Berlingske Business
12:28Italienere skal bygge den nye store Storstrømsbro

Talentjægere med mennesket i centrum

billede

Executive Search handler om at forstå forretningen og finde det talent der skal til for at opfylde virksomhedens mål. Det betyder i stigende grad at vi skal kende forretningens og dine behov bedre, end du selv gør, lyder det fra de to karrierekvinder bag succesvirksomheden Best Talent.

Historien om Executive Search virksomheden Best Talent er helt grundlæggende en fortælling om nysgerrighed. Hvad driver mennesker, hvilke skjulte særpræg kendetegner virksomhedskulturen, og hvordan påvirker alt det mulighederne for at sammensætte det optimale team. Det var de spørgsmål, der i 2003 fik Helle Jørnung til at udskifte en karriere i pharma med et liv som iværksætter. Dem, og så ikke mindst en klar vision om at levere de bedst mulige kandidater til topledelserne i life science-branchen.

I dag er der gået 14 år, i 2006 blev Janne Kofoed partner, og siden har Best Talent gennem opture, nedture og finanskrise opnået to Gazelle-kåringer samt stærk international tilstedeværelse, blandt andet via den globale search organisation ENEX, hvor begge frontkvinder har sæde – Helle Jørnung som præsident.

Strategien er vækst, og virksomheden ser frem mod at ansætte egne konsulenter i flere lande, samt ikke mindst mod en ny virkelighed for erhvervslivet, hvor flere brancher kommer til at kæmpe indædt om de veluddannede kandidater. De rigtige kandidater vel at mærke.

”Den gængse opfattelse er, at hvis man er et talent, så kan man begå sig alle steder. Men hvis talentet matches med den forkerte virksomhedskultur, så bliver det dræbt. Udfordringen er, at virksomheder helt generelt er blinde over for store dele af deres egen kultur, og der har vi specialiseret os i, via en strategisk analyse af virksomheden, at afdække, hvilket talent virksomheden reelt efterspørger i jagten på succes,” siger Helle Jørnung.

Brug for alle
Samtidigt understreger både hun og Janne Kofoed, at der bliver mangel på højtuddannede kandidater. Danske såvel som udenlandske, kvinder såvel som mænd.

”Danske virksomheder har svært ved at vokse, og det er manglen på dygtige kandidater, der bremser dem. Derfor er det et problem, at vores land har fået ry for at være lukket om sig selv, og for at behandle udlændinge dårligt,” siger Janne Kofoed og fortsætter.

”Samtidigt er det en udfordring, at der stadig er relativt få kvinder, der får en ledelseskarriere på topniveau, for der er brug for alle talenter.”

Det med kvinderne har dog udviklet sig positivt gennem årene. Noget som Janne Kofoed og Helle Jørnung kan attestere såvel fagligt som personligt.

”Da jeg startede med Executive Search, var det som én af meget få kvinder i branchen. Det var de her tunge headhuntere, der sad på faget, samtidigt havde jeg en baggrund i pharma, hvor der traditionelt har været mange kvinder i lederstillinger, og derfor faldt det mig naturligt at starte virksomhed,” siger Helle Jørnung.

Hun suppleres af Janne Kofoed, der før partnerskabet havde en lang karriere inden for shipping og logistik:

”Der var absolut ingen tradition for kvindelige ledere, og da jeg fik min første forfremmelse som 24-årig var mine kollegaer ved at tabe både næse og mund,” siger hun, men understreger samtidigt, at hun faktisk i øjeblikket slet ikke bemærkede forbavselsen.

”Jeg så det jo som helt normalt, at jeg skulle have en stilling, der modsvarede mine kompetencer, og jeg blev helt ærligt ikke det mindste tynget af det. Nok lidt som humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve,” siger hun.

Autentisk interesse
I dag flyver Best Talent i fin stil med de to stærke kvinder ved roret og en række yderst markante kunder i porteføljen – og visionen er dybest set den samme som ved starten i 2003: Hemmeligheden bag succesfuld Executive Search er autentisk interesse for sammenhængen mellem mennesker og forretning.

”Når man giver sig tid til at lytte, har mennesker generelt altid noget interessant at fortælle. Det at have den indsigt – kombineret med en udpræget forretningsforståelse baseret på egne erfaringer fra erhvervslivet, det giver mulighed for at arbejde målrettet med det helt rigtige match mellem talent og forretning” siger Helle Jørnung.

Fakta om Best Talent
Executive Search virksomhed specialiseret i på strategisk niveau at levere topkandidater til Engineering, Pharma og Life Science virksomheder. Virksomheden er stiftet i 2003 af Helle Jørnung på baggrund af 15 års erfaring i den farmaceutiske industri og har i dag aktiviteter i en lang række lande samt en skarp internationaliseringsstrategi. I 2006 blev Janne Kofoed partner i virksomheden efter en international lederkarriere i logistikbranchen herunder Engineering. Best Talent fokuserer på det unikke talent og sætter en ære i at kende og afdække den enkelte virksomheds strategiske behov indenfor talentmanagement.

Læs mere på: www.besttalent.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen