Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Skab incitament for innovation i sundhedsvæsenet

Topbillede
Foto: Scanpix

Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

​Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

I disse år ser vi et usædvanligt stort pres på sundhedsvæsenet. Vores sygehuse er blevet pålagt effektiviseringskrav gennem mange år, og livremmen er nu spændt så meget ind, at det for alvor kan mærkes. I august udsendte 100 læger fra Rigshospitalet en erklæring om at de havde nået grænsen, og at politikerne nu måtte begynde at prioritere hvilke behandlinger, man ikke længere ville tilbyde - der var simpelthen ikke ressourcer til det hele mere.

Det er begyndt at gå op for politikerne, at det er alvor. Vi kan ikke længere effektivisere sundhedsvæsenet mere, uden at det får mærkbare konsekvenser for ikke mindst patienterne. Indtil nu er effektiviseringerne et resultat af et krav i økonomiaftalerne mellem regioner og finansministeriet. Her er regionerne årligt blevet pålagt at effektivisere for hvad der svarer til 2 %. Nu er der imidlertid startet en bevægelse henimod at afskaffe dette effektiviseringskrav fra 2019.

Men er det ikke rimeligt, at sundhedsvæsenet konstant bør søge efter at blive mere effektive? Vi ved, at der kommer mere pres på efterhånden som vi lever længere, og vi stadig ser en fremgang i kroniske sygdomme. Hvis vi vil undgå at se hele Danmarks budget forsvinde i sundhedsvæsenet, så skal man arbejde smartere.

Topbillede

Udfordringen er, at effektivisering indtil videre i store træk har været lig med besparelser. Altså hvorvidt man kan købe det sædvanlige ind for en billigere pris, eller udføre det samme indgreb billigere. Det siger sig selv, at der er en nedre grænse, for hvor langt man kan gå af denne sti. Og noget siger os, at den nedre grænse er nået.

Men der er en anden vej. Den vej, der handler om at investere i udviklingen, innovation og nye løsninger. I disse år buldrer udviklingen afsted inden for sundhedsvæsenet. Ikke mindst gjort muligt af nye teknologier, som 3D print, digitalisering og connectivity. Det gør det hurtigere og billigere at udvikle nye løsninger, der i sidst ende kan løse sundhedsvæsenets udfordringer mere effektivt. Nogle operationer, der før var meget komplicerede og krævede lang indlæggelse med stor risiko for patienten, kan nu udføres ambulant.


Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

Det kræver færre ressourcer fra hospitalet og patienten er hurtigere tilbage på job. Nye typer af diagnostisk udstyr er mere præcise, og sikrer at optimale behandlingsforløb bliver sat i gang. Engangsudstyr kan laves billigere og sikre mindre infektionsrisiko, og bedre tilgængelighed. Der er utallige eksempler på, hvordan innovative løsninger kan effektivisere og spare ressourcer i sundhedsvæsenet.
Nye løsninger og nye teknologi er afgørende for at sikre sundhed og velfærd til alle.

I Danmark er vi oven i købet rigtigt gode til at udvikle nye løsninger. Medicobranchen, der leverer teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet, er en af de mest innovative sektorer herhjemme. Branchen står for 7,4 % af de samlede investeringer i forskning og udvikling i dansk erhvervsliv og ansøger om 10 gange så mange nye patenter, som erhvervslivet generelt.

Topbillede

Mange af de forudsætninger, der skal til for at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet er altså på plads. Vi har en politisk vilje til at kigge på et alternativ til effektiviseringskravene for regionerne. Vi har et løbende udbud af nye løsninger til sundhedsvæsenet, der er begunstiget af den teknologiske udvikling, og vi har en stærk klynge af virksomheder, sundhedsfagligt personale og forskere, der kan udvikle morgendagens løsninger.

Den sidste brik, der mangler er incitament til at binde sløjfen. Det er afgørende nødvendigt at vi skaber en kultur, hvor det belønnes at kigge innovativt på udfordringerne i sundhedsvæsenet, og efterspørge nye værktøjer. Vi skal væk fra at kigge for ensidigt på at spare os ud af problemerne.

Topbillede

Når der skal tages fat på at finde et alternativ til effektviseringskravene, kunne man tage fat i at gøre det nemmere for sundhedsvæsenet at investere i innovation. Eksempelvis kunne det være en passage i økonomiaftalerne, der hed at effektivisering skal ske gennem et beløb eller en procentdel af budgettet, der er øremærket til investering i ny teknologi og løsninger.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen