Berlingske Business
12:20Rentefald har bidt sig fast

Stor interesse for skattefordele i K/S’er

billede

Der kan være store skattefordele forbundet med at investere sine penge i såkaldte kommanditselskaber, der giver personer med høj indkomst mulighed for at udskyde topskatten.

Når det handler om at investere sine penge, er mulighederne for at ”slippe billigere” i skat – sammen med afkastet – en naturlig del af incitamentet for at løbe den risiko en investering altid indebærer. Ikke mindst i et skattefinansieret velfærdsamfund som Danmark – med topskat og det hele. Sådan er det. Men sådan er reglerne også i høj grad indrettet, da investeringer både gavner den enkelte investor og samfundet som helhed.
Blandt andet derfor er afskrivnings­loven og virksomhedsskatteordningen, der i skattemæssig henseende sidestiller private investorer med virksomheder, indrettet så investering via kommanditselskaber (K/S) kan være yderst attraktive.
For personer med luft i økonomien, betyder det at investering – udover at være et fornuftigt alternativ til at have pengene stående på en bankkonto – også bliver et effektivt værktøj til optimering af skatteforholdene. Det gælder eksempelvis danskere, der investerer i ejendomsprojekter eller vedvarende energiprojekter i udlandet, der for alvor er blevet populære efter finanskrisen – og i takt med at Europas politikere har forpligtet sig på grønne energidagsordener.
”Investeringer i vind og sol er kendetegnet ved et højt afkast. Samtidigt giver det investorerne mulighed for risikospredning såvel som skatteoptimering som følge af reglerne om afskrivning og reglerne om skattefri succession og de muligheder, der er for at spare op i virksomhedsskatteordningen,” siger Jesper Skovenborg, der er partner i SPI, der netop har specialiseret sig i at udbyde energiprojekter – særligt i Tyskland, hvor den politikerne har givet meget langsigtede statsgarantier af afregningspriserne på strømmen.
”Har du en indtægt, der betyder, at det kan betale sig rent skattemæssigt og har du tillid til den tyske eller franske stat. så har vi et yderst interessant produkt,” lyder det således fra SPI.

Sparer topskat
Den indtægt Jesper Skovenborg hentyder til, er som udgangspunkt indtægt, der ligger over topskattegrænsen, hvor investeringer typisk i Kommanditselskab K/S hvor op til 10 investorer går sammen. Her giver afskrivningsreglerne så mulighed for at udskyde en del af skatte – eventuelt til et tidspunkt i livet, hvor den samlede indtægt vil være under topskatteniveau.
Hos investerings- og ejendomsselskabet Difko oplever man ligeledes stor interesse for investeringer, der kan medvirke til at optimere skatten. Her fremhæver adm. direktør Klaus H. Rasmussen, at virksomhedens eksistensgrunlag netop er, at ”gøre mere” for samarbejdspartnernes formuer.
”Vores investorer kommer jo med penge, der er bundet i længere tid. Til gengæld får de et bedre afkast. Derudover er det helt sikkert med til at gøre det interessant, at du i eksempelvis et KS kan afskrive 15 pct. af anlægssummen løbende. Det betyder, at du begynder med at få et skattemæssigt underskud, hvor du ganske enkelt ender med ikke at skulle betale skat i et vist antal år,” siger han og understreger:
”Men så bliver du selvfølgelig til gengæld beskatten, når indtægten kommer senere i livet.”

Skat holder øje
Det er selvfølgelig fuldstændigt lovligt at benytte K/S-konstruktionen til at udskyde sin skattebetaling – samtidigt er det altid en god idé at søge rådgivning, inden man kaster sig ud i tvivlsomme investeringer. Skat holder således skarpt øje med, at reglerne overholdes.
En redegørelse offentliggjort tidligere i år konstaterede dog, at hovedparten af de danske kommanditselskaber anvendes lovligt. I flere andre lande anvendes selskabsformen dog til meget aggressiv skatteplanlægning, og blandt andet derfor er der nu i Danmark indført et register over de reelle ejere af K/S, ligesom Skatteminister Karsten Lauritzen har fastslået, at kontrollen vil blive styrket yderligere. Samtidigt understregede han dog, at selskabsformen giver en række fordele.
”Kommanditselskaber giver nogle muligheder for at drive virksomhed og foretage investeringer, som ellers ikke ville være der. Men hvis de kan misbruges til skatteunddragelse, så skal der selvfølgelig ses på det,” lød det således fra ministeren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen