Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Stort trafikpuslespil for hele Sjælland

Topbillede
Foto: Ulrik Jantzen

Sammen med to regioner og 45 kommuner planlægger Movia driften af busser og lokaltog på Sjælland og Lolland-Falster – et kompliceret puslespil, som skal hænge sammen med S-tog, regionaltog, metro samt biler og cykler. Der kan være stor forskel på, hvordan trafikken skal gribes an på land og i by.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Infrastruktur'. Se alle artikler her

Af Nils-Ole Heggland

Fra Toftegårds Plads i Valby holder Movia styr på ti lokalbaner og små 450 buslinjer på hele Sjælland og Lolland-Falster.

Trafikselskabet koordinerer de mange ruter og køreplaner med blandt andre de 45 ejerkommuner, to regioner, DSB og Metroselskabet, så busser og lokaltog hænger sammen med S-tog, regionaltog samt metro – og dertil med biltrafik og cyklister. Busdriften bliver planlagt og udbudt af Movia, men udføres af en række private busoperatører.

”Movia er et stort indkøbs- og koordinationsfællesskab, som holder styr på, at kommuner og regioner får mest mulig transport for pengene, og at borgerne får god service,” siger administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen.

Fra sit kontor i det centrale Valby har hun daglig føling med tæt trafik, for eksempel travle A-busser, men opgaverne i Movia omfatter også kollektiv transport i landdistrikter, små og store købstæder samt forstæder med hver deres ønsker og behov.

Mobilitet er et nøgleord
Trafikken skal afvikles hurtigt og effektivt, uanset tæt by eller landdistrikter – både Movias egen, samarbejdspartnernes trafik og den individuelle trafik, for eksempel biler og cykler.
Nogle gange er metoderne vidt forskellige i tæt by og i landdistrikter – og i nogle tilfælde bliver en model videreført andre steder. Det gælder for eksempel A-busserne, som blev introduceret med hyppige afgange på meget trafikerede strækninger i København.

”Siden A-bussernes introduktion i 2002 ved metroens åbning er der etableret A-busdrift i flere købstæder, hvor de har givet et samlet løft af den kollektive transportbetjening og er blevet meget populære. Senest har vi indført Cityline i hovedstaden, hvor 5A er blevet til 5C. De nye busser på 5C er ekstra lange, så vi kan have flere passagerer med, og busserne har indgang og udgang af alle døre, som i metroen eller S-togene.  Cityline kunne også være et meget relevant produkt for en række større købstæder,” siger Dorthe Nøhr Pedersen.

Movia håndterer desuden fem såkaldte Flextrafik-ordninger. Med Flextrafik kan borgerne efter behov bestille en lille bus eller taxi, som fragter dem fra A til B – måske ad en omvej, så andre passagerer også kan køre med.

”Modellen med Flextrafik bruges mest i yderområder, hvor det er blevet for dyrt at køre med busser i fast rutefart. Men Flextrafik er også interessant i store byer og mange større købstæder, hvor det for eksempel kan være langt for ældre mennesker at gå 200-300 meter til nærmeste stoppested.”

Ud over Flextrafik og de almindelige busser har Movia udviklet kommunebuskonceptet. Kommunebus er en fleksibel bus, som den ene dag kører ældre til foredrag på dagcentret, børn til skolesvømning den næste, og i aftentimerne fungerer som almindelig bus.

”For at skræddersy en kommunes samlede transportbetjening til borgerne tilbyder Movia at gennemføre transportplanprojekter i samarbejde med kommunerne.  Her undersøger vi en kommunes samlede trafikudbud og omkostninger og laver kataloger, som viser den bedste sammensætning af transportløsninger, der passer til lige præcis den pågældende kommune. Her kan kommunebus være en rigtig god løsning, der skaber sammenhæng på tværs af de almindelige busser og Flextrafik, og både sikrer god service og bedre økonomi.”

Et af de nyeste Movia-tilbud er pendlertjek.dk – en videreudbygning af Rejseplanen, forklarer Dorthe Nøhr Pedersen.

”Rejseplanen viser, hvordan og hvor hurtigt man kommer fra A til B med det offentlige. Pendlertjek bruger data fra Rejseplanen, men opstiller samtidig alternativer, så man kan se, hvor lang tid turen tager i bil eller på cykel. Man kan også se prisen, transportmidlets energiforbruge og sit eget kalorieforbrug med de forskellige alternativer. På den måde kan man som bruger se konsekvenserne af sit valg.”

Pendlerkommunen i Nordvest
I det nordvestlige Sjælland er en af udfordringerne for borgmester i Odsherred Thomas Adelskov (S), at de godt 33.000 indbyggere er spredt over et stort areal uden større byer.

”Vi har mange busser, som kører tomme rundt, og vi bruger en del penge på kollektiv transport, selv om borgerne ikke synes, at det er tilstrækkeligt. Det er et dilemma, og vi overvejer, om vi i højere grad skal gå over til Flextrafik.”

På borgmesterens ønskeseddel står også en hurtig togforbindelse mellem hovedbyen Nykøbing og Holbæk, som er nærmeste storby, hvortil mange pendler til arbejde eller uddannelse. Lokaltoget bruger næsten en time på strækningen, især fordi skinnerne tager et stort sving uden om Lammefjorden, som først blev inddæmmet mange år efter anlægget af banen.
Thomas Adelskov glæder sig over, at landevej 21 for nogle år siden blev udbygget – til gavn for både pendlere og de over 25.000 sommerhusejere. Desuden har Odsherred fået flere buslinjer til større byer på Sjælland.

Kommunen har i år gennemført projektet ”Unge viser vej” sammen med blandt andre Movia og naboerne i Holbæk om bedre transport for egnens unge. De skal have lettere ved at komme til fritidstilbud og ikke mindst til uddannelse: Odsherred Gymnasium og den ene 10. klasses skole ligger i Asnæs, den anden i Fårevejle. Det skal også være nemmere at komme til især Holbæk med adskillige uddannelser.

”Vi vil gerne holde fast i de unge, og vi ved fra mange undersøgelser, at lang transporttid øger risikoen for, at de falder fra en uddannelse. Der kom mange forslag fra de unge om for eksempel mere spændende ventearealer, bedre internet og mulighed for at oplade mobiler, og nu ser vi på, hvor meget som kan føres ud i livet.”

Erhvervskommunen i forstaden
Ballerup med 48.000 indbyggere har masser af arbejdspladser – og masser af trafik med privatbiler, busser og fem stationer på S-togslinjen mod Frederikssund.

”Meget af trafikken er til vores mange arbejdspladser, men vi har også meget gennemkørende trafik, for eksempel fra Stenløse og Ølstykke. Derfor er mine største trafikønsker at få forlænget Frederikssundsmotorvejen, at få timinuttersdrift på S-togene og at få p-anlæg ved flere stationer,” siger borgmester Jesper Würtzen (S).

Den cocktail ville få flere til enten at tage toget eller køre i bil uden om – og ikke gennem – Ballerup. Også internt er der trafikale udfordringer, ikke mindst ved det store erhvervsområde Lautrupparken.

Området har tusindvis af arbejdspladser og ligger et pænt stykke fra Malmparken Station. Herfra kører en stribe busser, og i myldretiden er der trængsel. Ballerup var bannerfører i projektet Formel M, hvor blandt andre DTU, Movia og flere kommuner satte fokus på, hvordan pendlere kan komme lettere og hurtigere frem til erhvervsområder. Projektet belyste en vifte af muligheder, herunder bedre cykelparkering, badefaciliteter, bedre orientering til virksomheder og ansatte om kollektiv transport samt muligheder for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdspladser.

Formel M fik flyttet en del transport fra biler til cykler og kollektiv trafik, og lokalt har Ballerup fulgt op med for eksempelvis øget busfremkommelighed og ved at justere vejkryds, veje og stier i området.

Ifølge Jesper Würtzen har Ballerup stor gavn af flere tværgående buslinjer. For eksempel kan pendlere nu skifte fra tog til den direkte bus 40E i Høje-Taastrup – før skulle de fortsætte ind til Valby eller København og køre ”tilbage” mod Ballerup.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Infrastruktur'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen