Berlingske Business

Tiderne skifer – og ledelsen skal være foran

Q

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Ejerledelse'. Se alle artikler her​

Af Mads Lebech, adm. direktør, Industriens Fond

Ejerlederne er en hjørnesten i dansk erhvervsliv. Som spydspids i virksomheden går de forrest, når der skal innoveres og salget skal øges. Og når det går ned ad bakke og skuden skal vendes. Ejerlederne er deres virksomheder – både på godt og ondt. For det er en krævende og skrøbelig situation. Krævende fordi ejerlederen er dybt nede i hele forretningen og skrøbelig fordi virksomhedens ve og vel er tæt forbundet til ejerlederens ditto.

I disse år skyller en tsunami af nye banebrydende teknologier og digitale muligheder ind over virksomheder og dermed virksomhedslederne. Både forretningsmæssigt og ledelsesmæssigt fører det nye muligheder med sig. Men også nye udfordringer.

Kommercielt set betyder det at forretningsmodeller skal gentænkes i en digital kontekst. Nye samarbejdsrelationer, digital håndtering af leverandør- og kundeforhold, samt opsamling og udnyttelse af data. Og alt muligt andet. Virksomhedsledere er nødt til at forholde sig til, hvordan der skabes værdi ud af den nye virkelighed.

Ledelsesmæssigt spiller digitaliseringen også ind. Ledere kan uddanne sig og hente viden på nye måder – for eksempel gennem onlinekanaler og crowdsourcing. Organisatorisk og kommunikationsmæssigt rykker digitaliseringen også rundt på det eksisterende og nedbryder grænser og barrierer.

Muligheder og udfordringer findes i hobetal. For ledere handler det om at sortere, vælge ud og prioritere. Med fokus på netop ledelse og digitalisering har Industriens Fond sammen med universiteter, virksomheder og brancheorganisationer forsøgt – gennem en rækkeprojekter – at bidrage til god ledelse i en digital virkelighed. Projekterne berører både det forretningsmæssige og det ledelsesmæssige – og de to ting er reelt uadskillelige.

For eksempel kompetenceudvikles og guides ledere og bestyrelser når nye forretningsmodeller og teknologier skal udtænkes og implementeres. Ejerlederne selv er også i fokus når det under søges hvilke konsekvenser det har når ejerledere møder udfordringer på det personlige plan – det kunne være skilsmisse eller sygdom. Ligeledes på det personlige plan er Ejerstrategi-kortet blevet udviklet. Det guider virksomhederne, når ejer- og ledelsesforhold skal evalueres. Det bør man gøre ofte og i
god tid inden eksekvering.

Med andre ord behandles ejerlederens arbejde med drift og strategi, men også den skrøbelighed som ejerlederen repræsenterer. Der er meget at tage fat i og igen spiller ejerlederen en nøglerolle hvis virksomhederne skal klare sig og vokse. Og igen skal hun eller han gå forrest, denne gang i en digital omstilling, der aldrig slutter. For alle os andre gælder det om at hjælpe til hvor vi kan.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Ejerledelse'. Se alle artikler her​

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen