Berlingske Business

Sundhed on-the-go

Topbillede
PR-foto: Peder Jest, Direktør på OUH

Vi er vant til at shoppe på nettet, ordne banksager og søge byggetilladelse eller daginstitution online. Vi ordner det hele fra telefonen, når vi har tid. Og vi stiller i stigende grad krav til sundhedsvæsenet om også at kunne få behandling og kontakt til læge og sygeplejerske, når vi vil. Også selvom vi er på farten.

Af Kristine Djursaa Jensen, Innovationskonsulent, Odense Universitetshospital

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

På Odense Universitetshospital (OUH) har de klædt patienterne på til fremtiden ved hjælp af appen Mit Forløb, der er udrullet på knap 50 behandlingsforløb og er i brug på sygehuse i hele Region Syddanmark. Appen erstatter de gammeldags pjecer, der blev forældede, kort efter de havde forladt trykken, og desuden altid blev væk i bunkerne på køkkenbordet. Ud over at finde information kan man også logge ind i appen og derved have sit helt personlige behandlingsforløb på den telefon, de fleste af os alligevel har i nærheden det meste af døgnet.

Topbillede

App giver kortere indlæggelser
Et af de steder, hvor appen Mit Forløb har gjort en markant forskel, er for børn født for tidligt og deres forældre. Oftest er for tidligt-fødte børn indlagt til terminsdatoen, hvilket kan betyde flere måneder på hospitalet. Den lange indlæggelse gør det svært at komme rigtigt i gang som familie og føle sig som ”mor og far” eller at genoptage det eksisterende familieliv med større søskende. Og det bliver kun mere besværligt, hvis man bor langt fra hospitalet, som flere vil komme til med fremtiden supersygehuse.

Med appen Mit Forløb kan de nybagte forældre bl.a. få vejledning i sondepleje, holde videomøder med hospitalet, og de får løbende tilsendt ernæringsskema baseret på udviklingen i barnets vægt. Et næsten afsluttet ph.d.-forløb på Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) og OUH viser, at appen i gennemsnit har krympet indlæggelsestiden med 19 dage! Det er selvsagt en stor gevinst for den enkelte familie, men også for hospitalet og for samfundet.

Med innovation og behandling ”på distancen” kan vi undgå mange af besøgene på sygehuset og unødigt lange indlæggelser.

Peder Jest, Direktør OUH
DEL CITAT

Behovet for digital behandling vokser
På fremtidens supersygehuse koncentrerer vi ekspertise og behandling på færre sygehuse med færre sengepladser, men vi skal behandle ligeså mange patienter, som vi gør i dag. Det betyder, at hospitalerne enten skal indlægge færre eller i kortere tid. Samtidig vil vi leve længere, selvom vi har kroniske sygdomme og behov for behandling.

De to fremtidsscenarier kan ikke umiddelbart hænge sammen. Men med innovation og behandling ”på distancen” kan vi undgå mange af besøgene på sygehuset og unødigt lange indlæggelser.
Digital Sundhed er et af hovedtemaerne til efterårets Week of Health and Innovation, der løber af stablen i oktober. Der kan du høre mere om de mange innovative tiltag og sundhed on-the-go.

Topbillede

Droner kan klare transporten
Vores stigende krav til behandling, når det passer os, påvirker ikke kun den måde vi selv har kontakt med hospitalet på. At kunne levere behandling på farten og i borgerens eget hjem kræver store investeringer fra hospitalerne i form af ny teknologi (fx udstyr og lokaler til videokonsultationer), effektiv brug af data og smidig intern transport på hospitalet.

I fremtiden kan en del af transporten både inde på hospitalet og mellem hospitaler måske klares af droner. På konferencen Robots and Drones in Health til Week of Health and Innovation (WHINN) i oktober fortæller Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital om, hvordan robotter og droner kan bidrage til driften på hospitalet, så patienterne får hurtigere og mere smidig behandling.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen