Berlingske Business
16:38Råvarer: Olieprisen falder lidt efter lagertal

Temperaturstigninger giver genlyd i forsikringsbranchen

billede

Vildere vejrudsigter forårsaget af klimaforandringer får stor indflydelse på fremtidens husforsikringer, hvor risikovurderinger får stigende betydning. Samtidigt opfordrer branchen til rettidig omhu, når nye boliggrunde udstykkes.

Af Martin Poul Pedersen

Voldsomme storme og vilde vandskader som følge af klimaforandringer får stor indflydelse på livet som husejer i fremtiden. Også når det kommer til forsikringen af hjem og bolig. Det har der gennem flere år været enighed om blandt eksperterne og de seneste år har en række hændelser bekræftet det billede. Varmere temperaturer giver flere og desværre også markant kraftigere skybrud.

”Vi har jo altid haft storme, men vi har ikke tidligere set så store og omfattende vandskader, som vi ser nu,” siger underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension Torben Weiss Garne og understreger, at så store forandringer af vejret, som der her er tale om, er en faktor som alle forsikringsselskaber er nødt til at kigge alvorligt på.

Han fremhæver blandt andet skybruddet, der ramte København i juli 2011. Den voldsomme hændelse. Det endte med at koste 6,2 mia. kroner alene for forsikringsselskaberne.
”Branchen er jo heldigvis bygget op på den måde, at man genforsikrer sig og dermed styrer hvilken risiko, man påtager sig, men også genforsikringsselskaberne er jo opmærksomme på udviklingen, og spørger sig selv, om de er for billige,” lyder det.

Et spørgsmål om risiko
Dermed er der god grund til at tro, at klimaforandringerne kommer til at medføre stigende priser på nogle forsikringer. Torben Weiss Garne understreger dog, at det – som altid i forsikringsspørgsmål – vil være et spørgsmål om konkrete risikovurderinger. Til gengæld betyder digital indsamling af vejrdata kombineret med digitale kort, at disse vurderinger kan laves mere og mere præcist.

”I dag er forsikringen stadig blandt andet baseret på, hvor mange skader, man får. Men fremover vil man i stigende grad få mulighed for at lave mere individuelle risikovurderinger, og er der områder, som er særligt udsatte vil det sandsynligvis kunne afspejles i prisen,” siger Torben Wiess Garne.

Lær af erfaringer
Han fremhæver, at det vigtigste fokus i den forbindelse er, at vi som samfund lærer af de erfaringer, man har gjort sig med eksempelvis vandskader de seneste år. For eksempel bør kommerne lave bedre risikovurderinger, inden der udstykkes nye grunde, lyder det.

”Hvis et hus bygges til at stå i 100 år, så skal det jo helst være bygget, så det kan håndtere en hundredeårsbegivenhed. Her er risikovurderingen mange steder i dag ikke helt så langsigtet, som vi kunne ønske os.”

Husk vedligeholdelsen
Dertil kommer selvfølgelig almindelig forebyggelse af skader forårsaget af vejret. Her handler det blandt andet om at rense tagrender og afløbsriste, tjekke om eventuelle pumpebrønde fungerer optimalt samt ikke mindst huske at lukke vinduerne, hvis der er udsigt til skybrud, da dette kan have betydning for, om forsikringen dækker.

Samtidigt bør god generel vedligeholdelse altid være et tema for en husejer. Både i forhold til at fastholde værdien af sin bolig og i forhold til at sikre sig mod klimaændringernes temperaturudsving.

Det påpeger adm. direktør Finn Fabricius fra FRIDA Forsikring, der er en af landets førende leverandører af byggeskade- og ejerskifteforsikringer. Vand- og stormskader vil som udgangspunkt altid være synlige og derfor aldrig omfattet af ejerskifteforsikring, men skader på taget, revner som følge af kraftigere temperaturudsving og lignende kan øge risikoen for skader markant – og dermed påvirke såvel husets værdi som forsikringsmulighederne.

”Alle husejere skal være opmærksomme på, at huset på et tidspunkt skal sælges. Hvis ikke af en selv, så måske af dine børn. På det tidspunkt vil alle skader og tilløb til skader fremgå af tilstandsrapporten,” siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen