Vi ser allerede hvordan systemer, der hjælper ved vejbaneskifte og automatisk nedbremsning, reducerer antallet af ulykker,” siger Peter Laursen.

Der skal uddannelse til
En anden ting som Industri 4.0 kommer til at betyde er, at køer og trafikpropper vil blive færre. Når først biler og større vogne konstant kommunikerer med hinanden, vil det være muligt at dirigere uden om de belastede områder og dermed sikre en mere glidende trafik.

”Det kommer så også til at give en positiv effekt på forureningen i byerne, for jo mindre at biler og større vogne holder i kø og skal starte og stoppe, jo mindre forurener de,” fortæller Peter Laursen.


Vognmændene skal tage et ansvar for at hjælpe med at få uddannet fremtidens chauffører. Det skal de gøre ved at stille praktikpladser til rådighed for de unge mennesker, siger Peter Laursen. PR-foto

En stor del af kødannelsen handler også om at folk leder efter p-pladser, og den del vil Industri 4.0 og forbundne køretøjer også reducere.

”Det betyder, at større vogne vil kunne omdirigeres og derved vil det reducere køretiden på vejen,” forklarer Peter Laursen.

Men en ting som Industri 4.0 ikke kommer til at gøre inden for en overskuelig fremtid er at fjerne chaufførerne fra lastbiler og busser.

”Det duer jo ikke, at det kun er 99,9% af tiden, at en førerløs lastbil fungerer. Den skal virke 100% af tiden og alle steder, og det er vi langt fra at kunne opfylde,” siger Peter Laursen.

Derfor vil der være et stort behov for chauffører både nu og i fremtiden, og det betyder, at der skal uddannes folk til at dække et behov, der absolut ikke bliver mindre.

”Det bliver løbende mere komplekst at være chauffør, og det giver et stigende krav til at få bedre uddannede chauffører. Vi kommer til at se, at teknologien vil tage over på visse punkter, som f.eks. hvor du kan køre og hvor hurtigt du må køre. Det betyder, at chaufføren skal lære at forstå teknologien, og dermed bliver han lidt mindre chauffør og lidt mere operatør. Vi kommer til at flytte hans kompetencer,” forklarer Peter Laursen.

Han ser, at der er fire forskellige aktører, der skal arbejde sammen for at løse chaufførmanglen.

”Vognmændene skal tage et ansvar for at hjælpe med at få uddannet fremtidens chauffører. Det skal de gøre ved at stille praktikpladser til rådighed for de unge mennesker. De kan ikke bare læne sig tilbage og forvente at chaufførerne kommer af sig selv. De skal også huske at fortælle de gode historier, der er ved at være chauffør, og ikke bare de negative historier om underbetalte bulgarske chauffører,” siger Peter Laursen.

En anden part der skal tage et ansvar er uddannelsesinstitutioner som DEKRA. Han mener, at det er vigtigt, at de ikke bare uddanner folk, men er med til at sikre at kursisterne bliver matchet med en vognmand bagefter, så de med det samme kommer i beskæftigelse.

”Så der er også et ansvar hos den politiske beskæftigelsesindsats. Der skal en indsats til for at sikre, at de mange ledige danskere bliver gjort opmærksomme på, at det også er muligt at få job som chauffør, og at de får den nødvendige uddannelse,” mener Peter Laursen.

Endelig har arbejdsgiverforeningerne et ansvar for tidligt at fortælle om de muligheder, der er i transportbranchen. Det er nødvendigt at tale den op og ikke ned.

”De skal bruge mindre tid på at tale fagpolitik og mere tid på at få fortalt den gode historie,” slutter Peter Laursen.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen